Læsetid: 2 min.

'Jeg må være 100 procent i Danmark'

Der er langt fra Danmark til Aserbajdsjan , fortæller 32-årige Sabina Ioussi, som sender penge til sin far nogle gange om året. Hun har en iransk mand og to børn og holder af trygheden i Danmark - men ikke af danskernes lave forventninger til hende
26. juni 2006

- Hvem sender du penge til?

"Min far. Han bor i Aserbajdsjans hovedstad Baku, men det er blevet dyrere og dyrere for ham, så de sidste par år har han bedt mig om at sende penge. Priserne er steget, men hans arbejdspension er ikke blevet større, så han har brug for penge til mad og vedligeholdelse af huset. Jeg sender ham penge to-tre gange om året. I dag var det 3.000 kroner."

- Hvad laver du til daglig?

"Jeg er bioanalytiker og laver laboratoriearbejde. Jeg startede med at gå på sprogskole, da jeg kom til Danmark for 13 år siden, og så tog jeg en HF for at kunne starte på min uddannelse."

- Har du oplevet problemer på grund af din baggrund?

"Ja, faktisk. Min baggrund gør, at jeg som udgangspunkt aldrig bliver betragtet som lige så dygtig som mine kolleger, og det er ret frustrerende. Folks forventninger til én er ikke så høje. Men det går over, når de lærer mig at kende, og jeg viser, hvad jeg kan. Min mand er mere følsom over for folks fordomme."

Tror de ikke spiser svin

- Hvorfor er han mere følsom end dig?

"Han er pædagog på et fritidshjem, men hans danske udtalel er ikke så god, så han bliver tit genert. Men det mest irriterende er, når man bliver betragtet som religiøs, bare fordi man har en muslimsk baggrund. For eksempel tror folk altid, at vi ikke spiser svin, selv om vi overhovedet ikke er religiøse."

- Hvordan kom du hertil?

"Jeg arbejdede på et rejsebureau i Aserbajdsjan ved siden af mine studier, og der mødte jeg min iranske mand, som var på besøg i landet. Han havde allerede boet mange år i Danmark som politisk flygtning og ville ikke kunne vænne sig til et liv i Aserbajdsjan, så jeg rejste med ham i stedet. Han var så dansk, at han havde vænnet sig til, hvor nemt og struktureret alting er i Danmark i forhold til i et land som Aserbajdsjan. I Danmark føler man sig tryg og sikker."

- Hvordan adskiller Danmark sig ellers fra Aserbajdsjan?

"Mit første indtryk var, at det var pænt, men kedeligt. Det synes jeg selvfølgelig ikke i dag, men Baku er stadig en meget mere dynamisk by end København. Der er mere liv på gaden. Men Danmark og Aserbajdsjan er jo to helt forskellige verdener."

Kun besøgt far tre gange

- Føler du, at du tilhører begge lande?

"Det er ikke nemt at fungere begge steder. Jeg bliver nødt til at være 100 procent i Danmark. Jeg føler mig ikke hjemme i Aserbajdsjan, og mine børn kender stort set ikke landet og taler ikke sproget. Jeg kunne ikke rejse hjem, mens jeg læste, så jeg har kun besøgt min far tre gange. Han kan ikke rejse meget, og han kan slet ikke sætte sig ind i det liv, jeg lever her."

- Savner du og din mand jeres hjemlande?

"Min mand savner Iran meget. Jeg savnede især Aserbajdsjan i starten. Jeg har da overvejet at flytte tilbage engang. Men jeg er ikke sikker. Og det bliver ikke nu. "

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her