Læsetid: 8 min.

Mænd er ingen metervare

Den nye mand vil det hele og kan det meste. Men mænd må definere, hvad de vil, ikke hyle op om, at deres problemer er kvindernes skyld, mener to forfattere til håndbogen 'Kend din krop, mand', der udkommer på onsdag
18. marts 2006

Gillette-manden med bar overkrop, en baby på armen, akkompagneret af blid musik med teksten The Best a Man Get.

Sådan ser læge og seksualforsker Christian Graugaard og psykologen Svend Aage Madsen den nye mand: En mand med både styrke og følsomhed, der selv kan definere sit liv i den retning, han nu synes. Som ikke er fastlåst i samme krav til køn og identitet som sin far og farfar (men derfor også må undvære deres afstand og respekt i familien), men til gengæld er underlagt et forfriskende begærligt (kvinde)blik.

Sammen med bl.a. idrætshistorikeren Hans Bonde er Madsen og Graugaard medforfattere til en ny opslags-, hånd- og debatbog, Kend din krop, mand. Man noterer sig titlens mandigt abrupte rytme, modsat Kvinde, kend din krop, der for 30 år siden ændrede kvinders syn på egen krop. Men at det nu er mændenes tur til forandring, betyder ikke, at samtlige gamle mandedyder sendes til skrot, mener Svend Aage Madsen.

"Der er jo ikke noget, mænd skal holde op med at gøre. Snarere bliver de klassiske maskuline egenskaber suppleret op. Mænd som kronprins Frederik og Beckham giver ikke afkald på noget, og livet er ikke et nulsum-spil," mener SvendAage Madsen, og Graugaard er enig:

"Vi vil gerne gøre mangfoldighed til et kodeord, når det gælder seksualitet og køn. Men pluralisering går ofte hånd i hånd med polarisering. Nogle mænd undersøger nysgerrigt sig selv som kønsvæsener, læser Euroman og gør sig tanker om maskuliniteten, og hvad de skal putte i den. For andre er det rent volapyk, for de er jo bare mænd, punktum," siger han.

Graugaard har forfattet kapitlet Mænd og seksualitet, Svend Aage Madsen afsnittet om Mænd og Sind. Desuden behandler bogen mænds sundhed og forhold til sport, mens mandeikonet kronprins Frederiks forord i ordknap frømandsstil bifalder projektet: At give mænd et mere reflekteret forhold til deres krop og hjælpe dem til at få mere glæde af krop, sport, seksualitet og faderskab.

Intimbarbering

Idéen har været undervejs blandt forfattergruppens fem mænd i cirka 10 år, båret frem af en international bølge af interesse i bl.a. sundhedsbranchen, som holder konferencer, forsker og formidler i Men's Health.

Det kvindelige monopol på overhovedet at tale om kroppen er brudt, mener Graugaard:

"For en mand har det at beskæftige sig med sit køn og sin krop været betragtet som feminint eller ligefrem bøsset. Men nu forholder selv mænd i traditionelle miljøer sig mere refleksivt end tidligere til kroppen," siger han og peger på, at hudplejeprodukter, også intimbarbering og tatoveringers placering, nu hører med til yngre nutidsmænds normalrepertoire.

Men nye muligheder for at skabe sin egen identitet skaber også øgede krav til fleksibilitet, kommunikative evner og et velplejet udseende, som den patriarkalske manderolle var fri for at spekulere over.

"Mandligt køn har været et privilegeret udsigtspunkt, hvorfra man kunne betragte alt undtagen sig selv, for manden var jo det normale, der var uden for diskussion. Manden har ikke været vant til som i de sidste 10-15 år at blive underkastet begærlige og kritiske blikke," siger Graugaard.

Begge forfattere håber naturligvis, at mænd vil tage bogen til sig. Måske blandt andet som konfirmationsgave.

"Men jeg gætter på, at voksne mænd vil få den foræret af deres kone og kigge i den, når ingen ser på," griner Svend Aage Madsen.

Optimist til døden

At en ny tids forskning i manden som krop og køn har et helbredsmæssigt fokus, er ikke overraskende. Mænds sygdomsopfattelse adskiller sig dramatisk fra kvinders, påpeger Svend Aage Madsen.

Mens kvinder går til lægen, ser mænd optimistisk på deres helbred og ignorerer symptomer på sygdom, måske bortset fra idrætsskader ('krigerskader'). Mænd indskriver ganske enkelt ikke deres ubehag i en sygdomsforståelse, men accepterer at skulle tisse fem-ti gange hver nat som noget, 'man må leve med'. Dårligt humør og voldsomme vredesudbrud hos en mand ses sjældent som udtryk for psykiske vanskeligheder.

"Han betragtes måske bare som et surt gammelt dumt svin," siger Svend Aage Madsen.

Men han påpeger, at den mandlige optimisme også har udmærkede sider:

"Meget går faktisk over af sig selv. Desuden er det fint, at mændene har det godt og ser lyst på tingene, selv om lægen kan blive noget chokeret over, at de så er døde næste uge," siger han, der understreger, at også mange andre klassiske mandestrategier fungerer fint: ?"Autonomi, nøgternhed, at ønske råd, ikke hjælp, og holde hovedet koldt også under krævende forhold, er rigtig gode, traditionelle dyder, som kvinder også kan lære," mener han.

En god far

Bogen nedtoner dog sygdom til fordel for husråd om næsten alt, fra fedme og træning til prostitution ("de etiske aspekter af at købe sig til seksuelle ydelser må den enkelte gøre op med sig selv", som det hedder.). Fokus ligger på de mangfoldige muligheder for et godt liv.

Og mændene vil gerne det hele, mener både Graugaard og Madsen: Alt det, der giver adrenalinsus, men også et rigere følelesliv end deres egen far. Faderskab er ét af de områder, hvor mænds holdninger har ændret sig mest. Så mange som 66 procent af de unge fædre angav i en nyere undersøgelse, at de intet brugbart havde med fra deres egen far som forberedelse til selv at få børn.

Tilsyneladende fandt de ud af det alligevel: På spørgsmålet om, hvad en god far er, var de unge fædres besvarelser uskelnelige fra de unge mødres beskrivelser af den gode mor...

De andres skyld

Men er den moderne mand ikke generelt under pres - fra samfundet, fra kvinderne, fra karrieren og sig selv? Hvordan skal almindelige mænd leve op til at præstere både en seksuelt attraktiv krop, en stor indtjening - og samtidig leve op til kvinders krav om at deltage i det huslige og børneopdragelsen?

Graugaard og Madsen har dog svært ved få øje på de hårdt ramte mænd ude i virkeligheden. Til gengæld gør gruppens talsmænd sig bemærket.

"Alle de mænd, der har så store problemer og bliver frygteligt stressede af de nye valgmuligheder og krav og tvinges i defensiven af kvinderne, hvor er de egentlig henne? Jeg kan ikke se dem, og jeg tror ikke, ret mange mænd synes, det er andres skyld," siger Svend Aage Madsen, der bakkes op af Christian Graugaard:

"Jeg er træt af at høre de lirekasser. Der er tale om en dødssyg udløber af bekymringsindustrien, som for mig at se ikke fører nogen vegne hen. Men generelt har vi byttet tryghed for frihed, og det er blevet sværere at være menneske. Som vi skriver i bogen, er forbavsende mange mænd f.eks. ikke tilfredse med deres sexliv, og det skal vi da tage alvorligt."

Ingen af dem anser dog de traditionelle kønsbilleder for svaret på alle kaffebønner, som det ofte foreslås af talsmænd for retromandighed, der vil genrejse manden til ære og værdighed.

"Det begyndte med Martin Østergård: 'Jeg har været alene med min mor og blev overvældet af kvindelighed og måtte kæmpe som en vild og gå rundt med lommekniv og vise den frem'" kommenterer Svend Aage Madsen med slet skjult ironi, mens Graugaard peger på 'Carl-Mar Møllerismen' som en del af en ny polarisering blandt mænd.

"Carl-Mar Møller er blevet ikon og rollemodel for mange yngre mænd, fordi han pakker kønsfundamentalisme ind som avantgarde. Det kan kun lade sig gøre, fordi mange mænd er usikre på sig selv. Det er et tryghedssynspunkt, hvor han byder ind på det oprindelige urkøn, som naturen har skabt det, men feminister og nævenyttige P1-debattører har forsøgt at underkue," mener Grau-gaard.

Senest (Information 4.-5. marts) meldte Frank Hvam og Casper Christensen sig som basser i koret og anklagede kvinder og kvindebevægelse for med pressionsmidler som lilla ble, batiktryk på heldragten og rav om halsen at have kreeret en ny kvajet mand, totalt underlagt et kvindeligt regelsæt om rigtigt og forkert. Tv-satiren Klovns tåkrøllende morsomme mandepar er altså helt enkelt kvindebevægelsens produkt, mente seriens to ophavsmænd.

Et synspunkt, der dog ikke vækker genklang hos de to mandebogsforfattere:

"Det er håbløst dumt, hængerøvsagtigt og virkelig et klynkespor. Hvad skal kvinderne bruge det til?" spørger Svend Aage Madsen.

"Rent klynkeri," mener også Christian Graugaard, der også undrer sig over, at de to komikere tilsyneladende bakker deres figurer op, som om serien ikke var fiktion.

"Jeg ser ingen tegn på et truende matriarkatets diktatur. Jeg synes hellere, Frank Hvam og Casper Christensen skulle komme med nogle troværdige bud på, hvad de vil som mænd. De er åbenbart ulykkelige over, at tredje-generationsfeministerne ikke vil elske dem som de mænd, de er. Jeg siger: Gid det var så enkelt, gid vi var nogen! Men vi skal netop ikke finde os selv som køn, men opfinde os selv," mener Graugaard.

Svend Aage Madsen anbefaler, at mænd lærer selv at definere, hvad der er vigtigt for dem, også i privatlivet.

"Kvinder har ofte nogle enormt gode følelsesmæssige argumenter for, at hendes sofa skal stå i stuen, fordi den har stået hos hendes farmor. Men så må mændene øve sig. Og hvad angår børn kan enhver mand overhale en kvinde på en 100-meter, så han kan da bare sørge for at nå først frem og tage barnet op," påpeger Madsen, der sukker lidt over den udbredte mandlige tilflugt til offerrollen, med surmuleri og forbitrelse.

"Det er tungt at høre på og et dårligt udgangspunkt. Som offer går man ikke i forhandling, men sidder kun og venter på, at den anden skal forandre sig. Når man ikke er et subjekt, skal man ikke selv laves om," konstaterer Svend Aage Madsen, der dog også ser det som en udviklingsfase:

"Mænd er blevet mere opmærksomme på deres egne behov, skal finde grænserne og tage del i ansvaret. Men derfor støder de også på indre modsætninger, f.eks. i forholdet til nærhed til kvinder," siger han, mens Christian Graugaard hæfter sig ved tendensen til at ophøje maskulin forurettelse til et program:

"Det, jeg ikke kan tyre, er når maskulin selvynk bliver et program. Jeg ser rent faktisk noget andet og meget mere spændende hos unge teenagere, som hele tiden udvikler nye måder at omgås på. Så til mine sure, undertrykte kønsfæller må jeg bare sige: Ta' jer sammen og find jer nogle andre kvinder at tilbringe livet med! Den brutale feminist, den selvmedlidende mand og den piksvingende alfa-han er tre grene på samme hensygnende træ. Jeg vil hellere se mangfoldighed end enfoldighed. Mænd er ikke en metervare," siger Graugaard.

'Kend din krop, mand' udkommer 22. marts hos Aschehoug og koster 249 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her