Læsetid: 4 min.

Det må ende i selvtægt

Efter flere møder med politiet, en fond, der vil købe Ungdomshuset til de unge, og Faderhuset, er sagen endt der, hvor der ikke er nogen løsning. De unge må ud, og en konfrontation med politiet synes uundgåelig. Overborgmester Ritt Bjerregaard har tydeligvis ikke ønsket at involvere sig for meget i sagen, som på politikersprog er en oplagt tabersag – det vil sige, at ligegyldig, hvad hun gør, så bliver der ballade
15. januar 2007

"Jeg håber, det går over af sig selv. Vil det ikke det, så er det en politiopgave."

Overborgmester Ritt Bjerregaard om weekendens besættelse af et hus på Dortheavej I København.

De fleste kender situationen fra skoleårene. Der står 15 drenge - hysterisk ivrige efter at komme i gang med en fodboldkamp, men ham - vi kan kalde ham lille Helge - der tilfældigvis er den lykkelige ejer af bolden, vil ikke lade dem låne den. Han går med sin bold, mens de andre kigger længselsfuldt efter svesken. Før eller siden ender den slags i selvtægt og knægtelse af ejendomsretten - sådan gik det, og sådan må det gå. Og sådan er det med balladen om Ungdomshuset på Jagtvej i København og denne weekends besættelse af et hus i Københavns Nord-vest kvarter. Diskussionen om, hvad der skal erstatte Ungdomshuset har antaget så groteske dimensioner, at det er svært at forestille sig, at det kunne udvikle sig på andre måder. Den politiske abekastning er foreløbig endt lige der, hvor man som 19-årig rebelsk københavner står helt og aldeles af i sin bekræftelse på, at alle er imod en, og verden er ond.

FØRST ET LILLE resume. Juridisk, økonomisk og politisk er sagen om en fonds overtagelse af Ungdomshuset på Jagtvej tilsyneladende helt død. Faderhuset, som nu ejer huset, står fast på at ville overtage brugen af det, og det er der ikke noget at stille op imod. De nye ejere kan endog beslutte at rive huset ned. Så langt så godt. Det groteske består i, at det ellers meget logiske forslag om at lade de unge overtage en anden bygning - den såkaldte 'gamle brandstation' - længere nede ad Jagtvej er løbet ud i sandet på grund af lige netop det bureaukrati og den politisk mudderkastning, som de unge foragter mest.

Forhistorien er, at Københavns Kommune i sin tid begik en fejl ved at sælge Ungdomshuset. De store bestræbelser, der i dag udfoldes på Københavns Rådhus for at finde en erstatning for huset, kan kun opfattes som en tilståelse og en indrømmelse af, at det var en fejl. Presset for at finde en løsning ligger altså på Købehavns Kommune eller rettere på overborgmester Ritt Bjerregaard (S). Efter flere møder med politiet, en fond, der vil købe Ungdomshuset til de unge, og Faderhuset, er sagen endt der, hvor der ikke er nogen løsning. De unge må ud, og en konfrontation med politiet synes uundgåelig. Overborgmester Ritt Bjerregaard har tydeligvis ikke ønsket at involvere sig for meget i sagen, som på politikersprog er en oplagt tabersag - det vil sige, at ligegyldig, hvad hun gør, så bliver der ballade. Hvis hun hjælper de unge for meget, får hun det borgerlige og retskafne socialdemokratiske bagland på nakken, og hvis hun ikke gør noget, bliver hun beskyldt for urimelig passivitet.

RITTE BJERREGAARD forsøger sig derfor med flere halvhjertede løsninger - først med et arrogant forslag om at flytte Ungdomshuset til Christiania. Det bliver afvist og i sidste omgang foreslår hun, at de unge kan overtage 'Den gamle Brandstation'. Bygningen ejes af uransagelige årsager af Videnskabsministeriet og minister Helge Sander (V) afviser pure at sælge. Næ, nej. Der er store planer med lige netop den bygning i forbindelse med en mulig fremtidig udvidelse af Københavns Universitet, siger Sander i en pressemeddelelse. Men de planer kender de ikke noget til på universitetet - tværtimod er man her mest optaget af at sælge ud og reducere et stort overskud af kvadratmeter, som universitetet råder over. Så hvad er det for planer Helge Sander har? Det står hen i det uvisse.

Afvisningen af at ville sælge huset ligner derfor mest af alt en obstruktion. Venstreministeren ønsker ikke at hjælpe den socialdemokratiske overborgmester med at løse et presserende og penibelt problem. Sander skriver direkte i sin pressemeddelelse, at Ritt Bjerregaards udspil blot er et forsøg på at redde ansigt og skubbe ansvaret fra sig. Der er absolut ingen hjælp at hente i ministeriet. Så hvor sidder aben nu? På Ritt Bjerregaards skulder eller Helge Sanders? Det afhænger formentlig af, hvem man spørger.

IMENS ER DE unge så begyndt at besætte nye huse, hvilket på sin vis er forståeligt og logisk set i lyset af sagens forløb. Der er ingen hjælp at hente i det politiske system, derfor er eneste mulighed af tage sagen i egen hånd. På et pressemøde i går krævede Foreningen for flere ungdomshuse, at Københavns Kommune stiller med vand, el og varme til mindst tre huse. Det får de ikke. Og de får heller ikke noget ud af nye besættelser. Husene vil blive ryddet af politiet lige så hurtigt, som de unge kan nå at besætte dem. Den lære, som politiet og bystyret i København gjorde af 8o'ernes mange husbesættelser, var, at det bedste middel overhovedet er at smide besætterne ud hurtigt, og inden husene får deres egen identitet og skare af sympatisører. Men problemet vil fortsat bestå efter en rydning, og det skal løses på Københavns Rådhus - uanset hvor berøringsangst overborgmesteren er over for sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her