Læsetid: 3 min.

Lykketofts bog

9. september 2003

DER ER én ting, der sjældent har slået fejl for Anders Fogh Rasmussen i hans snart fem-årige periode som Venstres leder: Hver eneste gang, han har haft problemer, har Socialdemokraterne hjulpet ham ud af kniben – ganske enkelt ved at erobre dagsordenen med egne fadæser. Lad os bare nævne fire afgørende episoder. Første gang, da daværende finansminister Pia Gjellerup (S) med den økonomiske fremtidsplan – 2010-planen – kom til at blåstemple det skattestop, som Fogh ellers dengang havde svært ved at forklare. Anden gang, da daværende indenrigsminister Karen Jespersen (S) i selve valgkampen i 2001 erklærede sig enig i Foghs løfte om stramninger på udlændingeområdet, netop som Venstre ellers var trængt i defensiven. Tredje gang, da Nyrup Rasmussen kastede Socialdemokraterne ud i en lederkrise for et år siden, netop som Foghs flertal var begyndt at skrumpe. Og nu for fjerde gang, når den nye partiformand Mogens Lykketoft vælger at rippe op i sit partiets stadig halvåbne sår blot en uge efter, at VK-regeringen for første gang i en meningsmåling havde tabt sit flertal.

I FOGH-lejren tør man næsten ikke tro sit eget held – efter nogle kaotiske uger med den ene mere mislykkede ministerpræsentation efter den anden. Faktum er imidlertid, at Socialdemokraterne igen har sikret, at den negative omtale klæber til dem – og at den som altid preller af på statsministeren. Man kan med god ret tillade sig at spørge, hvorvidt Lykketoft ikke selv kunne forudse, at uanset hvad i alverden han måtte sige om allerværst den måde, som Nyrup mistede magten på og han selv tog den, så ville det skabe store problemer. Den borgerlige presse – anført af Jyllands-Posten og Berlingske Tidende – ville naturligvis sætte den store lup på hvert eneste ord i Lykketofts bog i håbet om at kunne skabe uro. Det burde partiformanden have vidst, men efter de seneste dages begivenheder
tyder meget på, at han ikke havde tænkt forløbet nøje igennem. Et par sætninger fra bogen blev ganske forudsigeligt hevet ud af deres sammenhæng, da forlaget uforsigtigt uddelte kapitler til pressen. Det ene (troede man) handlede om, at Lykketoft i al almindelighed havde været uenig med De Radikale om udlændingekursen i SR-regeringen. Det viste sig at være forkert opfattet, men inden da havde partileder Marianne Jelved nået at hidse sig op. Det andet (troede man) handlede om, at Lykketoft angreb Nyrups tid som statsminister. Det viste sig også at være forkert, men da havde Nyrup nået at eksplodere. Lykketoft burde have forudset forløbet, idet især formandsopgøret så langt fra er lagt til side endnu.

BOGEN nÅr næppe at blive noget reelt problem for Lykketoft – ud over at den giver Fogh et for ham tiltrængt pusterum. Meget tyder på, at så snart Nyrup og Jelved selv fik læst de relevante kapitler i bogen, ja, så holdt deres kritik op. Den kritik, der er fremkommet i medierne, har især fundet sted i Jyllands-Posten. Her har den politiske kommentator Ralf Pittelkow næsten ikke kunne dæmpe sin begejstring over, at Lykketoft, som Pittelkow og hans hustru Karen Jespersen altid har tabt til i deres tid i Socialdemokratiet, har været i knibe. Her er altså mest tale om gammelt nag. Desuden støvede Jyllands-Posten the usual suspects frem – nemlig de tre altid mavesure vestegnsborgmestre, Ishøjs Ole Bjørnstorp, Herlevs Kjeld Hansen og Brøndbys Kjeld Rasmussen, som aldrig har kunnet døje Lykketoft. Enhver, der kender bare en smule til politik og medier, ved, at når de eneste kritikere, der melder sig, er ellers ligegyldige borgmestre, så skyldes det ganske enkelt, at alle andre har afvist at kommentere sagen. Lykketoft kunne have sparet sig problemerne ved at have ladet være med at udgive bogen, men alligevel vil bogen næppe give ham alvorlige mén.

HVAD STÅR der så i bogen, der er skrevet af Berlingske Nyhedsmagasins politiske redaktør, Thomas Larsen? Sagt kort giver bogen et samlet indtryk af såvel Lykketofts person som af hans politiske pejlemærker. Det er der god grund til at være tilfreds med, idet bogen derved giver vælgeren bedre muligheder for at forstå den politik, som oppositionens leder står for. Der er ikke noget at hidse sig op over – og hvis Nyrup, Jelved og Pittelkow et øjeblik kunne lægge følelserne til side og stille og roligt læse bogen, så ville også de få et indtryk af en facetteret politiker.
Vi anmelder bogen på udgivelsedagen torsdag.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu