Læsetid: 3 min.

Den mægtigste klan - slægten Hvide

Hvide-slægten i dansk middelalder med nøglen til magt
24. maj 2007

De er som skygger, hvis ophav vi kun ser i korpus og væsen, når historiens sidelys tillader et par korte glimt.

På nogle kender vi kun navnene, intet andet. Engang bestemte de det meste i det område der regnedes som den danske konges interessesfære. Det omfattede kernelandet Danmark som dette naturligt og kulturgeografisk lukker sig om den vestlige del af Østersøen, og tager de modstående kystegne med i favnen. Dertil kom erobringer dybere ned i de tyske lande og under Valdemar den Gamle (Sejr) dele af det nuværende Estland.

I dette efter tidens forhold vældige rige, men vældigt praktiske rige, eftersom vandene bandt delene sammen, regerede en konge, som imidlertid ikke havde meget at have sin værdighed i, havde det ikke været for alliancen med en vidtforgrenet, velhavende, slagkraftig, ressourcestærk og hensynsløs klan.

Denne klan rakte langt ind i kirken, som var en anden forudsætning for magten og leverede militær sagkundskab og ledelse, hvilket i høj grad var kongruent med kirken, jævnfør de skriftkloge teologer samt krigeriske prælater med Absalon i spidsen.

Kort sagt er der tale om stormandsslægten Hvide, som ikke har sin mage, om end den anden sjællandske magnat Peder Bodilsen ikke helt kan forbises i den sammenhæng.

En magtelite

Men det er og bliver Hviderne, der sammen med kongeslægten - denne bliver i 1200-tallet leverandører i noget så selvmodsigende som et arvevalgkongedømme - udgør magteliten, en kamarilla.

De, der gerne ser en national storhedstid, da Dannebrog drattede ned fra himlen, mens danske korsriddere med kongen i spidsen og den gamle ærkebiskop (en Hvide) Anders eller Andreas Sunesen som bisidder massakrerede esterne, bør forestille sig et benhårdt militærstyre, et diktatur med total kontrol over folk og fæ, og som ejede hvad der var værd at sætte sig på af land.

Det er også en tid, hvor et og andet samler sig til en slags rigsregering med en beskeden, men fungerende centraladministration.

Denne periode med Hviderne i centrum og med fod på detaljerne er genstand for en aldeles glimrende fremstilling af historikeren Michael Kræmmer, der før så kompetent som nogen har behandlet Hvidernes største stjerne, førnævnte bisp Absalon.

Kyndig historiker

At skrive den tids historie fordrer et mere end intimt kendskab til kilderne. Disse skal vrides, og man skal stå på tæer for at få det hele med. Kort sagt: Der er meget, vi ikke ved, og meget vi må slutte os til uden egentligt materiale, endsige beviser.

Det er så her, den gode historiker træder i karakter, og en sådan er Michael Kræmmer.

Det er vigtigt at understrege, som forfatteren også gør, at nok fremstår Hviderne i begyndelsen af deres æra som en samlet klan med fælles mål og mening.

Men det bliver ikke ved ret længe, og det er også værd at erindre at det trods alt er en Hvide, der står bag mordet på en af Valdemar Sejrs sønner, kong Erik. (Urimeligt kaldet Plovpenning, da det faktisk var faderen, der indførte plovskatten). Historien og især den, der følger efter, og som gennemgås minutiøst af Kræmmer, er også beretningen om, hvor vanskeligt det er at holde styr på en mafiøs interesseorganisation.

Mest interessant er det måske, hvorledes eftertiden har tildigtet de store skrøner om de glorværdige århundreder under Valdemarerne. Ingemann havde sin andel i den romantiske vækkelse af nationen, som han ivrigt støttet af Grundtvigs bragesnak lancerede i de store historiske romaner.

Uden retouche, som Kræmmer lægger sagerne frem, må man erkende at vore ledende forfædre i det stykke, hvor det gjaldt om at rage til sig og skaffe sig fordele her og hisset var nogle rå børster. Bisperne ikke mindst.

Absalon en ren slagsbror, Sunesen også, ydermere udmærkede de sig begge ved at myrde vantro i bundter. Ikke alene vantro: Sunesen lod også de estere hænge, der var blevet døbt af kristne konkurrenter. Det skulle gå ordentligt til. Har man mod på perioden, kan anbefales Niels Skyum-Nielsens to nu noget bedagede, men genialske værker: Kvinde og slave og Fruer og vildmænd, der dækker samme periode. Kræmmers bog er skrevet i samme rige ånd.

Bogen har gode og oplysende bilag, relevante folkeviser, slægtstavler etc., men den mangler ret irriterende et register.

Michael Kræmmer: Kongemordernes slægt. Hvidernes historie - hvem var de? 240 s. ill. 249 kr. Forlaget Hansen og Jespersen. ISBN: 978-87-92075-00-0

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu