Læsetid: 3 min.

'Nu må Glyptoteket tale'

Den italienske under-søgelsesdommer, der nu får en undskyldning fra Justitsministeriet, kritiserer ministeriet, og det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen, giver ham ret - i dag er der samråd i sagen
13. december 2006

Nu må Glyptoteket begynde at tale. Det er den italienske undersøgelsesdommer Paolo Ferris krav, efter at Information mandag afslørede, at Justits- og Kulturministeriet har begået en række fejl i behandlingen af sagen om Glyptotekets italienske tyvekoster.

"Som det allerførste skridt må Glyptoteket udlevere dokumentationen for indkøbene af deres stjålne genstande," siger Ferri til Information. I dag skal kulturminister Brian Mikkelsen i et samråd om sagen redegøre overfor oppositionen, hvad der findes af ulovlig kunst på Glyptoteket og andre danske museer.

Men det ved ministeren formodentlig slet ikke, for Glyptoteket har hidtil nægtet at redegøre for, hvor mange af deres udstillingsgenstande, der stammer fra de nu retsforfulgte kunstsmuglere.

Undersøgelsesdommer Ferri er glad for, at Justitsministeriet nu vil kontakte ham for at spørge til anklagemyndighedens behov for dansk hjælp til efterforskningen. Men han accepterer ikke ministeriets forklaring om, at dets fejlagtige sagsbehandling alene skyldes sjusk og muligvis en uklar translatøroversættelse.

Ikke god tro

"Ministeriet har ikke været i god tro. De modtog en række efterforskningsanmodninger fra mig, og de fik den første for fem år siden, og hvis de var i tvivl om noget, kunne de bare have ringet. Du havde ikke svært ved at finde mit telefonnummer; det stod også på efterforskningsanmodningerne. Nogle i ministeriet har handlet forkert, og nu forsøger de at hytte deres skind. Jeg er glad for, at de retter op på fejlene, men det sker for sent til, at jeg accepterer, at de skete i god tro."

Ministerierne har ligesom Glyptoteket selv konsekvent afvist at hjælpe Ferri med den efterforskning, der sidste år førte til en dom på 10 år til Glyptotekets faste kunstsmugler, Giacomo Medici, og som for tiden fortsætter mod blandt andet museets faste handelspartner, amerikaneren Robert Hecht.

Information har bedt det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen, om en kommentar til Justitsministeriets afvisning af samarbejde på grundlag af en retsanmodning fra den italienske anklagemyndighed, fordi han i forbindelse med opklaringen af det store bogtyveri fra Det Kongelige Bibliotek i 2003 har oplevet at være i italienernes sted.

Han siger: "Jeg er pikeret over at høre, at justitsministeriet har afvist en retsanmodning tidligere. Hvad ville de danske myndigheder ikke have sagt, hvis Scotland Yard, da vi i september 2003 henvendte os på grundlag af en lignende retsanmodning fra Københavns Byret, havde afvist at hjælpe os i opklaringen af sagen? Det skete jo på et tidspunkt, hvor vi slet ikke vidste, hvor langt sagen rakte. Hvis vi skal have opklaret kultur-arvsforbrydelser, er det helt afgørende, at man samarbejder hurtigt og effektivt hen over landegrænserne. Det gjorde Danmark og England i 2003," siger Erland Kolding Nielsen.

Detaljerede breve

Afdelingsleder i Justitsministeriet Jens Kruse Mikkelsen har forklaret over for Information, at han huskede de italienske myndigheders henvendelser som noget uklare. Men med Glyptotekets tavshed er Ferris breve, hvoraf det længste over 20 sider gennemgår sagens bevismateriale, foreløbig det tætteste, vi kommer på at vide, hvor meget af Glyptotekets udstilling, der kommer fra de to smuglerbagmænd.

Her opregner Ferri nemlig med udgangspunkt i de italienske beviser hvilke Glyptoteks-genstande, han vurderer er solgt fra Medicis smuglernetværk. På listerne står blandt andet en række terracottafragmenter, dele af et etruskisk maleri, afbildninger af Menade og Sileno, en modelleret kvindekrop fra en husdekoration, og endelig indeholdet af den sabinske fyrstegrav, som i dag står på en hædersplads på Glyptotekets udstilling Middelhavshorisonten. Hver genstand beskrives over 10-20 linjer med en række detaljer og henvisninger til kildemateriale om genstandene, ligesom undersøgelsesdommeren gennemgår sagens kernebeviser og de relevante paragraffer og konventioner.

Nu vil han gerne se den fulde dokumentation om genstandene fra Glyptoteket - "ikke bare den officielle, men også den uofficielle. For bevismaterialet mod Hecht er bare én ting. Det er også nødvendigt for mig at finde ud af, om museumspersonalet har handlet i god eller ond tro. Det er også en chance for museet for at slippe for mistanken. Et barn i mørket forestiller sig de utroligste ting - de må forestille sig, at jeg er dette barn. Hvis de kaster lys over sagen, kan jeg holde op med at forestille mig, hvad der er foregået," forklarer Ferri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu