Efter balladen om Christoffer Gulbrandsens film Den hemmelige krig, som i weekenden blev anmeldt til pressenævnet af de konservatives Helge Adam Møller, står spørgsmålet tilbage: Vildledte Anders Fogh det danske Folketing om behandlingen af de fanger, som de danske jægersoldater videregav til amerikanerne?
USA's præsident Bush undtog udtrykkeligt de, der kæmper for Taleban og al-Qaeda fra at være beskyttet af Genève-konventionen. Derfor er det misvisende, når statsminister Anders Fogh Rasmussen gentagne gange i Folketinget har svaret, at amerikanerne har forsikret, at krigsfanger vil blive behandlet i overensstemmelse med principperne i den tredje Genève-konvention om krigsfanger.
Det fremhæver juristen ph.d. Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet. Rytter har vakt opsigt ved i Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm at påpege, at Foghs misinformation af Folketinget kan være grundlag for en rigsretssag.
Som dokumentation for sin påstand om statsministerens fejlagtige fremstilling henviser Rytter til præsident Bushs memorandum af 7. februar 2002. I dette memorandum gør Bush det til amerikansk politik, at Genève-konventionen hverken omfatter Talebans eller al-Qaedas krigere: Tilfangetagne fra disse grupper er i den amerikanske tolkning ikke 'krigsfanger'. Bush henviser til, at talebanerne er "ulovlige kombattanter", og at Genève-konventionen er indgået mellem stater og derfor ikke omfatter al-Qaeda.
Bush siger: "Som sin politik vil USA's væbnede styrker forsætte med at behandle tilbageholdne humant og - i det omfang det er passende og foreneligt med militær sikkerhed - på en måde, der er i overensstemmelse med Genève-principperne."
Det er forbeholdet om det 'passende' og 'foreneligt med militær sikkerhed', som Rytter finder så vidtgående, at der ikke har været dækning for statsministerens forsikringer i Folketinget.
Også folkeretsjuristen Anders Henriksen vurderer, at der ikke her er tale om forbehold, som kan siges at være i konventionens ånd.
"I udarbejdelsen af Genèvekonventionens bestemmelser er der allerede taget hensyn til militær nødvendighed. Derfor må der ikke fraviges fra dem: De er den beskyttelse, fangerne skal have, hverken mere eller mindre."
'Nyfortolkninger'
Men når Bushs syn på fangerne i Afghanistan ikke var nogen hemmelighed og tværtimod gav anledning til en heftig debat både i USA og den øvrige verden tilbage i 2002, hvorfor tog den danske opposition så Foghs erklæringer fra talerstolen for pålydende?
Ifølge Socialdemokraternes udenrigsordfører, tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, er det regeringens ansvar at overholde sine forpligtelser:
"Tilbage i december 2001, da Folketinget vedtog at sende danske soldater til Afghanistan, bekræftede regeringen, at krigsfanger ville blive behandlet i overensstemmelse med Genève-konventionen."
Lykketoft forklarer videre:
"Da så først USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld og siden Bush selv begynder at nyfortolke Genève-konventionen, var den danske regerings forpligtelse i hvert enkelt tilfælde at sikre, at det ikke fik betydning for krigsfanger taget af danske soldater. Ligesom Danmark ikke udleverer personer til lande med dødsstraf, uden at vi har sikret os, at dødsstraffen ikke bliver bragt i anvendelse."
- Socialdemokraterne kendte godt Bush-regeringens forbehold om kun at behandle fangerne i overensstemmelse med konventionen 'i det omfang, det er passende og foreneligt med militær nødvendighed'?
"Ja, det har jo været almindeligt publiceret - men det har også været genstand for stærkt forskellige tolkninger."
- Når I var klar over det amerikanske forbehold, hvorfor protesterede I så ikke mod statsministerens fremstilling?
"Jamen, nu skal man jo være opmærksom på, at regeringen end ikke har fortalt os, at danske soldater har taget krigsfanger. Der er ikke blevet ruttet med sandheden. Det er først med Guldbrandsens film, vi er blevet bekendt med, at danskerne har taget fanger. Og filmen skaber også mistanke om, at det er sket ved flere lejligheder."
- Men I har vidst, at amerikanerne ikke overholdt reglerne?
"Vi har ikke været det mindste i tvivl om, at der foregik mishandling. Med det, der er sket på Guantánamo-basen og i Abu Ghraib-fængslet, er det vist noget, ethvert skolebarn efterhånden ved."
- Hvorfor har I så ikke protesteret mod statsministerens fremstilling?
"Vi har ikke haft nogen sikker viden om, at regeringen ikke har sikret at overholde sine forpligtelser over for Folketinget. Det er ikke os, der skal kontrollere, at den overholder sine forpligtelser. Det skal den uden videre gøre. Og den forpligtelse kan den ikke frigøre sig fra," slutter Mogens Lykketoft.
Juraen for sig
Denne politiske diskussion påvirker dog ikke den juridiske vurdering af sagen, forklarer Jens Elo Rytter:
"Den juridiske vurdering af, hvorvidt statsministeren informerer korrekt, er uafhængig af, hvad medlemmer af Folketinget måtte have fået kendskab til fra anden side. Der er jo også et hensyn til korrekt information af befolkningen," siger han og understreger, at der er forskel på oppositionens og regeringens forpligtelser:
"Folketingsmedlemmer i al almindelighed har ikke en oplysningspligt over for hinanden. En regering har derimod en oplysningsforpligtelse, som den skal opretholde af egen drift - folketingsmedlemmerne skal ikke sidde og gætte sig til, hvad der foregår."
