Læsetid: 2 min.

Må jeg være fri!

Socialdemokraterne vil tilbage ved at kopiere Venstres kontraktpolitik. Venstre lovede jo et skattestop til gengæld for regeringsmagten. Man glemte bare at fortælle befolkningen, at skattestoppet samtidig ville afskære regeringen fra at regere. I de fem år, den nu har siddet, har den blot administreret
28. september 2006

På kongressen i søndags fik Helle Thorning-Schmidt opbakning til et skattestop à la Venstres. Hun har virkelig fornyet partiet. Engang havde det en politik, nu har det ingen. Det modtog hun da også stående applaus for i halvandet minut.

Den politiske debat her i landet har af samme grund heller ikke handlet om politik, men om værdier, historie-skrivning og pleje af den danske kulturarv gennem opstilling af såkaldte kanons.

For tiden raser der her i avisen en voldsom debat om universiteternes fremtid. Debat er nu så meget sagt, for alle er rørende enige om, at universiteterne nu synger på sidste vers.

Tidligere var det sådan, at den universitetslærer, som hverken duede til at undervise eller til at forske, blev sat til at administrere. Han blev endda valgt til det, selv om næsten ingen gad afgive deres stemme.

I dag ledes universiteter og institutter af ansatte, kompetente ledere. Det har fået kritikerne, de få der endnu tør være det, til at himle op om diktatur og om, at forskningen nu kvæles i management. Enhedslistens uddannelsesordfører, Per Clausen, har "svært ved at se, hvad vi skal leve af i fremtiden, når vi får dumme universiteter uden debat og fri forskning".

Som om vi nogensinde har levet af universitetsforskningen.

Modstanderne af regeringens forskningspolitik med Jesper Langballe i spidsen står nu vagt om den fri forskning og den humboldtske universitetsidé. Man vil tilbage til et antiborgerligt, aristokratisk universitet, hvor den enkelte kan pleje sin ånds dannelse. Man glemmer bare, at Humboldt-universitetet fra 1810 var et kompensationsfænomen. Den prøjsiske småstats politiske bagdele skulle tranformeres til kulturelle fordele. Hvad man blev nægtet militært, ville man opnå åndeligt.

Man glemmer også, at de bedste amerikanske universiteter, Harvard og Yale, netop blev gode, fordi de brød med den prøjsiske universitetsidé. Og Georg Herbert Mead og John Dewey udformede deres banebrydende pædagogiske tænkning i et direkte opgør med den prøjsiske dannelsestænkning.

Hvis et universitet skal ligge som en ø i samfundet, og den enkelte forsker være en ø på universitetet, er et sådant universitet ikke værd at spilde penge og tid på. Sloganet 'Fra forskning til faktura' er borgerlig nyttetænkning. Og det er borgerligt at ville gøre nytte, og den meste forskning gør ingen nytte, hvis den ikke er svar på presserende problemer og udføres i samarbejde med andre forskere.

Helge Sanders fusionsplaner hviler rigtignok på en fuldstændig uvidenskabelig overførsel af begreber fra kernefysikken på forskningsprocessen. Ordene synergi og kritisk masse dukker op overalt. Kritisk masse er den mindste mængde, som skal til for at sætte en kædereaktion i gang. I fysikken er den kritiske masse et helt bestemt tal. Der er ikke noget mystisk ved begrebet her. Men når det overføres på samfundet, kan enhver påberåbe sig den kritiske masse. Og det gør enhver. Man kunne lige så godt have påberåbt sig Jesu genkomst.

Helge Sanders modstandere påberåber sig den fri forskning velsignelser. Men hvad skal den fri forskning være fri fra og fri til?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu