Læsetid: 3 min.

Lys over gåderne

27. august 1998

GÆT EN GÅDE: Hvad er fælles for chefredaktør Peter Wivel, tv-personlighed Niels Højlund, pædagogen Erik Sigsgaard og socialrådgiveren Hanne Reintoft? En broget flok, jovist. Men fælles for dem alle er, at de er registreret i... Kom nu med det. Rigtigt: Kraks Blå Bog!
Her er endnu en gåde: Hvad lavede de selvsamme personer - og med dem mange andre, hvis fortjenester Den Blå nu skildrer spaltelangt - et så belastende sted som efterretningstjenestens kartoteker?
Når man kan være sikker på, at de nævnte navne også har befundet sig dér, skyldes det PET's forholdsordre af 19. december 1968. Den lyder: "Følgende personer skal registreres - også hvis de alene er kendt som medlemmer af..."
Derpå opregnes en række lovlige organisationers valgte landsledelser og Københavns-ledelser. Hvori de
i dag så pæne navne dengang sad.
Gådefuldt er det, hvorledes PET-ordren kunne udstedes kun tre måneder efter, at den daværende VKR-regering fyndigt erklærede: "Registrering må ikke finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed."
Gåderne myldrer faktisk frem fra alle hjørner: Holdt den ulovlige PET-registrering op i 1974? Eller er den fortsat op til i dag? Hvem blev registreret? Hvilke politikere vidste hvad hvornår?
Den nuværende regering har - efter et i sig selv gådefuldt forsøg på at dysse sagen - erklæret sig i tvivl om svarene. Og er indstillet på en undersøgelse.

MEN DER ER MÅDE med gådernes granskning. Den skal foregå for lukkede døre, fastholder justitsminister Frank Jensen (S). Den nugældende lov om dommerundersøgelser fastsætter åbne døre som den altovervejende hovedregel. Derfor vil justitsministeren fremsætte et forslag til særlov straks efter Folketingets åbning i oktober.
Som om offentligheden ikke havde gåder nok, bereder Frank Jensen dermed endnu én: Hvis interesser er det, der skal plejes ved lukkede døre?
Som den radikale ordfører Elisabeth Arnold siger i dagens Information:
"Husk, alle 'de fire gamle' partier har haft ministre i den periode, det handler om. Alle har skeletter i klædeskabet. Ingen vil gå ram forbi."
Det kan forklare et ønske om - som i Færø-sagen - at holde offentligheden ude og først lange tider efter offentliggøre tusinder af sider, som kun få orker at læse, og som Folketinget kan tage til efterretning, inden nogen har nået at gøre det.
Til sin gustne magtbetragtning tilføjer Arnold radikalt dydsiret:
"Det er derfor vigtigt, at alle bliver enige. Ingen kan holde til at blive beskyldt for at skjule noget."
Arnold lader forstå, at hun satser på, at kræfter i Folketinget - Venstre i alliance med venstrefløjen - vil tvinge regeringen til offentlighed. En bemærkelsesværdig strategi for det radikale regeringsparti.
Et andet hensyn, der kan anføres for at lukke døre, er "domsvirkningen": Når en dommer leder undersøgelsen, vil en løbende offentliggørelse kunne opfattes som en dom - selv om det hele jo bare går ud på at undersøge, om der er grundlag for at søge at drage nogen til ansvar.
Det argument har især to fortalere: De konservative, der er forbitrede efter Tamil-sagens skandalisering af partiets ledende politikere. Og embedsmændenes fagforening DJØF, der i en sky af fromhed plejer snævre egeninteresser.
Til det er at sige, at det er en del af risikoen ved at være ledende politiker og embedsmand, at ens handlinger efterfølgende granskes offentligt. Som også Tamil-sagen viste det, har de med rent mel i posen intet at frygte. De kan tværtimod rense sig i offentlighed - fremfor at døje under rygters skygge.

FREMMEDE MAGTER bliver også nævnt som nogle, der kan krænkes ved åbne døre. Snik-snak. Vi taler om situationen under den kolde krig. De fleste af de magter, som danskere kunne mistænkes for at konspirere med, har i mellemtiden skiftet navn. Og efterfølgerne føler ingen solidaritet.
Skulle nogle - lande eller personer - med rette kunne føle sig stødt af åbenbaringerne, kan retten midlertidigt lukke dørene og bagefter oplæse det, der kan fortælles. Den løsning har Venstres Birthe Rønn Hornbech og Enhedslistens Søren Søndergaard peget på.
Vigtigst er den renselse, som en offentlig undersøgelse vil betyde for det danske samfund. Vi vil få luftet ud efter den kolde krig og det forfølgelsesvanvid, der gjorde sig gældende i alle lejre. Hvor berettiget paranoiaen var, vil undersøgelsen afklare.
Og som Tamilsagen viste: Åbenhed betyder også, at offentligheden kan melde sig med korrigerende oplysninger. Fremfor at sidde og gætte på, hvordan gåderne løses. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her