Læsetid: 2 min.

Det lykkeligste folk

7. januar 2006

Så lykkedes det. Hvor kongeriget Danmark lå, er der nu et hul i jorden. Til gengæld er en klump af Danmarks jord, befolket med verdens lykkeligste mennesker, på vej ud i det tomme intet.

Dette er ikke blot en enestående begivenhed i menneskeslægtens lange og omtumlede historie, men det er også dansk, og det kan kun lade sig gøre takket være en effektiv udnyttelse af sammenhængskraften.

På det flyvende himmellegeme vajer Dannebrog fra tusinder af hjem. Der synges kun danske sange og salmer, efterlønsalderen er sat ned til 25, og man er god ved dyrene. Dette stykke Danmark er på vej væk fra de jordiske realiteter i rasende fart, og flugten fra den jordiske virkelighed kaldes derfor et systemskifte.

Da det er første gang, der er konstateret en slags liv i universet, følges asteroiden naturligt nok med stor interesse af alverdens forskere. Adgangsforholdene for fremmede er ganske vist yderst vanskelige, og betingelserne for landing ændres ofte og uden forudgående varsel, men man ved dog, at jordklumpen i det høje består af forskellige dele med navne som Jylland, Sjælland, Fyn samt Slesvig, Holsten, Skåne, Halland og Blekinge.

Islam i zoo

Indbyggerne består af lutter danskere, hvis tryghedsfølelse værnes af en tusindtallig skare af patruljerende danske gadebetjente. Religionen er dansk-evangelisk.

Man hylder såvel Martin Luther som Dybbøl Mølle og fejrer jul med julemand og juleand. Man forsager såvel godheden som oplysningstiden, så der hverken er ulandshjælp eller folkebiblioteker, men hos præsterne findes bogsamlinger med opbyggelige skrifter af Kaj Munk, Jesper Langballe og Søren Krarup.

For at lyksaligheden i det vægtløse himmelblå ikke skal splittes i stumper og stykker, har man brug for en kraft, der er så stærk, at den kan ophæve alle kendte naturlove.

Det er denne kraft, der kaldes for sammenhængskraften, og for at holde den ved lige har man fundet frem til en uhyre effektiv metode, der langt overgår afsyngelse af danske sange og skældud på kulturradikale.

Dette middel består overraskende nok af islam. Derfor opbevares en lille bestand af vaskeægte muslimer på det lille stykke ærke-Danmark i det vægtløse rum. De får naturligvis ikke lov til at gå frit omkring, men bliver holdt indespærret i små bure i zoologiske have, så folk kan gå forbi og gyse over deres frastødende væsen.

Dette kaldes for ytringsfrihed. En gang imellem trækker man en af disse formastelige ud på torvet, hvor en renovationsarbejder fra Dansk Folkerengøring under folkets overdøvende jubel overhælder ham med spandevis af lort fra de offentlige toiletter, og hvis det sker, at den således overbegjorte muslim drister sig til at protestere mod behandlingen, bliver det omgående udlagt som endnu et sørgeligt bevis på, at muslimerne ikke vil indrette sig efter de værdier, der gælder blandt danskerne.

Under hujen og piften bliver staklen derefter ekspederet ud i det tomme rum, hvor der hverken er efterløn eller danske sange. Dette har vist sig at være en uhyre effektiv metode til styrkelsen af sammenhængskraften blandt danskerne.

Intet middel har faktisk vist sig bedre, og alle er faktisk enige om, at uden muslimer ville danskerne ikke være verdens lykkeligste folk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her