Læsetid: 4 min.

Mænd kan også blive hysteriske

Hysteri handler om meget mere end Freud og overklassekvinder. Og den klassiske feministiske tolkning af sygdommen er problematisk, viser et speciale om lidelsen, som ikke længere findes. Eller gør den?
21. juni 2006

Overklassekvinder, der ligger på en chaiselong og bliver behandlet af Freud - det er det billede, der kommer frem hos de fleste, når snakken falder på sygdommen hysteri. Men hysteri er meget mere end det, viser et speciale fra Århus Universitet. Jette Møllerhøj har fået adgang til mere end 3.000 patientjournaler - primært fra Kommunehospitalets 6. afdeling i København, i perioden 1875-1918. Og hendes analyse af journalerne gør op med flere af de typiske forestillinger om sygdommen:

"Det er både kvinder, mænd og børn, der har fået diagnosen. Og det er bestemt ikke kun overklassen. Folk er fra alle sociale lag. Der er både håndværkere, arbejdsmænd og tjenestepiger iblandt," siger Jette Møllerhøj.

I alt er knap en ud af tre hysteriske patienter mænd, mens omkring fem procent er børn.

Feminisme

Dermed gør specialet også op med en udbredt feministisk tolkning af sygdommen:

"Man har i eftertiden set kvinderne som en slags protofeminister, der gjorde op med de fastlåste kønsroller og så et potentiale i at være hysteriske. Men der er grænser for, hvor stort potentiale, der er i at være tjenestepige med diagnosen hysterisk. Og det er også bemærkelsesværdigt, at der er så mange mænd iblandt. Det tyder på, at billedet nok er mere nuanceret end det," siger Jette Møllerhøj.

Sygdommen er også blevet tolket som kvindeundertrykkende:

"Diagnosen hysterisk er blevet tolket som et kvindeundertrykkende label, en social seksuel kontrol, der fik kvinder til at klappe i og falde på plads. Men igen kan det undre, at der var så mange mænd blandt patienterne, og spørgsmålet er, om de mandlige hysterikere kan siges at have været underlagt en social seksuel kontrol."

Der er desuden ikke noget, der tyder på, at de mange kvinder er blevet påduttet sygdomsbetegnelsen:

"Man kan se på patienternes egne forklaringer, at de virkelig føler sig syge. Faktisk insisterer de på at være syge, og flere praktiserede, det, der i dag kaldes 'doctorshopping' i bestræbelserne på at blive anerkendt som syge. Får patienten ikke det svar eller den sygdomsanerkendelse, hun søger, forsøges der hos en ny læge. Bemærkninger som 'Er blevet undersøgt af mange læger' er ikke ualmindelig i journalerne."

Freud

Freuds rolle i den danske hysteri-behandling omkring århundredeskiftet synes også at være meget begrænset:

"Freud spillede en meget lille rolle i Danmark på det tidspunkt - også mindre end i de andre skandinaviske lande. Man havde en klar tro på fysiske-biologiske forklaringer, og der var en skepsis over for Freuds teorier, der blev opfattet som noget hokus pokus. Man begyndte så småt at mene, at der var nogle sociale og psykiske ting, der kunne udløse sygdommen, men man var overbeviste om, at sygdommen var nedarvet. Og man havde en klar forventning om, at man med tiden ville kunne finde frem til en fysisk forklaring på hysteri."

Og den tradition går langt tilbage. De ældste omtaler af hysteri går helt tilbage til år 1.900 f.v.t. Dengang opfattede man livmoderen som en organisme, der vandrede rundt i kroppen, og derfor gav forstyrrelser i adfærden. Det græske ord for livmoder er netop hystera, og forestillingen om, at hysteri har forbindelse til livmoderen dukker op flere gange i historien.

Efter Freuds teorier slog igennem ændrede man synet på lidelsen, som kom til at høre under de psykosomatiske sygdomme, og i 50'erne udgik hysteri som selvstændig diagnose.

Stress

I dag er hysteri ikke noget, man hører meget til, men Jette Møllerhøj mener, at der er klare træk mellem dengang og i dag:

"I dag er hysteri ikke længere anvendt som lægevidenskabelig diagnose og klassifikation, men måske har hysterien antaget andre former. Hvor hysteri og nervesvækkelse var 1800-tallets kultursygdomme, har vi i dag lidelser som piskesmæld, kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi med diffuse muskelsmerter. Der er tankevækkende ligheder: Patienterne insisterer på, at de fejler noget fysisk, mens lægerne insisterer på, at de ikke kan finde noget, uanset hvor meget de undersøger på kryds og tværs. Hysterien i 1800-tallet var en reaktion mod nogle livsbetingelser, der fik et fysisk udtryk i kraft af lammelser, kramper eller følelsesløshed. I dag er symptomerne mindre dramatiske, men måske er det den samme slags mekanisme, der er på 'spil'. Også stress er der en klar parallel til:

"Der er jo eksempler på mennesker med stress, som fysisk ikke kan stå ud af sengen. Det samme gjaldt datidens hysteriske - de kunne ikke arbejde," siger Jette Møllerhøj.

Også i patienters beskrivelserne af årsagerne til deres sygdom er der klare paralleller:

"Mange forklarer deres hysteri med ubehageligheder i deres hverdag - hårdt arbejde, dårlige boligforhold, generel usikkerhed og frygt. Man taler om nervøsitetens århundrede, og man frygtede den tempofyldte udvikling med jernbanen, telegrafien osv. Det er jo noget af det samme, man ser i dag, når folk taler om stress - med globaliseringen, internettet osv. Så selv om hysteri ikke findes i dag, så er der klare paralleller."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu