Læsetid: 3 min.

Lykketoft i defensiven

23. november 2002

DET MEST chokerende for Mogens Lykketoft må i disse dage være det totale fravær af begejstring ved udsigten til ham som partiformand. Han havde
givet forberedt sig på, at ikke alle ville juble, men han havde omvendt næppe troet, at så mange er imod ham. Lykketoft er en blændende politiker med fremragende resultater bag sig – og han havde regnet med, at respekten for ham ville have overvundet den antipati, som mange i og uden for partiet har haft mod ham. Det ser ikke ud til at være tilfældet. Tværtimod har modtagelsen af ham været meget lunken og skeptisk – og han har derfor allerede, inden han ser ud til at blive valgt, placeret sig selv langt nede i defensiven. Det er op ad bakken, fordi han af for mange vælgere og ikke mindst af mange socialdemokratiske tillidsfolk opfattes som for gammel, for sur, for teknokratisk, for konspiratorisk og for meget den gamle skole. Det har enhver kunnet læse, se og høre i de seneste dages reportager i medierne.

IKKE en eneste af de adskillige meningsmålinger, som er kommet i de seneste dage, hjælper Lykketoft. Vilstrup Research har for Politiken talt med 250 lokale partiformænd – svarende til halvdelen – og resultatet må være deprimerende læsning: Kun fire ud af ti bakker op om Lykketoft. Megafon har for TV2 spurgt 506 socialdemokratiske vælgere, som udtrykker sig stærkt skeptiske om udsigten til Lykketoft: To ud af tre tror ikke, at det bliver lettere for partiet at genvinde magten med ham – snarere tværtimod. Tre ud af fire betragter ham som en overgangsfigur. PLS Rambøll har for Jyllands-Posten fundet frem til, at kun hver femte socialdemokrat tror på, at Lykketoft kan vinde regeringsmagten. Erindringen om, at Lykketoft ved sidste valg kun fik små 20.000 personlige stemmer som udenrigsminister mod 70.000 til Anders Fogh Rasmussen i samme kreds, er også blevet genopfrisket. Allesammen tal, der bekræfter, at han ikke er den oplagte kandidat for et parti, der skal kæmpe sig ud af en krise. Endnu værre for Lykketoft, viser de samme undersøgelser en identisk opbakning til Frank Jensen – selv om han offentligt har afvist at være på tale som formand. Signalet er klart – ønsket om ægte fornyelse er stærkt.

DEN SVAGE opbakning findes imidlertid også langt ind i folketingsgruppen – selv om den hidtil har gjort, hvad den kunne for at give indtryk af sammenhold. Lytter man nøje til formuleringerne i de udtalelser, som folketingsmedlemmerne er kommet med, så mærker man ingen begejstring. I bedste fald en lettelse over, at de seneste måneders hæslige stemning under den af Lykketoft orkestrerede underminering af Nyrup er overstået. Den kommende formand bliver mindst ligeså afhængig af de forskellige fløje, som den nuværende formand har været det. Den gamle Auken-fløj – nu med Frank Jensen som
leder og med Svend Auken, Jakob Buksti, Pernille Blach Hansen og Bent Hansen som stærke kræfter – har krævet stor indflydelse. Det samme har den gamle Nyrup-fløj – som ikke rigtig har en leder, men har Henrik Dam Kristensen og Jan Trøjborg som potentielle stærke kort. De eneste politikere, som Lykketoft altid kan regne med loyal støtte fra, er Ole Stavad og Pia Gjellerup.

DEN KOMMENDE uge kan vende op og ned på den socialdemokratiske arvefølge. I aftes og i nat blev der efter avisens deadline holdt et stort møde i Svendborg mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen – i alt omkring 100 topfolk. Inden mødet varslede flere tillidsfolk et opgør mod den magtdeling, som Lykketoft har fundet forståelse for i de seneste måneder i partitoppen. Hvis mødet endte med at udvikle sig surt – hvilket vil være kendt for læseren nu via radioen – kan det yderligere forpurre Lykketofts position. De meningsmålinger, som ubønhørligt vil fortsætte de kommende dage, vil også kunne ændre virkeligheden. Målingerne vil sandsynligvis blive forfinede, så man modsat hidtil kun vil bede danskerne tage stilling til to kandidater – Lykketoft og Frank Jensen – og ikke fem-seks muligeder. Vinder Lykketoft denne målingsduel klarere, så vil hans interne styrke vokse markant. Omvendt vil selv et mindre tab – især i kombination med fald for Socialdemokraterne som parti – kunne føre til, at han simpelthen trækker sig, fordi han ikke orker længere.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu