Læsetid: 10 min.

Mænd er fra Mars, kvinder fra Venus, børn fra himlen - og Bush er fra et meget grimt sted...

John Gray er et internationalt fænomen. Han har opfundet tesen om at kvinder og mænd er så forskellige, at de lige så godt kunne komme fra forskellige planeter. Hans seneste danske bog handler om hvordan børn bliver stærke og selvstændige og lykkelige. Og det ville Information gerne tale med stjernen om
25. november 2006

Engang midt i 1990'erne tog jeg en tur hjem fra København for at besøge mine forældre i Skanderborg. Men så skete der noget besynderligt. Min jordbundne, rationelle og normalt kontante jurist-far, havde fået en slags åbenbaring. Han kunne nu forstå min mor, sagde han henkastet. Og ikke nok med det. Han kunne også forstå, hvorfor han ikke rigtigt havde kunnet forstå hende tidligere, og især hvorfor hun ikke forstod ham. Så nu ville de begynde at tale sammen på en ny måde.

Foruroligende for et barn - uanset at jeg på tidspunktet var omkring de 30. Hvad var der sket? Det viste sig, at min far - opmuntret af min mor - havde læst en bog om parforhold og kunsten at kommunikere. I sig selv var det rigeligt unormalt. For min far, der som den danske gennemsnitsmand årgang 1940 normalt ville skulle bindes til en stol og trues med noget meget slemt eller stilles en overordentlig stor belønning i udsigt, før han ville give sig i kast med selvhjælpsbøger om parforhold og kommunikation. Og for mit mødrene ophav, som heller ikke er den type kvinde, som elsker for meget, har et Askepot-kompleks eller fylder sit liv med bøger om ægteskabelige overlevelsesteknikker. Men mine forældre havde sammen med titusindvis af andre danskere - nærmere betegnet imponerende 165.000 i alt - købt den internationale bestseller Mænd er fra Mars, Kvinder er fra Venus. Og min fars positive bemærkning var grunden til at jeg samme nat fra kl. 01.00 til 04.00 læste bogen i et stræk.

Fra Venus, Mars - og himlen

I bogen stod bl.a., at manden skulle have lov til at trække sig ind 'i sin hule' - ikke særligt opsigtsvækkende i dag, men det var før Carl Mar Møllers mandegryntekurser - uden at kvinden skulle føle sig afvist. Og at kvinden skal forstå, at manden gerne vil bekræftes gennem sex og anerkendelse, mens manden skal forstå, at kvinden vil pusles om - Gray er også før den danske terapeut Martin Østergaards friske påstande om, at en hurtig gang oralsex er det mindste en kvinde kan gøre for sin mand, om end det sådan lidt er i samme boldgade.

Men det, der gjorde størst indtryk på mig, var en påstand om, at manden skulle forstå, at når kvinden brokker sig over ting og sager (hvilket hun ofte ifølge Gray gør), så skal han endelig ikke tro, at hun er ude på at ville have sit problem løst, og straks komme med bud på udveje, som han typisk ville gøre. Nej, hun vil blot læsse af og 'høres,' manden skal ikke sige: "Gør det og det," men i stedet sige "hvor er det synd for dig, jeg forstår, hvorfor du har det skidt." Faktisk vil kvinden blive rigtigt irriteret, hvis manden byder sig til med løsninger. Som Grays forlag skriver, så kommer "mænd med løsninger og underkender følelser, når kvinder har brug for forståelse. Kvinder kommer uopfordret med gode råd, når mænd vil klare ærterne selv. Mænd trækker sig ind i sig selv, når de har problemer, hvorimod kvinder har behov for at snakke om dem."

10 år efter lå der en mail i min indbakke fra Vibeke Hastrup fra Borgens forlag, der udgiver John Grays bøger i Danmark. Hun fortalte, at Gray ugen efter ville udkomme med bogen Børn er fra himlen. "Det lyder rigtigt," udbrød jeg, og huskede pludselig Mars og Venus, "fra himlen-"

"Ja, eller fra helvede," sagde min mand, far til fire, sarkastisk. Han er årgang 1955 og udsigten til, at han nogensinde vil læse en bog af Gray - eller nogen anden terapeut - er vist ikke eksisterende. Men jeg havde fået blod på tanden. "Er du klar over," sagde jeg bebrejdende, "at vi her har at gøre med et internationalt fænomen. John Gray har solgt millioner af bøger." 30 millioner helt eksakt.

"Informations læsere har hans bøger på hylden. Min far har læst ham. Og for ikke så lang tid siden brugte en verdenskendt politolog Venus-Mars analogien og skrev i en artikel, at USA var fra Mars (de går i krig) og EU fra Venus (vi snakker og snakker), og at det er derfor, vi ikke kan blive enige om udenrigspolitikken og Irak og så videre. Jeg vil tale med ham."

Fidusen ved at være journlist

Da jeg næste dag havde været inde på Grays hjemmeside, ville jeg endnu mere tale med ham. Her kan man på venusmars.com forvisse sig om, at vi har at gøre med en koncern og en superstar i Oprah Winfrey-klassen. Der er faktisk ikke det, man ikke kan klikke sig ind og få alenlange råd om hos Gray og hans team - fra spørgsmål om kærester, kommunikation, spiseråd, teenagere, livsstil, opdragelse, coaching, familieliv, bedsteforældre, dating, terapi, uddannelse, hjerneforskning, junkfood, computerspil, kønsroller til fitness og meditation og fortsæt selv listen i det uendelige. Sitet er enormt, overvældende og amerikansk - undskyld klicheen, men klik selv engang ind, og De vil forstå, hvad jeg mener.

Fordelen ved at være journalist er, at det faktisk kan lade sig gøre at komme i kontakt med internationale berømtheder, hvis de skal sælge bøger i det land, man kommer fra. Så inden for få dage havde jeg med assistance fra Borgen en af Gray-imperiets PR-kvinder i røret og på mail. Hun hed - naturligvis gjorde hun det - Miracle til efternavn, og lige meget, hvad jeg sagde til hende, svarede hun at det var wonderful. Selv når jeg blot fortalte hende, hvordan man staver til Rasmussen. Mrs. Miracle fortalte mig, at det var en ufravigelig betingelse, at Gray fik mine spørgsmål på skrift og godkendte dem inden.

Jeg mailede en række uskyldige spørgsmål - fremgangsmåden er åbenlyst bizar, for hvis man vil spørge manden om, hvorvidt han ikke er en pop-psykologisk svindler, der på useriøs vis inddeler menneskeheden i sexistiske stereotyper, så skal man jo nok vide ikke at skrive det ned først.

I Jesper Juul-segmentet

Men nu handlede den nye bog om børn. Grays tilgang til de små ligger i Jesper Juul-segmentet. Jesper Juul ville måske også have kunnet blive verdensberømt, hvis bare han havde skrevet på engelsk og havde været 15 år hurtigere ude. Nuvel - det sympatiske udgangspunkt er, at "børn fødes med en lang række evner, der vil udfolde sig af sig selv. Det eneste, vi skal gøre som forældre, er at give mulighederne for det." Og i den nye bog kan forældrene lære, hvordan vi kan "støtte børnenes naturlige samarbejdsvilje og motivere dem til at finde og bruge deres indre ressourcer ved at give den rette blanding af frihed og vejledning."

Bogen er centreret om, at forældrene skal "lære at belønne og acceptere vores børn som de er, så de kan udvikle en stærk selvfølelse". Og der er fem positive budskaber:

nDet er i orden at være anderledes.

* Det er i orden at begå fejl.

* Det er i orden at give udtryk for negative følelser.

* Det er i orden at ville have mere.

* Det er i orden at sige nej, men husk, at det er mor og far, der bestemmer.

Således rustet gjorde jeg mig klar til mine 30 minutter med Gray, der residerer i Californien. Det er altid sin sag at skabe kontakt med en superstar og da især i telefonen, men jeg gjorde mit bedste; "Hallo - jeg er meget glad for, at De vil bruge Deres tid på mig. De har et stort publikum i Danmark," indledte jeg. Ikke originalt, men venligt. "Tak," lød den korte besked på et poleret vestkyst-amerikansk.

"Hvad er det vigtigste budskab i denne bog?" skyndte jeg mig at sige, så pausen, der fulgte ikke skulle blive alt for pinlig.

"Det er kostens rolle i hjernens udvikling," indledte han og kastede sig ud i en lang smøre, som ikke gav den mindste mening. Det gik op for mig, at han talte om en anden bog-

"Undskyld mig," afbrød jeg febrilsk. "Taler De også om Børn er fra himlen?"

"Nåh er det dén."

"Jeg går ud fra, at De har min liste med spørgsmål," forsøgte jeg.

"Nej egentlig ikke," lød svaret. Hvilket ikke asfskar Gray fra at tale videre om den rigtige bogs hovedtemaer:

"Vores børn er forskellige. Nogle skal have et meget struktureret system for at føle sig sikre, andre skal have mere frihed og behøver fleksibilitet. Nogle keder sig hurtigt, og skal have flere udfordringer end andre. Mens det følsomme barn har brug for flere kærtegn og anerkendelse."

- Tror De, at forståelsen af, at børn er forskellige og skal behandles forskelligt - sammen med forkastelsen af vold i opdragelsen - er den største landvinding i den form for moderne børneopdragelse, som De står for?

"Nej. Forældre tenderer mod bare at gentage deres egen barndom. At straffe typisk. Men straf er den dårligste form for managementteknik. Skyld, skam og frygt er det, de fleste forældre fortsat falder tilbage til, når de gentager mønstrene fra deres egen barndom, mens det, jeg ønsker at fremme er belønning," svarer Gray, som selv siger, at megen opdragelse bygger på manipulation, men på "positiv manipulation. Det handler om tilskyndelse, om outcome, og det kan børnene lige så godt lære hjemme. Kan jeg f.eks. stole på dig som teenager ved at du kommer hjem til den tid, vi har aftalt, så kan du næste gang komme en time senere. Kan jeg ikke stole på dig, må vi aftale et tidligere tidspunkt."

En uforudset bombe

Gray er dybt bekymret over junkfood, vold og pornografisk sex på computerspil, som han mener vækker små drenges seksualitet på en for tidlig og en forkert måde, og som kan skade pigerne også, så de bliver perfektionister og anorektikere "besat af deres udseende." I stedet skal børnene ud i naturen og dyrke sport og spise sundere.

Min tid med stjernen er ved at rinde ud, og jeg indser fortvivlet, at jeg ikke har andet end banaliteter på papiret, og kaster mig derfor ud i det eneste spørgsmål, der kunne være kontroversielt:

- Har De oplevet forskelle på børneopdragelse i Deres mange terapeutiske forløb og internationale erfaringer, som bunder i geografi eller etniske, religiøse eller kulturelle forskelle. Jeg oplever f.eks. som dansker, at franskmændene er hurtigere til at stikke deres børn et par på skrinet, og at de generelt er noget mere autoritære, end jeg er vant til fra Danmark-

Spørgsmålet har en overrumplende effekt. De 20 minutters glatte salgstale afløses af en pludselig rå latter:

"Ja da. Men det er ikke noget, jeg skriver i mine bøger, og det er helt klart med vilje. Jeg ønsker ikke at frastøde folk fra starten," erkender Gray frejdigt - bøgerne skal med andre ord sælge og ikke fornærme nogen.

Han fortsætter med at kalde tyskerne for "intimiderende" og franskmændene "besat af skyld og skam" i deres tilgang til børneopdragelse. Han lyder pludselig helt tændt og siger med eftertryk:

Tiden er gået

"Det er ikke noget, jeg gør i mine bøger, men man kan jo her til lands dele folk op i liberale og konservative, Demokrater og Republikanere. Og det gælder i den grad børneopdragelsen. Republikanerne tager udgangspunkt i, ja hele partiet er bygget på frygt. Hele USA er rent faktisk regeret på grundlag af angst. Se på terrorlovgivningen. Se på de milliarder af dollar, der postes i krig og terrorbekæmpelse, og sammenlign med de latterlige beløb, der bruges på at forbedre sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Se på de mennesker, der omkommer som følge af forældet udstyr på hospitalerne, og se på, hvor mange, der dør som følge af terror. Og well - man kan basere sin styring af et land på, at 12 mænd flyver nogle flyvemaskiner ind i nogle højhuse, hvis man tror på den historie, hvis man har behov for den historie - eller man kan prioritere anderledes. Selvfølgelig må man beskytte sig mod kriminelle. Men en regering, der bygger hele sin politik på at beskytte sig mod den slags angreb; der prioriterer alt på forsvarspolitik og krig, kan sammenlignes med den mest gammeldags form for børneopdragelse. Republikanerne, præsident Bush, styrer hele den amerikanske befolkning efter de mest autoritære principper, på frygt og straf. Men de her politikere er selv opdraget sådan. De gentager deres barndoms mønstre, de er bange og reagerer med straf."

Telefonrøret bliver et kort øjeblik rødglødende fra liberale Californien hen over Atlanten. Verdens mest berømte terapeut går i flæsket på Bush. Hvor heldig kan man være ? Men ak - tiden er rindet ud.

"Det har været en fornøjelse at tale med Dem," lyder det fra fænomenet Gray.

Samtalen er slut.

* John Gray: Børn er fra himlen - Hjælp dine børn til at blive samarbejdsvillige, selvsikre og hensynsfulde. 386 s., 99,95 kr. Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu