Læsetid: 3 min.

Mælkens pris

7. november 2003

NÅr mejeriet Arla i dag står for mere end 90 procent af det samlede salg af mælkeprodukter i Danmark, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan få medhold hos de myndigheder, der har til opgave at gribe ind over for konkurrenceforvridende foranstaltninger. Det blev bekræftet onsdag, da Konkurrenceankenævnet slog fast, at Arla Foods er fuldt berettiget til at kræve en såkaldt negativ udligningsafgift fra mælkeproducenter, der tilslutter sig virksomheden. Sagen var anlagt af Anker Løfstedt, der efter lukningen af ØkoMælk skiftede til Arla. Han blev afkrævet det, han selv kalder en strafafgift, der kommer til at koste ham op mod 100.000 kroner i form af en mindre afregningspris.
Anker Løfstedt og to andre mælkeproducenter havde i første omgang fået medhold hos Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet. Udligningsafgiften, der udgør to procent af mælkebasisprisen i tre år, var ulovlig. Men Arla helmer ikke i sin kamp for at fastholde sin monopollignende status over for både leverandører og kunder. Derfor blev de første kendelser anket – og altså med et tilfredsstillende resultat for den dansk-svenske mejerigigant.
Konsekvensen er ganske oplagt den, at mindre mælkeproducenter – også de økologiske – i fremtiden vil være endnu mere tilbageholdende med at levere til andre end Arla. I Danmark drikkes der årligt omkring 530 millioner liter mælk. Af dem kommer der 500 mio. fra Arla. For små virksomheder som f.eks. Øllingegaard eller Hirtshals Andelsmejeri er det derfor et ekstremt vanskeligt marked at arbejde i. Dagligvarer som mælk, smør, ost og de mange nytilkomne mejeriprodukter bliver i alt væsentligt solgt igennem de store butikskæder, der først og fremmest kræver forsyningssikkerhed.

Derfor befinder Arla sig i en situation, hvor det kan bruge priserne som en elastik. Hvis det ønsker at presse en mindre konkurrent ud af markedet, får supermarkederne en særligt fordelagtigt tilbud – for en tid. Det fik for nylig Hirtshals Andelsmejeri til at klage til Konkurrencestyrelsen, efter at det var blevet presset ud som leverandør til Dansk Supermarked. Styrelsen fandt klagen så relevant, at den har gennemført en razzia hos Arla Foods. Sagen er nu ved at blive analyseret nøjere, og forsynede i første omgang erhvervsminister Bendt Bendtsen med en bekvem begrundelse for at afvise enhver kommentar. Det eneste, han ville sige i denne anledning, var, at konkurrenceloven skal revideres i næste folketingssamling.
Men så kom der nye oplysninger om Arlas varetagelse af den monopollignende stilling. Mejeriet leverer mælk i store dunke på 10 0g 20 liter til køkkener på sygehuse og andre offentlige institutioner med et omfattende dagligt forbrug. Prisen for denne mælk blev med ét slag sat op med mellem 13 og 22 procent, alt efter mælketype. Det skete i august, men da sagen for et par dage siden kom frem, besluttede direktionen omgående at annullere denne prisforhøjelse – oven i købet med tilbagevirkende kraft.

Forklaringen var interessant. Prisstigningen var aldrig blevet godkendt af selskabets ledelse. Den erfarede først om sagen, da den tirsdag kom frem i medierne. På den baggrund sagde koncerndirektør Peder Tuborgh, at han meget beklagede, at »vi ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på den utilsigtede effekt af prisreguleringen«.
Hvori det utilsigtede skulle bestå, må stå tilbage som et mysterium. Virkningen af prisforhøjelser kan vel dårligt være en anden, end at køberne skal betale mere. Det var hvad, de protesterede over. Og Arla fandt det så opportunt at trække i land.
Det gjorde det naturligvis for at beskytte monopolet. Ude i de store butikskæder har det store mejeri også gennemført mærkbare prisforhøjelser inden for de sidste par år. Det følger en forretningsmæssig strategi, der ikke kan efterlade tvivl om, at dominansen bliver udnyttet til det yderste over for både leverandører og forbrugere.
Udviklingen er blevet fulgt med stor betænkelighed i Konkurrencestyrelsen. Direktør Finn Lauritzen er gået længere, end han plejer, i sine udtalelser. Han minder om, at betingelserne for Arlas fusion i 1999/2000 blev stillet, inden de nye, skærpede regler om fusionskontrol blev indført.
»Men som embedsmænd har vi lært, at det har været særlig svært med virksomhederne inden for andelssektoren og fødevareområdet,« siger direktøren.
At han skulle tilføje, at det kan skyldes den særlige politiske bevågenhed, disse virksomheder nyder godt af, ville selvfølgelig være for meget forlangt af en højtstående embedsmand. Men så kan det jo siges her.

tok

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu