Læsetid: 4 min.

Til lykke SiD og Kolding

31. maj 1997

VÆR SÅ VENLIG, kære læser, at kikke lidt på kronikken side 12 og historien om Kolding Højskole side 4. Den første er skrevet af Claus Larsen-Jensen, international sekretær i Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD, som uddrag af hans optakt til forbundets globalt faglige topmøde i denne weekend - i anledning af arbejdsmændenes 100 års jubilæum i år. For 100 år siden var iøvrigt en vis Karl Marx aktuel. Den anden handler om Kolding Højskoles 25 års jubilæum i dag. For 25 år siden var Marx stadig aktuel, men nu sam-men med en særlig radikal udgave af N. F. S. Grundtvig.
Mere end historisk jubi forbinder de to artikler. I sit optaktspapir til arbejdsmændenes globale topmøde skriver Claus Larsen-Jensen: "Selv om den skaber vækst, har globaliseringen af økonomien ikke medført en mere retfærdig fordeling af goderne. Tværtimod, vi oplever nu en verdensomspændende økonomisk krise, som berører alle lande. Vi ser, hvordan der opstår en stadig større kløft mellem rige og fattige lande - og inden for landenes grænser voksende ulighed. Faglige rettigheder bliver undertrykt i såvel industrilande som udviklingslande. Millioner af arbejdspladser går tabt, arbejdsløsheden vokser, og manglende udvikling og sociale problemer driver millionvis af mennesker på flugt fra deres lande...".
Det er det der kaldes, at verden går fremad - i kraft af den højt besungne økonomiske vækst, som globaliseringen skaber. Væksten skal nemlig fremmes - ved bl.a. globalisering - og besynges, uanset hvad den skaber. Det er så grotesk, at det kalder på en kritisk venstrefløj. Men hvor er den blevet af?
Det er netop, hvad jubilæumsinterviewet med Kolding Højskoles forstander Jesper Saxgren handler om.

REJSE EN NY DEBAT i spændingsfeltet mellem på den ene side det politiske engagement i hele samfundet og på den anden side optagetheden af at selvrealisere sig selv, der også på Kolding Højskole bredte sig op gennem '80-erne, er Jesper Saxgrens jubilæumsønske, og det kræver både et selvopgør og en utopi: "Sammenbruddet i Sovjet skabte også et sammenbrud på hele venstrefløjen. Det viser, at det er nødvendigt med en grundlæggende revision af venstrefløjens eget filosofiske grundlag og ikke bare nogle småjusteringer. Det viser, at det måske ikke bare er en samfundskritik - men en kultur- og civilisationskritik - vi skal have fat i. En kritik af vækstfilosofien. Venstrefløjen har jo ikke tidligere stillet spørgsmålstegn ved hele vækstfilosofien som grundlag for økonomi og samfund."
Det har Jesper Saxgren ganske ret i. Spørgsmålsteg- net blev ganske vist stillet af en kritisk bevægelse efter anden verdenskrig omkring tidsskriftet Heretica (og delvis Information) og digterne Martin A. Hansen og Karen Blixen, Thorkild Bjørnvig, Ole Wivel og filosoffen Bjørn Poulsen. Mindre i form af aktuel samfundskritik end som kritik af vesterlandenes fundamentale kulturgrundlag, når det forbinder magt over naturen med ubegrænset økonomisk vækst - og ubegrænset frihed for menneskets egen individualistiske selvrealisering.
Både den samtidige venstrefløj og de efterfølgende "nye venstrefløje" fra 1958 og 1968 kunne trods al på- beråbt radikalitet ikke rumme den grundlæggende kritik, skønt blandt andre Villy Sørensen og K. E. Løgstrup gjorde hvad de kunne - og det hævner sig nu.

EN NY UTOPI, der forbinder Claus Larsen-Jensens frygt for følgerne af den globaliserede vækstforgu-delse med Jesper Saxgrens frontale undsigelse af den, vil rejse en "venstrefløj" så forskellig fra alle hidtidige venstreorienteringer siden Den Store Franske Revolu- tion for to hundrede år siden, ja, siden renæssancen, at det næppe giver mening at opretholde det traditionelle venstre-højre-skema. Skønt der ved Grundtvig og Marx i himmelen stadig er forskel på dem, der endnu kan vredes over mishandlingen af de svage og naturen, og så de bjergsomme karrierefiduser, som for tiden fører det store ord - ofte med påberåbelse af den nødvendige globalisering af hensyn til den nødvendige vækst.
I sin allermest radikale udgave lyder utopien vel på opgivelsen af enhver form for skematik, der for tid og evighed nagler folk til bestemte kasser og betegnelser. Som om vi ikke alle er nogle tvetydige sataner for både Marx og Grundtvig. Svaret på den destruktive globalisering med sin udstødelse eller udstødning af de svage (Retskrivningsordbogen tillader begge udtryk for det utilladelige og se i øvrigt forsidelederen om det utilladelige for Danmarks vedkommende) er ikke en fremmedhadende indelukkethed, men en frimodig lokalisering, som Saxgren taler om.

DERTIL KUNNE den gode historie på også side 4 om en begyndende afgiftning af det danske landbrug være - en god begyndelse. Det er allerede LO-formanden Hans Jensens udspil om en demokratisering af lønmodtagernes tusindvis af pensionsmilliarder blevet, - på det flotteste bakket op på forsiden af avisen i går af Århus-borgmester Thorkild Simonsen og DSU-formand Morten Bødskov.
Men allerførst må den af væksthungerens umættelighed fremdrevne globalisering ses nøgternt i øjnene, som f. eks. den amerikanske professor Dani Rodrik gør det i sin nylig udgivne afhandling Has Globalization Gone Too Far? (Er globaliseringen gået for vidt?). Den sammen med mange andre undersøgelser fra de seneste par år tyder på, at et komplekst samspil mellem den teknologiske udvikling og konkurrencen fra lavtlønslandene kan forklare mere end halvdelen af den udstødning/ud-stødelse, der allerede har ramt EU og USA.
Når kulturminister Ebbe Lundgaard nu inviterer til et møde om Projekt Det Gode Håndværk er det i gamle venstrefløjsøjne noget gammelt hønisse. Men i betragtning af globens tilstand er det simpelt hen noget af det mest avancerede, man kan tænke sig. Den dag SiD kæmper for det gode håndværk og Kolding Højskole underviser i det er vreden over vækstens globalisering blevet - til lykke.

el (Ejvind Larsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu