Læsetid: 2 min.

En mærkelig fyring

B.T. forbløffede den ganske bladverden samt læserne ved med stor træfsikkerhed ufortrødent at skaffe sig af med sit største aktiv, da chefredaktør Erik Meier Carlsen fik ugens silkesnor
24. november 2006

Fyringssæsonen er over os. Først var det den ellers velanskrevne Lisbeth Knudsen, der blev gået fra et topjob i Danmarks Radio, så kom turen til Erik Meier Carlsen, der gennem syv år som chef-redaktør dels har skrevet debatfremkaldende ledere i B.T., dels har skaffet B.T. en prestigefyldt og imagebefordrende plads ved debat-bordet, når der skulle diskuteres politik i Klaus Bund-gaard Povlsens tv-programmer. Tilmed er det lykke-des ham gang på gang at stå tidligt op, hvis morgen-tv kaldte.

Den mærkelige disposition fremkaldte øjeblikkeligt reaktioner fra læserne.

"Når I på B.T. kan finde på at fyre den bedste mand, I har, må jeg jo så bare fyre jer. Jeg har købt min sidste B.T.," skrev Hans Pagaard fra Give i avisens egen læserbrevkasse, og Bent Tjeum fra Lyngby stemte i: "Jeg er chokeret over, at EMC forlader sit job. EMC er den mest egnede til at skrive læseværdige politiske ledere. Hvorfor skal det være så middelmådigt?"

Selvmål

Nu ved man aldrig helt, hvad der ligger bag en sådan de facto-fyring. Både fru Knudsen og hr. Carlsen blev ganske vist tilbudt andre job i koncernerne, men da det er det samme som en desavouering, har overledelserne kalkuleret med risikoen for, at de tog deres tøj og gik. Hvilket de gjorde.

Det ubetvivlelige selvmål kan konkurrenterne kun glæde sig over. For nok er B.T. en ganske sort tabloidavis, men uden Erik Meier Carlsen vender den tilbage til tidligere tiders åndelige fladhed. EMC er i det mindst argumenterende på et vist niveau, når han formulerer de tankegange, der har holdt Fogh og DF ved magten.

Den modsatte grøft

Det er altid interessant, når mennesker går i drift væk fra et politisk tilhørsforhold. For som salig Kierkegaard udtrykte det, er det mere interessant at høre, hvad 'hin enkelte' mener, end hvad mennesker mener i flok. Niels Barfoed har skrevet en hel bog om de omkostninger, det havde for Peter P. Rohde, da han i sin tid meldte sig ud af DKP, Danmarks Kommunistiske Parti. Han mistede hele sin omgangskreds.

I Meier Carlsens tilfælde gik det den anden vej. Fra en venstreorienteret position som mangeårig skribent på Information, kørte han højre om. Man kan selvfølgelig undre sig over, at mennesker som har troet meget på et bestemt synspunkt i stedet for at holde politisk lav profil - belært af erfaringen - drøner over i den absolut modsatte grøft. Men det må de jo om, og i hvert fald er det nyttigt at have klart formulerede standpunkter i stedet for et vagt folkedyb. Hvad ellers skal man skyde på?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her