Læsetid: 6 min.

Det lynchske parallelunivers

Han er manden bag syrede filmværker som 'Blue Velvet' og 'Twin Peaks', og nu har han gang i endnu et underligt projekt - som slet ikke har noget med film at gøre
3. august 2005

Hvis man nogensinde er blevet grebet af David Lynch' værker - det være sig den mærkværdige tv-serie Twin Peaks fra begyndelsen af 90'erne eller den forskruede, men berusende vold i filmen Blue Velvet - er man nok villig til at bære over med ham, når man hører om hans nyeste projekt. Man skal huske, at David Lynch bare er anderledes, ikke komplet vanvittig. Så pyt med at han hver dag klokken 14.30 gennem det meste af 70'erne gik ind på den samme Bob's Big Boy-restaurant i Los Angeles og købte en chokolademilkshake. Og hvem bider længere mærke i, at han takkede nej, da George Lucas spurgte, om han ville instruere Return of the Jedi og i stedet lavede sin egen sci-fi-film, Dune, der floppede totalt? Lynch, der altid er iført skjorte og et snortyndt slips og konstant har en smøg af mærket American Spirit hængende i flaben, har aldrig foregivet, at han passede ind i det hollywoodske kram, og det er lige præcis derfor, han har så mange fans.
Den lettest fordøjelige nyhed fra Lynch-lejren er, at han er på vej med en ny film. Den kommer til at hedde INLAND EMPIRE (og ja, det skal skrives med store bogstaver), og på rollelisten står mange af de skuespillere, som Lynch tidligere har arbejdet sammen med, bl.a. Laura Dern og Harry Dean Stanton. Derudover ved vi ikke ret meget om filmen, men den er - formentlig - en eller anden form for mysterium. Det mere chokerende er, at instruktøren, der fyldte 59 for nylig, nu opretter sin egen filantropiske organisation med det meget lidt mundrette navn "The David Lynch Foundation for Consciousness-Based Education and World Peace". Organisationen har tilsyneladende flere formål. Den skal skaffe masser af penge - syv milliarder dollar, håber Lynch - den skal bremse alle krige og konflikter mellem mennesker, og fremfor alt skal den få alle amerikanske skolebørn til at sidde i skrædderstilling og messe "ommmm". En forklaring: Lynch håber, at han via den nye organisation kan skaffe alle amerikanske skolebørn adgang til undervisning i transcendental meditation (TM). Lynch mener, at hvis eleverne får mulighed for at dyrke TM, vil det sende plagsomme fænomener som stress, angst og forhøjet blodtryk helt ud af skolerne. Hvor der tidligere var mobning, vil der være lyksalighed. Det fremragende vil erstatte det middelmådige. Og så videre. David Lynch forklarede forleden over for New York Post, hvad der efter hans opfattelse sker med børn, der mediterer: "De begynder at stråle som lysende, nypudsede mønter, og deres bekymringer forsvinder. Ved at dykke ned i deres indre opnår de ren bevidsthed, ren lyksalighed, kreativitet, intelligens, dynamisk fred. Man udvider sit bevidsthedsfelt, og det bliver bedre for hver dag, der går. Det negative forsvinder." Og det stopper ikke her. Med sin nye virksomhed prøver Lynch også at løse op for spændingerne hos alle os andre ved at sammensætte "fredsskabende supergrupper på 8.000 formidlere" over hele verden, som alle skal messe for fred og harmoni - på samme tid. Det er vigtigt, at hver gruppe tæller præcis 8.000 deltagere, for "det er kvadratroden af én procent af verdens befolkning".

Ikke mainstream

På nuværende tidspunkt må selv de mest overbeviste Lynch-fans være begyndt at ryste lidt på hovedet. Det er meget muligt, at Lynch ikke har bøjet sig for Hollywoods mainstream-krav, men måske er han blevet ramt af en af de nyeste af filmberømthedernes forstyrrelser: tilslutningen til og udbredelsen af en religion eller en mental disciplin, som størstedelen af det omgivende samfund opfatter som utraditionel eller halvskør. Blandt de øvrige patienter finder vi - naturligvis -Madonna og Tom Cruise, som har kastet sig ud i vanvittig begejstring for henholdsvis kabbalah-religionen og scientology. Men Lynch har nu ikke opdaget transcendental meditationens velsignelser for nylig. Han har i 32 år været trofast tilhænger af Maharishi Mahesh Yogi, der engang var Beatles-drengenes berømte guru. Maharishi, som nu er oppe i 80'erne, har udviklet en meditationsteknik, der tager udgangspunkt i den indiske vediske tradition, og som skal hjælpe alle, der anvender teknikken til at "overgå" til et højere bevidsthedsstadie. Det eneste, det kræver, er, at udøverne uhørligt fremsiger et en-stavelses sanskritmantra 20 minutter dagligt. Lynch har selv hævdet i et interview for nylig, at han stadig skal arbejde en del med TM, før han kan opnå fuld oplysning. For nogle år siden opnåede han dog at blive "siddha" eller "yogisk flyver". Han er med andre ord en af de mennesker, hvis meditation bliver så dyb, at de angiveligt kan lette fra jorden (i praksis involverer det tilsyneladende noget med at hoppe rundt på ét knæ, forhåbentlig på en gummimåtte). "Jeg er ikke så god til at flyve," erkender Lynch selv. Han tror fuldt og fast på virkningerne af transcendental meditation. "Negativitet er ligesom mørke", siger han, "den forsvinder, når man tænder dette lys af fred og harmoni. Lyksalighed er vores natur. Lyksalighed. Vi burde have det ligesom små hundehvalpe. Så lykkelige. Og det indebærer også ubegrænset, uendelig intelligens, kreativitet og bevidsthed." "Når man udfører TM, kan denne harmoni udvide verdens bevidsthed, og den bliver en del af atmosfæren. Når solen står op, forsvinder mørket."

Børn stresser i skolen

Det er ikke så mærkeligt, at David Lynch gerne vil have, at amerikanerne skal begynde, når de er helt unge. "Jeg har stiftet denne fond for at sikre mig, at hvert eneste barn i USA, som har lyst til at meditere, kan lære at gøre det," har han erklæret. "Vores skoler er underlagt enormt høje krav om at proppe så megen information som muligt ind i elevernes hjerner. Men selve informationsmængden vokser så eksplosivt, at eleverne er fysisk ude af stand til at absorbere al den information og bruge den til noget. Det er derfor, stress er blevet så udbredt på vores skoler. Transcendental meditation gør det meget lettere for elever at modtage undervisning og meget lettere for lærerne at undervise." Det er Lynch' tanke, at hans fond skal betale instruktion i TM for hver eneste elev, der gerne vil lære det - omkring 15.000 kroner pr. person - og uddele legater til dem, der gerne vil gå læse videre på universiteter, hvor der bliver undervist i TM, f.eks. på Maharishis eget universitet i Iowa. Det mest forvirrende ved denne plan er den tilsyneladende modsætning mellem indholdet i mange af Lynch' produktioner og så hans søgen efter dette hundehvalpeagtige nirvana. Hvis negativitet virkelig er ligesom mørke, som Lynch selv påstår, må et par minutters iagttagelse af Dennis Hopper som den sygelige, gispende Frank Booth i Blue Velvet da føre os ud i et mørke, der end ikke opleves magen til i verdenshavenes fjerneste afkroge. Har Lynch skyldfølelse over den vanvittige, rendyrkede ondskab i sine film? Det røber han ikke selv noget om. Vi kan heller ikke vide, om hans dybe interesse for transcendental meditation har betydet, at mørket har måttet vige for lyset i hans nyeste film - i hvert fald ikke før premieren på INLAND EMPIRE: Men fansene kan være sikre på, at Lynch begrænser sin udbredelse af TM-evangeliet til den nye fond. Han vil ikke bruge sine film til at sprede Maharishis budskab. "Som de siger: Hvis du vil sende en besked, må du henvende dig til Western Union," siger Lynch. "Film er noget helt andet. Jeg elsker at male og tage billeder, og jeg elsker musik. Og helt ærligt, hvis budskabet kommer ud via den slags aktiviteter, sker det på en uskyldig måde. Jeg har ikke tænkt mig at lave en film om meditationens herligheder."

Information og The Independent

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her