Læsetid: 4 min.

Mægling erstatter ikke straf

Politikere og medier afsporer debatten om blodpenge, påpeger juridiske eksperter. Det handler ikke om sharia- eller middelalderlov, men om, at mægling er moderne konfliktløsning
16. juni 2005

Siden imam Abu Laban den 3. juni foreslog, at der blev udbetalt 200.000 kroner i blodpenge til de efterladte i Nørrebro-drabssagen, har toneangivende politikere stået på skuldrene af hinanden for at fordømme blodpenge som 'middelalderlovgivning', og samtidig forkastet de ekspertudtalelser, der har forsøgt at nuancere diskussionen. Pointen er, siger eksperterne, at ingen anbefaler, at man skal kunne betale sig fra straf. Det handler om, at mægling kan bruges som instrument til at forhindre yderligere konflikter, og at der er udbredt enighed i rets- og behandlingssystemet om, at det virker.

Mægling i Danmark

Hans Boserup, der er lektor på Århus Universitet og som praktiserende advokat indførte mægling i Danmark, mener de politiske udmeldinger rammer ved siden af sagens kerne:

"Det korte og det lange er, at langt de fleste deltagere i debatten ikke aner hvad de taler om. Den måde der mægles på i Danmark - vi taler om genoprettelse frem for gengældelse -- eksisterer allerede som supplement til strafferetten efter internationalt forbillede, og metoden har vist sig velegnet til alle slags konflikter, men ikke til alle slags parter," siger Hans Boserup.

Han påpeger, at der i strafferetssager er nogle mennesker, man ikke kan nå, f.eks. hvis de er for forråede til at kunne have empati med ofret eller efterladte, men at mægling i de fleste tilfælde giver en mulighed for, at både ofre, gerningsmænd og pårørende føler, at der er kommet en acceptabel afslutning på deres konflikt, der bringer dem videre, og dermed forhindrer eskalering af konflikter.

"Det paradoksale i forhold til de politiske udmeldinger vi hører er, at man jo benytter sig af mægling og voldgift uden for retssalen i stor stil i erhvervslivet. Statsamterne bruger de samme teknikker og mæglingsmetoder i forældreretssager, og den danske stat har sågar med skattepenge finansieret oprettelse af en mæglingsinstitution i republikken Albanien gennem Danida, fordi de endnu ikke havde et restsystem der var tillidsvækkende."

Langt fra sharia

På Center for Konfliktløsning på Nørrebro i København, anvender man grundlæggende de samme mæglingsteknikker, som Hans Boserup taler om. Faglig koordinator og mægler Asad Ahmad redegør for, hvorfor konfliktmægling i en dansk virkelighed afviger fuldstændigt fra Abu Labans forslag:

Det er helt centralt, at man som mægler ikke er den aktive part i forhold til konfliktens løsning. Man er neutral, lader parterne fortælle deres side af konflikten og skaber det klima, hvori parterne kan finde forståelse for hinanden og nå en løsning eller et kompromis. Det, at en imam som Abu Laban aktivt forsøger at bidrage til løsningen af en konflikt, er meget positivt, men måden er forkert, for mægleren vil hos os aldrig lægge pres på en part ved at foreslå f.eks. en erstatningssum.

Tanken bag konfliktmægling er netop, at parterne selv når til enighed, og det er derfor resultater, der er nået på den baggrund, der heler konflikterne. Fordi parterne selv føler et ejerskab," siger Asad Ahmad.

Otte ud af ti glade

Ønsket om at indarbejde mægling som en integreret del af det danske retssystem strækker sig tilbage til 1995, hvor Det Kriminalpræventive Råd startede deres første forsøg med 'Konfliktråd'.

Det blev senere til et forsøg, hvor Ringsted, Roskilde og Glostrup politikkredse fik tilknyttet en række mæglere, og forsøgte at indarbejde mægling eller konfliktråd i alle de tilfælde, hvor offer og gerningsmand indvilgede (i alt blev der afholdt 150 konfliktråd fra 1998-2002). Projektet blev afsluttet med en stor rapport udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og fulgt op af en indstilling fra den nedsatte styregruppe, der anbefalede, at ordningen blev gjort landsdækkende på baggrund af de gode resultater. Resultater, der bliver underbygget af politiet:

"Det vi har oplevet er, at de, der har været med i forsøget med konfliktråd, har været glade for det. Otte ud af 10 har syntes, det var vellykket eller meget vellykket," siger vicekriminalinspektør Kai Hermann fra Glostrup Politi.

Han mener, at ordet blodpenge har haft afgørende betydning for debatten, men minder, som alle de øvrige eksperter Information har talt med, om, at mægling ikke kan eller skal erstatte straf:

"Blodpenge lyder jo meget dramatisk, og jeg tror det skurrer i ørerne på almindelige mennesker. Hvis familier, som vi ellers har svært ved at nå, kunne mødes i et konfliktråd og rede deres problemer ud, så er det da positivt. Det væsentlige er, at det ikke erstatter det strafferetlige system. Det har aldrig været tanken. Det er et supplement, og det synes at blive glemt i debatten," siger Kai Hermann.

DF stoppede processen

Men de positive erfaringer er tilsyneladende ikke nok. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2004 indgik Dansk Folkeparti forlig med regeringen om blandt andet investeringer i mere gadepoliti og betingede sig i den forbindelse, at konfliktrådene ikke blev gjort landsdækkende. Udgiften ville have været ca. 10 millioner kroner ud af et samlet driftstilskud til politiet på godt 1.8 mia. kroner årligt.

Det synes advokat Thorkild Høyer, der i sin tid mæglede i rockerstriden mellem Hells Angels og Bandidos, er en skam:

"Den politiske debat i forhold til konfliktmægling er i øjeblikket meget, meget lidt konstruktiv. Det er åbenbart, at straffesystemet må behandle de sager, der er, men derudover må vi forholde os til, om der er muligheder for at løse konflikterne, der er varige, så der ikke opstår nye konflikter, gensvar, hævn og lignende. Der er man nødt til at være 'kreativ', inddrage erfaringer fra andre lande og samtidig indse, at vores eget formelle system faktisk har mangler. Det absurde i situationen er, at det har vi, der sidder i systemet, anerkendt for lang tid siden. Der er ingen logisk grund til at afspore debatten, som det sker i øjeblikket, for det optimale er, at vi får indført konfliktråd som en integreret del af det strafferetlige område, præcis som det allerede kører for fuld udblæsning i erhvervslivet," siger Thorkild Høyer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her