"Sådan skrev Paulus det," siger en stemme i radioen, og det er forvirrende. Jeg troede jeg havde tændt for litteraturprogrammet Alfabet, men her sidder der en mand, der spinder ender over, hvorfor kvinder ikke kan være præster, og hvad der stod i det Nye Testamente. Kan det virkelig være rigtigt?
Ah, jeg er kommet til at tænde for den kristne kanal P1. Jeg drejer på knappen og finder P2. Her er der Alfabet og Filmland og fin underholdning til en lørdag eftermiddag.
Men man kan jo ikke bare blankt afskrive den kristne kanal.
Torsdag fortalte Christian Friis Bach fra Folkekirkens Nødhjælp for eksempel så interessant om toldmure og frihandel, at jeg spændte helt af og derfor var totalt uforberedt, da han fra det ene minut til det andet blev afløst af dagens højmesse.
Besøg hos buddhisten
Og tirsdag sendte P1 et program, der vil få mig til at tilgive kanalens kristne synder flere uger frem i tiden. Det indeholdt en klimprende guitar, klirrende vinglas, en ung norsk journalist og en mørk, let snøvlende tilbagelænet stemme, der talte om lettelsen over ikke længere at være nervøs for lykken.
Leonard Cohen er blevet 71, og han er mere zen end nogensinde.
"Det gør mig utroligt lettet ikke længere at bekymre mig om at skulle være lykkelig. Der er ting, naturligvis, der gør mig lykkelig, men det der virkelig glæder mig er, at baggrunden af ubehag, af pinsel, er fordampet. Det er ikke, fordi følelserne ikke opstår, men baggrunden er klaret op. Så nu kan jeg føle ægte sorg; ikke bare den sorg, der opstår ud af sorgen eller den melankoli, der vokser ud af melankolien. Således at når tingene rører mig, kan jeg virkelig mærke dem."
Man hører nogle gange i Cohens sange, hvor canadisk hans accent er. Alligevel er det noget helt andet, når han taler. Og kun ved at skærpe øren efter den slæbende stemme inde bagved den banaliserende, danske oversættelse, kan man lytte til Cohens mysterium.
"Jeg har ikke givet interviews længe," siger han: "Jeg er ikke interesseret i fortiden. The cordiality of the moment is much more interesting that the content." Øjeblikkets inderlighed er meget mere interessant end indholdet. Hvad i alverden betyder det? Kun Leonard ved det, og man kan høre ham smile lunt og ikke synes, der er mere at forklare. Han er verdens lykkeligste pessimist.
Jødeharper
"På et tidspunkt lider dit liv skibbrud. Det sker for alle. Det sker, og så er det, at tingene bliver lidt tricky. For sommetider er sammenbruddet så eftertrykkeligt, at det ødelægger din arbejdsevne. Andre gange er du så heldig, at du på en eller anden måde kan beskytte dét lille hjørne af dit liv fra ødelæggelsen. Men det sker for alle. Dette liv er skabt til at kaste dig omkuld. Ingen mestrer det."
Sådan siger Cohen, og så inviterer han nogle venner og sin datter til middag og spiller lidt på sin gamle jødeharpe. Kl. 22 står han i døren i boksershorts og t-shirt og siger godnat.
Så kan de godt glemme alt om besøgsvenner og puljepenge til plejehjemmene. Det er sådan, man skal blive gammel.
