Læsetid: 3 min.

Lyden af vor tid

Ny musik af vor tids ypperste repræsentanter i Radiohusets Koncertsal torsdag aften
17. december 2005

Der er altså noget mærkeligt ved ny musiks iscenesættelse af sig selv. Altid må enhver omtale starte med en eller anden ranking. Se nu programnoterne om aftenens komponister og kunstnere:

Christian Lindberg, "den betydeligste basunist i vor tid." Jan Sundström "regnes for Sveriges mest opførte nulevende komponist." "Aulis Sallinen en af vor tids mest opførte musikdramatikere." "Mark-Anthony Turnage er blandt de mest respekterede og efterspurgte - yngre engelske komponister." Edgar Varèse, "en af 1900-tallets mest skelsættende komponister." Eller allerbedst: Bent Sørensen, "en af sin generations mest høreværdige danske komponister."

Om Christian Lindberg kan man også et sted læse at han af The Brass Bulletin er blevet placeret blandt "the ten greatest brass players".

Er det virkelig nødvendigt at markedsføre alt her i verden? Ypperste, främsta eller mest awardwinning - det var gode kræfter i Radiohusets Koncertsal torsdag aften.

Til at begynde med blev alt mørkt. Så lød fra et lydbånd en mærkeligt brægende menneskestemme "naah" og nogle dyrelyde som fra en jungle. Så sprang Christian Lindberg ind på scenen i røde projektører med basunen for munden og imiterede lyden af en motorcykel. Motorcyklen kører gennem forskellige lande for til sidst at komme galt af sted, og det sidste der lyder, er et langt opstandelses-duut.

Et lille sjovt stykke. A short Ride on a Motorbike. "Det på internationalt plan angiveligt mest spillede stykke svensk musik." Neej, men kom igen nu!

Aulis Sallinens tidlige værk Chorali er et værk helt uden strygere som også resten af aftenens program. Det er selve titlen, der har givet inspiration til værket. Måske er det derfor, det har en stemning af efterligning. Og så sang vi kraftigt, og så sang vi svagt, og så flettede vores stemmer sig ind i hinanden. Men så bliver der alligevel hældt godt med vodka ud over det hele, og fløjterne bliver til dommedagsbasuner, og det hele bliver ganske farligt og blokkene arbejder, og til sidst er vi faldet i søvn i sneen, og kun fløjten lyder sødt tilbage.

Aftenens vinder

Mark-Anthony Turnages A Quick Blast er en storbyjungle, hvor alle er på banen hele tiden. Den stille afdeling som en big lane om natten uden biler, men stadig lysreguleret- indtil junglen begynder igen. Et smukt faldende interval, lille terts? Jeg kan ikke huske det nu, men det sad fast i hovedet i pausen, som en menneskelig stemme der havde trængt sig på hen mod slutningen.

De næste to værker efter pausen var på en måde de mest lyd-fokuserede, lad os bare sige "høreværdige".

I Edgar Varèses Intégrales stoppede billedstrømmen for mig. Her åbnes for en anden form for koncentration, og man sidder på det yderste af stolekanten og følger med med nysgerrige ører. Ingen klassisk arkitektur, et lineært forløb og udforskning af lyd - af en tritonus, et hornorkester, lænker der rasler, stilhed og som kondenseret ud af stilheden- verdens smukkeste pibesang! Aftenens vinder, Max Artved, obo.

Herefter fulgte Bent Sørensens smukke The Bells of Vineta. Lyset slukket og Lindberg solo. Helt utroligt fint skal basunisten synge anden stemme til sit eget spil i et stykke, der handler om klokker, som synker i havet. Altså noget der forsvinder og får lov at forsvinde. Som når man tager den ene håndfuld sand op efter den anden og lader den løbe.

Til sidst Kurt Weills Kleine Dreigroschenmusik som skrub af musik. Svinegod, korporlig musik og min eneste indvending over for det lille eliteorkester, der sad tilbage, er, at de spillede næsten lidt for dygtigt. Lidt mere afdanket alter Bilbaomond kunne jeg godt have tænkt mig her på denne fuldmåneaften.

Om det så var vor tids ypperste repræsentanter, jeg er sådan set ligeglad. Ny musik som i aften må kunne sælge billetter også uden fjollede rankings.

Radiohusets Koncertsal, torsdag 15. december, DR Radiosumfoniorkestret. Dirigent og basunsolist: Christian Lindberg.

Jan Sandström: 'A Short Ride on a Motorbike', Aulis: 'Sallinen Chorali', Mark-Anthony: 'Turnage A Quick Blast', Edgar Varèse: 'Integrales', Bent Sørensen: 'The bells of Vineta', Kurt Weill: 'Kleine Dreigroschenmusik'

Camilla Marie Dahlgreen er studerende ved Det kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun vil fremover med jævne mellemrum skrive om klassisk musik i Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu