Læsetid: 4 min.

MacJesus II?

27. december 1996

Det ligner en tanke, at førende videnskabsmænd på tærsklen til hjerneåret - som udførligt omtalt i Information for nylig - udgiver en artikelsamling med titlen Videnskaben eller Gud?
Titlen er dristig. Hér tørner to vældige, i sværvægtsklasse historisk determinerende magtikoner sammen, og resultatet er en strålende klar, entusiastisk formidlet afskridtning af videnskabens fronter, skrevet af folk, der - med parentes om overrabbiner Bent Melchior - har medvirket til at drive den empiriske, positivistiske naturvidenskabs disciplin dertil, hvor den til forveksling ligner - en religion; komplet med skabelsesberetning, udførligt beskrevne paradokser og dommedagsvision. Videnskaben som livsanskuelse sætter hjernen og menneskets bevidsthed som det højeste i et i øvrigt stendødt univers, styret af tilfældigheder. "De menneskelige bevidsthedsfænomener forekommer at være en yderst forbavsende fremtrædelsesform for Mælkevejens stof," skriver dr. scient. Jens Martin Knudsen i sin artikel, "så vidt vi kan se i fysikkens love i dag, er der ikke noget formål med materiens udvikling i Mælkevejen, og hvis livet er en naturlig del af denne udvikling, er der således ikke noget formål med livet selv. Er dette trøstesløst? Eller er det inspirerende?"
Find selv svaret. Ph. D. i astrofysik Hollis Ralph Johnson lukker sin artikel med ordene: "Hvad har vi lært her? Vi ser videnskabens magt. Hvem ville have gættet, at vi nogen sinde kunne kortlægge en stjernes kemiske sammensætning? Hvem ville have gættet, at vi nogensinde kunne lære hemmelighederne om en stjernes liv? Men umådelig megen forskning af mange videnskabsfolk har bragt os til dette glædelige resultat. Hvorfor er det glædeligt? Fordi vi kender noget, som vi ikke kendte før!"
Ph. d. i fysik Uffe Gråe Jørgensen tangerer nyreligiøse tanker når han anvender begreber som "højere bevidsthed" og Gaia. Men han er videnskabsmand nok til straks at tilføje: "Betegnelsen 'højere bevidsthed' er her kun en analogi." Biolog Claus Emmeches indlæg står som et bolværk mod reduktionismen - videnskabens svar på religionens fanatisme - dog, det nærmeste Emmeche kommer ånd er definitionen af liv som information, vedhæftet den ubevislige holden fast på, at vi har en anden vilje end vores molekyler. Når man har læst mag. scient. Benny Lautrups artikel, står højst en kattelem på klem for Gud: "Det er en foruroligende, men også fornøjelig tanke, at vores højt estimerede hjerne i virkeligheden er et gigantisk klamphuggeri, tunet af evolutionen til at udføre de mest sofistikerede opgaver, inklusive forskning i hjernens funktion." Overlæge Rasmus Fog sømmer kattelemmen til med skalpelagtig ratio: "Der er intet i den videnskabelige hjerneforskning, som kan argumentere for eksistensen af noget guddommeligt."
Videnskaben eller Gud? sætter med eftertryk Gud fra hus og hjem. Når Bent Melchior i bogens sidste kapitel skriver: "Guds skabelse er et resultat af kærlighed," så lyder det som et radiotransmitteret budskab fra en fremmed civilisation. Holger Bech Nielsen er den eneste af bogens naturvidenskabelige bidragydere, der forsøger sig med en teori om "Guds mirakuløse indgriben i historiens gang på en kærlig måde," men Bech Nielsen understreger, at teoriens formål er at tilfredstille menneskets videnskabelige trang til at lave enhedsteorier.

Der er ingen grund til bredt at anfægte - og man skulle da også være temmelig indbildsk for at gøre det - den viden, der på forbilledlig og generøs vis formidles i Videnskaben eller Gud. Men et lille hovsa må være på sin plads, når en gruppe videnskabsmænd præsenterer deres stærkt fagligt orienterede verdensanskuelse som et alternativ til Gud og det under hin eller hint henhørende. Hjernen er en computer, lyder en naturvidenskabelig metafor, og med afsæt i samme billede kan man hævde, at Gud er ét ud af mange sæt software, man kan proppe ind i samme computer. I øvrigt bugner markedet af programmer, man kan downloade i sit i fysikken indfoldede organiske bevidsthedshardware: Man kan slå sig på jordstråler, reinkarnation, storbybuddhisme, astrologi, teosofi, you name it. Den overbevisning, man loader ind i sin centrale ROM, er en slags styresystem, den organiske computers svar på Windows 95; softwaren får afgørende indflydelse på ens selvforståelse og identitet og hele samspil med det omkringliggende. Når videnskaben stiller sig til rådighed som kompetent åndeligt styresystem, svarer det omtrent til, når Teledanmark begynder at producere tv-udsendelser.
Nu vi taler om åndelig software, er det på sin plads at nævne det tilforn umådelig populære program: "Jesus fra Nazareth." Forleden kunne man i Berlingske Tidende læse et indlæg fra en højtstående person i det firma, der distribuerer programmet. Dr. theol Ole Jensen gav sin forklaring på, hvorfor Jesus-software klarer sig så dårligt på markedet: "Danskerne er en slags kristne, uden tvivl, men de er næsten bombet tilbage til et sprogløst og infantilt stade i deres forståelse af og vaner med kristentroen. Derfor bliver julen let så savlende sentimental. Derfor virker det infantilt, når ellers nøgterne folk pludselig dumper ind i det hellige tids-rum. De mangler den mest elementære dannelse om, hvad det er, de tror, og om hvad det er, de foretager sig, når de er i kirke. Den analfabetiske situation gør det umuligt for præsterne at formidle den formidable kvalitet i tilværelsestydningen, som er kristendommens. De føler sig tvunget til ren discount. (...) vi står over for den opgave at gen-alfabetisere det danske folk kristeligt." Det er alles kamp mod alle på hjernens softwaremarked - måske skulle Ole og theolerne overveje en opgraderet version af Jesus. En MacJesus II til at lægge under juletræet i hjerneår 97.

EKL

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her