Læsetid: 8 min.

Mænd har det ikke bedre end kvinder

Kønnet slipper vi ikke af med. Heldigvis. Men feminister må holde op med at lade som om, mænd altid har det bedre, mener Henning Bech, professor i sociologi. I morgen udsender han en provokerende ny bog, 'Kvinder og mænd'
28. april 2005

Når to unge studerende flytter sammen i en to-værelsers, er det altid kvindens sofa, der overlever i den fælles stue. Uanset sofaens kvaliteter.

Kvinder lægger nemlig vægt på at have magten i hjemmet. Noget, det dog i den herskende debat ikke er salonfähigt at sige, mener Henning Bech, der er professor i sociologi ved Københavns Universitet og som i morgen udgiver bogen Kvinder og mænd.

Kontroversiel, sjov, sin egen, kåret til universitetets 'bedste underviser'. Det gælder altsammen den 59-årige Henning Bech, der tidligere blandt andet har skrevet om, hvordan den mandlige homoseksuelles frie, bymæssige livsstil efterlignes af andre moderne storbymennesker.

Med den nye bog håber Henning Bech på at åbne for en ny dimension i den offentlige kønsdebat. Her, og til dels i kønsforskningen, dominerer nemlig hvad han kalder en 'klassisk feministisk' dagsorden, der beskriver forholdet mellem kønnene primært som defineret af dikotomi og hierarki - modsætning og underordning. Og som ser alt som udtryk for mandsmagt og kvindeundertrykkelse.

"Men det passer jo ikke. Kun noget af det, og mindre og mindre, men hvis man siger noget andet flipper de totalt ud."

'De' er de klassiske feminister, som Bech kalder dem. De, der fastholder, at forholdet mellem kvinder og mænd frem for alt handler om magt, modsætning og underordning.

"Analysen passer på store dele af arbejdsverdenen, hvor der ikke er ligeløn og hvor mænd har posterne med mest økonomisk magt og social prestige, både privat og offentligt. Kvinder er også markant i undertal i topstillinger, f.eks. som professorer ved universiteteerne. Men det vil ændre sig, fordi kvinder oftest er i flertal blandt studerende og ph.d.'er, som stillingerne rekrutteres fra," mener Henning Bech.

Bechs bog har været undervejs i fem år - lige så længe som han i stigende grad har været irriteret over alt det uudsagte i kønsforskningen og den offentlige kønsdebat.

Alt det om kønnet

Egentlig skulle hans bog have heddet Alt om køn. Men 'folk har ikke så meget ironi på det område,' smiler Bech, der trods bogens generaliserende titel bestemt ikke mener, at hans bog får det sidste ord i kønsdebatten.

Tværtimod er den med sin dialogiske form, herunder en fiktiv brevveksling på e-mail, sin humor og sin generelle bekendelse til livets muligheder en invitation til at deltage i kønsdebatten.

Specielt gælder invitationen 'postklassiske feminister' som Dorthe Marie Søndergaard, Lis Højgaard, vor egen Lilian Munk Rösing m.fl. Det er dem, han i sin bog bruger resultater fra og diskuterer med, fordi de som forskere ikke på forhånd lægger sig fast på en bestemt magtbalance mellem de to køn. På en række områder uden for arbejdslivet er den klassisk feministiske analyse nemlig ren anakronisme, mener Henning Bech. Det gælder især intimmagten og erotikken.

Kvinderne har nemlig magten i familien. Den vil de nødigt give afkald på. Men de vil heller ikke indrømme, at de har den - og ønsker den.

Kvinder har intimmagten

"Talen om magt er forfejlet, fordi vi ikke må tale om det, folk selv gerne vil. Kvinder vil ofte gerne være tættest på det barn, de har båret og ammet. Men det har en betydning, at kvinder har den grådighed i forhold til barnet. Derfor stiller de modstridende og forvirrende krav til manden, som beskyldes for at være for lidt hjemme. Men er han for meget hjemme, truer han kvindens førerposition..."

"Det sætter manden i en umulig situation, fordi han skal reformeres efter normer, som aldrig ekspliciteres. Men kvinden er også i en umulig situation, fordi hun både vil være ude og hjemme."

Intimmagten i hjemmet

Magt- og arbejdsfordelingen i hjemmet - til kvindens tilsyneladende ugunst rent arbejdstidsmæssigt - foregår som en 'kollaboration' mellem kvinden og manden. Men grundlæggende handler det om, at kvinders udearbejde er svært at forene med at have børn, hus og familie.

"Derfor må man finde nogle kompromis'er. Det ved mange kvinder godt og taler med hinanden om. Men kvinder bør forlænge venindesnakken ud i det offentlige rum," siger Henning Bech, der understreger, at han ikke har skrevet 'en kogebog til parforhold'.

Hans mål er blot at bringe diskussionen åbent frem, så man kan diskutere de aftaler og kompromiser, der kan indgås: "Det, vi må kunne tale om, er magtens sødme, og intimmagten i hjemmet er sød, fordi belønningen er taknemmelighed og kærlighed. Det får chefen ikke på jobbet, selv om han nok forventer at blive vartet op."

Mandlige debattører, der påpeger kvindemagten i hjemmet, ignoreres af forskningen og bruges i debatten kun som 'trivialiserede pip': Stemmer, der nok kan komme til kortvarigt udtryk, men betragtes som isolerede kuriosa, uden at sætte dagsorden.

"Debattører som Bertill Nordahl gøres til brændsel på feminismens bål. De optræder som det skandaløse element, man kan føle sig bedre end, og som berettiger, at den klassiske feminisme bliver ved med at sige det samme," mener Henning Bech, der fremhæver, at mændenes diagnose ofte er rigtig, men at de sjældent kan konkurrere intellektuelt med det akademiske skyts, en feministisk modfløj retter mod dem.

"Enkelte mandlige debattører som Carl-Mar Møller præges nu også mere af fikse ideer og fortjener ikke at blive taget alvorligt," griner han.

Et særligt kapitel i bogen er helliget pædofilpanikken, som Henning Bech mener handler om, at mænd og kvinder begge har forladt hjemmet - og hvad kan der så ikke ske barnet i mellemtiden?! Kvinden føler skyld, manden dårlig samvittighed. Men Bech ser et misforhold mellem den omfattende skræk for den pædofile pædagog eller fodboldtræner - og den faktiske forekomst af f.eks. domfældelser. Det peger på, at noget mere end den reelle fare er på spil, nemlig forældrenes skyld over, at de ikke selv er (mere) til stede.

Kønsspil - ikke magtspil

Et andet område, hvor den klassisk-feministiske analyse ikke har fulgt med, er det erotiske.

"Intet tyder på, at f.eks. prostitution og pornografi bidrager til kvindeundertrykkelsen i form af f.eks. flere voldtægter. De kvinder, som er undertrykt i den forbindelse, er i social nød eller narkomisbrug, men så er det det, man må angribe."

Bech kritiserer den tendens til moralisme, der holdt sit indtog i den offentlige debat år 2000. Den karakteriserer også f.eks. den svenske feministiske debat. I Danmark bæres den frem af politikere fra Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne som Sandy Brinck og Mette Frederiksen, der plæderer for f.eks. kriminalisering af prostitutionskunder:

"De, der engang gik for at være venstrefløjen, er jo blevet de moralistiske partier, og Information er blevet Missionske Tidende. Mens Eva Kjer Hansen i forhold til dem er indbegrebet af fornuft," mener Henning Bech.

"Men de, der vil have forbud, får jo deres ideer et sted fra, og det, mener jeg, er den klassiske feminisme i forskningen, samt dens 'datter', nyfeminismen, som også er repræsenteret af mænd."

Erotiske spil, eller kønsspil, foregår i et land som Danmark overvejende mellem ligestillede parter, påpeger Henning Bech. Det vil sige mænd og kvinder, som har gennemgået den samme type socialisering, og f.eks. har gået i skole sammen med det andet køn hele barndommen. Derfor kender man reglerne, som er fælles for begge køn - selv om man spiller spillet med forskellige remedier, eller 'brikker': "Det erotiske er et spil, ikke en leg. Leg er fri, mens spillet er bundet af bestemte regler. På et diskotek kan man se, at mænd og kvinder bruger kønnets garderobe: Man klæder sig som mand eller kvinde til alle parters fornøjelse. Mænd og kvinder spiller på lige fod, men har forskellige brikker at spille med," mener han. Problemerne, f.eks. i form af voldtægter, opstår ved sammenstødet mellem den 'danske' kulturelle socialisering og en indvandrerbefolkning, der ikke deler normerne. Det er et regulært problem. "Men vi må jo socialisere dem i vores kulturelle normer...," mener Henning Bech.

Selv definerer han henholdsvis en mand og en kvinde som én, der tager det køn på sig, som vedkommende (som alle mennesker) nu engang er 'kastet i'. Et udtryk, der stammer fra den tyske filosof Heidegger. Bech bruger det om det miskmask af natur og kultur, virkelighed og fantasi, man altid befinder sig i som køn.

'Kastethed' er netop ikke en pinagtig nødvendighed, men blot noget, den enkelte får det bedste ud af.

"De fleste er jo udmærket tilfreds med det køn, de nu har. Ikke af nød, fordi de lige så godt kan være tilfredse med noget, der ikke kan være anderledes. Men fordi de udforsker de muligheder, der nu ligger i at være en voksen mand eller kvinde."

Viljens magt

Heidegger har også leveret Henning Bechs udtryk for kønnets frihedsdimension, at 'gerne ville være'. En dimension, der i relation til netop køn er håbløst undervurderet, mener Henning Bech:

"De mest udbredte fortællinger, også den klassisk feministiske, handler om, at alting sker af nød, det er samfundets skyld, eller biologiens. Men i nutidens Danmark passer den reduktionistiske klagesang ikke til virkeligheden, som er, at folk ofte indretter sig, som de gerne vil."

Køn er et vilkår, og Bech har svært ved at forestille sig, at det skulle blive anderledes. Også selv om f.eks. kønsskifteoperationer kunne blive en langt mere almindelig mulighed:

"Det kan blive en mulighed i fremtiden, at folk ret nemt kan skifte eller mixe køn, også fysisk. Men hvorfor skulle vi?"

"Jeg kan heller ikke se nogen tegn på, at vi seksuelt skulle opgive kønnet og kun være tiltrukket af mennesket. Det er det kønnede ved et andet menneske, der drager os. Også mennesker af samme køn," forklarer han.

"Vi er kønnede og seksualiserede væsener af valg og af lyst, ikke af nød. Vi er blevet mere frie i f.eks. kønnets garderobe. Men dog er det en sandhed med modifikationer at påstå, som det en overgang har været på mode, at kønnets ydre fysiske symboler, de såkaldte 'kropstegn', kan tages af og på alt efter, hvad vi er i humør til."

Dog mener han, at de forskellige sfærer i kønnets muligheder ikke nødvendigvis bør blandes sammen, så man f.eks. indfører erotiske spil i alle tænkelige sammenhænge.

"Man møder jo heller ikke superseksualiseret op til en begravelse. I skolen kan jeg godt se, at bare maver f.eks. kan tage opmærksomheden fra undervisningens indhold. Der er jo mange andre vigtige ting i livet end køn."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu