Læsetid: 6 min.

'Måske er du alligevel ikke et monster'

I ny bog mødes modsætningerne i skikkelse af digteren Henrik Nordbrandt og partiformanden Pia Kjærsgaard
6. september 2006

Henrik Nordbrandt og Pia Kjærsgaard.

Det er to navne, man ikke umiddelbart ville finde på at nævne i samme sætning. Den kosmopolitiske digter, den nationalt sindede partiformand.

Et tilfælde ville, at de to busede ind i hinanden hos en tyrkisk blomsterhandler på Østerbro. Dette flygtige møde er siden fulgt op af en række samtaler, der den 13. september udkommer på Gyldendal under titlen Digteren og partiformanden.

Journalisten Jens Winther har gelejdet de to gennem en regnbue af emner mellem himmel og jord. Information tager sine læsere med på en lytter.

Om de famøse tegninger:

Henrik Nordbrandt: "Jeg forstår ikke, at muslimer følte sig krænkede af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Det er måske, fordi jeg ikke er muslim. (-) Jeg tror, det er en blanding af alt muligt. Der er nok også blandet religiøse følelser ind, men hvad er religiøse følelser, og hvad er socialt mindreværd i den forbindelse?"

Pia Kjærsgaard: "Jeg tror, det har været en anledning til at brokke sig og konstatere, at nu har det danske samfund også gjort det imod os. Jeg tror såmænd ikke, at det er så meget, fordi de føler, at deres profet er blevet krænket. Hvis der er nogen, der har den følelse, forstår jeg det ikke. Det har i hvert fald ikke været det mest udbredte. Jeg tror slet ikke, at hele sagen har haft noget som helst med Mellemøsten at gøre. De har ikke vidst noget om tegningerne, og de har heller ikke set dem. Det er muslimer i Danmark, der har kørt sagen op."Henrik Nordbrandt: "Muslimer i Danmark er vokset op i Danmark, og de forstår godt dansk humor. Det kan godt være, at de alligevel føler sig sårede over Muhammed-tegningerne. Det har været en måde at markere sig politisk på. Det er der ingen tvivl om. Det kan da også godt være, at de er fantastisk vrede. Man kan jo også overbevise sig selv om, at man er vred."

Om at øve selvcensur:

Henrik Nordbrandt: "Jeg har skrevet, at jeg ikke kan respektere religionen, men at jeg respekterer folks følelser, inkl. de religiøse følelser. (-) Hvis de er stærkt troende, så respekterer jeg den følelse. Den vil jeg ikke trampe på."

Pia Kjærsgaard: "En politiker er valgt på sine holdninger, og en kunstner fortæller sin historie med det budskab, den har. Hvis man ikke kan lide budskabet, kan man lade være med at købe bogen. Hvis folk ikke kan lide mine holdninger som politiker, kan de lade være med at stemme på mig. Jeg synes, at man i de to professioner, vi har, skal fortælle, hvad man står for. Det synes jeg i øvrigt, at alle mennesker skal, men vi er da specielt forpligtede til det."

Om frihed til at ytre sig:

Pia Kjærsgaard: "Vi behøver ikke at genere andre, selv om det er en del af vores ytringsfrihed at provokere, somme tider ligefrem at yppe kiv. Det er også ytringsfrihed. Det er, som om nogle vil have, at ytringsfriheden kun skal bruges til, at vi er pæne ved hinanden. Det, mener jeg, er en total misforståelse. Man har også brug for ytringsfrihed til at provokere og genere og lave rav i den."

Henrik Nordbrandt: "PEN, som bl.a. har til formål at arbejde for ytringsfrihed, er blevet splittet på grund af sagen om Muhammed-tegningerne. Der er adskillige medlemmer, som er gået. De skulle hellere være blevet og have forsøgt at vælte bestyrelsen for at fremme deres synspunkter. Det foreslog formanden faktisk, og det er jeg enig i."

Pia Kjærsgaard: "Der er stor forskel på, hvordan det virker, når folk siger noget. Hvis Mogens Camre og Peter Skaarup siger nøjagtigt den samme ting, kan der være stor forskel på reaktionerne. Der skal meget til, før man kapper hovedet af Peter. (-) Jeg bliver tit angrebet, så der er åbenbart grænser for, hvad jeg slipper godt af sted med."

Henrik Nordbrandt: "Jeg stødte for nyligt på en af dine politiske udtalelser i forbindelse med en diskussion om ytringsfriheden inden for Dansk Folkeparti. Den har jeg tænkt meget over. Du sagde: 'Jeg siger, hvad jeg mener, og sommetider også, hvad jeg tænker." Pia Kjærsgaard: "Det er pudsigt, for lige da jeg havde sagt det i en tv-udsendelse, tænkte jeg: Nu bliver du fanget på det forkerte ben. Jeg vil dog sige, jeg vil forsvare udtalelsen til min dødsdag."

Henrik Nordbrandt: "Jeg synes ikke, at der er noget uærligt i at drage en skillelinje mellem de to ting. De kan sagtens være meget forskellige."

Pia Kjærsgaard: "Jeg tror, de fleste er forskellige som offentlige personer og som private personer, men det mener jeg ikke, at jeg er. Jeg er altid den samme Pia Kjærsgaard."

Om at tro på Gud:

Henrik Nordbrandt: "Forestillingen om, at der sidder en eller anden magt deroppe, der har skabt det hele. Det kan jeg simpelthen ikke tro på. Hvis andre mennesker vil tro på det, er de velkomne til det, så længe de ikke generer mig og vil have mig til at være med i den 'isme', om jeg så må sige."

Pia Kjærsgaard: "Jamen, jeg ved ikke, om der sidder én deroppe. Jeg ved bare, at der i hvert fald er noget, jeg forholder mig til. Jeg er kristen, men jeg er ikke religiøs på den måde, at jeg dyrker det i det daglige. Jeg har et behov for at tro. Jeg kan mit fadervor. Jeg bruger det nok ikke så meget, men jeg vil ikke sige, at jeg slet ikke bruger det. Men der er dog nogle præster, der afholder mig fra at gå i kirke, og det er ikke Søren Krarup og Jesper Langballe."

Om at vise sig nøgen:

Henrik Nordbrandt: "I forbindelse med debatten, om der skal være badeforhæng eller ej, har jeg det på den måde, at hvis man ikke har lyst til at vise sig nøgen for andre, skal man ikke tvinges til det. Det, synes jeg, er en mild form for voldtægt. Jeg kan huske fra min skoletid, at jeg ikke kunne lide at bade nøgen sammen med de andre drenge. Den form for blufærdighed synes jeg, man skal respektere. Jeg synes faktisk ikke, at muslimerne har påtvunget danskerne regler og bestemte normer."

Pia Kjærsgaard: "Det mener jeg, de har bl.a. hvad angår kønsopdelingen. Jeg ved, at der er skoler i Danmark, som til svømmeundervisning kønsopdeler drenge og piger. Det betyder, at også danske drenge og piger bliver køns-opdelt, og det kan jeg bare ikke have. Jeg kan godt forstå det, du siger om blufærdighed. Jeg er selv ivrig motionist og kommer meget oppe i Skodsborg for at svømme. Bagefter, når man tager bad, foregår det sammen med andre kvinder, at der kan jeg da godt mærke, at min egen blufærdighed en gang imellem gør mig lidt utilpas ved situationen."

Om at være uenige:

Henrik Nordbrandt: "Jeg var da bange for, hvordan jeg ville blive modtaget her på dit kontor, når jeg kom med mine synspunkter, der for de flestes vedkommende nok var modsat dem, du stod for. Jeg har været glad for, at vi kunne tale sammen."

Pia Kjærsgaard: "Det er helt fint, at vi ikke har været enige. Præcis derfor bliver jeg så irriteret, hvis folk tror, at jeg skubber andre mennesker fra mig, fordi jeg ikke kan lide deres meninger. Det passer simpelthen ikke. Jeg kan godt lide folk, der er intellektuelle. Det er jeg jo ikke selv."

Henrik Nordbrandt: "En af grundene til, at jeg er gået ind i det her projekt, har været, at mange af mine venner er meget hadefulde, når de omtaler dig, Pia. Det har irriteret mig. Jeg har sagt til dem, at du måske ikke er det monster, de forestiller sig."

Pia Kjærsgaard: "Folk behøver ikke være enig med mig politisk, men selv om de er uenige, behøver de jo ikke opfatte mig som en led heks. (-) Heldigvis har jeg også oplevet, at folk er kommet hen til mig efter et politisk møde og har sagt: Du er da meget sødere, end vi troede."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu