Læsetid: 3 min.

Det lysner i Afrika

90'ernes afrikanske depression er overstået - nu går det faktisk fremad for økonomierne på det fattige kontinent, siger Verdensbanken i en ny rapport
31. oktober 2006

Det handler om tekstiler og afskårne blomster. Om grøntsager, råstoffer og te. Og så handler det om fred. Afrika er i fremgang. Og selv om det stadig går langsommere end andre steder, og der er pletter på kontinentet, der falder uden for mønstret, ser det samlede billede bedre ud, end det har gjort længe.

Det skriver Verdensbankens økonomer i indledningen til årets udgave af rapporten African Development Indicators, som udkom i går.

"I modsætning til 1990'erne er Afrikas konflikter på tilbagetogt, de økonomiske præstationer er i fremgang, og vi ser nogle tydelige 'stræbere' træde tydeligt frem," skriver Verdensbankens cheføkonom John Page om rapportens resultater. De består af målinger på en lang række parametre som landbrug, migration, eksport, infrastruktur og uddannelse, og banken - der som stordonor spiller en magtfuld rolle i mange afrikanske landes økonomier - bruger hvert år resultaterne til at gøre status over væksten på kontinentet.

Tallene viser blandt andet, at en række afrikanske lande har gjort betydelige fremskridt i at løfte store dele af deres befolkningsgrupper op over fattigdomsgrænsen. Det gælder lavindkomstlande som Senegal, Moçambique, Burkina Faso, Cameroun, Uganda og Kap Verde, som alle ifølge Verdensbankens vurdering dermed kan være på vej til at opfylde FN's 2015-mål for fattigdomsbekæmpelse, som er at halvere fattigdommen fra år 2000 til 2015.

Hele 16 afrikanske lande har opretholdt årlige vækstrater i bruttonationalproduktet på over 4,5 procent siden midt 90'erne, skriver eksperterne, og inflationen er samlet set historisk lav.

Kludetæppe

Afrikas virkelighed år 2006 er dog også, at side om side med stræberlandene findes en række lande, hvor det går mindre godt. Og landenes resultater spænder så vidt som fra en negativ vækstrate i Zimbabwe på 2,4 procent til det næsten uhørte vokseværk i Ækvatorial Guinea, som havde en vækstrate på 20,9 procent.

I takt med væksten bliver Afrika nemlig også et mere forskelligartet kontinent, som både rummer lande som Djibouti, hvor 84 procent af befolkningen bor i byer, og lande som Burundi, hvor kun 10 procent bor i en by. Andre lande med lave væksttal er ofte lande, der for nylig har været i konflikt, som Congo, Sierra Leone og Elfenbenskysten.

John Page understreger den dobbelte tendens: Væksten går nu i takt med verdens øvrige udvikllingslande, men nogle er ikke med.

"De økonomiske resultater er stadigt mere forskelligartede, men næsten hele Afrika har over én kam gjort fremskridt på sociale parametre som uddannelse og sundhed," siger Page. Hans organisation betragtes i dag som en af de ansvarlige for kontinentets lave standard inden for netop uddannelse og sundhed. Det skyldes, at Verdensbankens såkaldte strukturtilpasningspolitik i 80'erne tvang de afrikanske lande til at skære voldsomt ned på det offentlige apparat og herunder sundheds- og uddannelsesvæsen. Denne politik er Verdensbanken i dag gået væk fra, og flere afrikanske lande tilbyder i dag deres børn gratis folkeskolegang de første år af deres skoletid.

En anden væsentlig grund til, at Verdensbanken i dag mener, at der er grund til at gøre op med 90'ernes 'afropessimisme', er faldet i antallet af konflikter på kontinentet. Selv om især konflikten i Darfur vejer tungt, er antallet af konflikter på få år faldet fra 16 til fem, og tunge krige som borgerkrigene i Angola og Liberia, og den 21 år lange konflikt mellem Nord- og Sydsudan er afsluttet.

I modsætning til andre steder bærer de stigende oliepriser ikke hovedansvaret for den afrikanske vækst, og i flere lande er eksportvæksten sket på trods af faldende priser på nogle af råstofferne, skriver banken. Det skyldes, at landenes økonomier bliver stadigt mere varierede og derfor ikke er afhængige af en enkelt eksport.

Verdensbanken lægger dog ikke skjul på, at afbrydelsen i WTO's forhandlinger om en udviklingsorienteret handelsreform med færre uretfærdigheder for Den Tredje Verden var et alvorligt slag mod den gunstige udvikling i de fattigste afrikanske lande. Handel er afgørende, fordi en voksende privatsektor er den altafgørende betingelse for vækst - og sådan en er svær at få uden ordentlige handelsbetingelser.

Mens man venter på, at europæere og amerikanere kan få sig selv til at give slip på deres handelsprotektionisme, vurderer Verdensbanken at opbygning af infrastruktur og produktionskapaciteter vil støtte handelsudviklingen i den afrikanske ende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her