Læsetid: 1 min.

Mærkeligt medløb

En sådan udvidelse af mulighederne for at trænge ind i borgernes private sfære forudsætter, at kontrollen samtidig bliver skærpet på anden vis. Her er Socialdemokraterne tilfredse med, at det såkaldte Wamberg-udvalg, der fører tilsyn med efterretningstjenestens overvågning, får nye beføjelser og et selvstændigt sekretariat. Derimod bliver der ikke tale om at styrke den parlamentariske kontrol. I Norge kan Stortingets kontroludvalg gå ind i alle sager på ethvert tidspunkt, få adgang til alt materiale og afhøre medarbejdere i efterretningstjenesten. Sådanne muligheder vil et folketingsflertal ikke give sig selv. Indrømmelserne er så beskedne, at det socialdemokratiske medløb virker mærkeligt. Åbenbart har partiet svært ved at finde ud af, hvor det bør fremtræde som klar opposition. Nu har det tilsluttet sig den opfattelse, at borgernes sikkerhed kan styrkes ved at svække deres retssikkerhed. Men netop her burde de have indset nødvendigheden af at markere et alternativ.
26. maj 2006

Regeringen har fået sin såkaldte terrorpakke forhandlet på plads, så den nu er sikret et stort flertal i Folketinget. Hvad Birthe Rønn Hornbech og andre kritiske Venstre-folketingsmedlemmer måtte beslutte sig til, er rent parlamentarisk blevet et underordnet problem for statsminister Anders Fogh Rasmussen og justitsminister Lene Espersen. Med nogle få indrømmelser har de opnået tilslutning fra Socialdemokraterne.

Tilslutningen kom tidligere på ugen, efter at Lene Espersen gik med til at ændre i lovforslaget, så domstolskontrollen med Politiets Efterretningstjeneste bliver slækket lidt mindre, end hun oprindeligt havde lagt op til. Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Morten Bødskov, konstaterede på den baggrund, at "samlet set betyder det, at de kritikpunkter, som Socialdemokraterne havde til lovforslaget om, at kontrollen med efterretningstjenesten var mangelfuld i forhold til de nye beføjelser, de fik, nu er blevet indfriet". Derfor kan hans parti tilslutte sig den nye terrorlov.

Morten Bødskov har fået to indrømmelser. Justitsministeren havde foreslået, at PET skulle have frie hænder til at aflytte telefoner, som mistænkte ringer fra og til. Det har hun ændret efter stærk kritik, men spørgsmålet er, om denne ændring er mere end blot kosmetisk. Den indebærer, at PET fortsat skal bede om dommerkendelse til at aflytte bestemte telefonnumre og ikke personer. Men der skal sættes navn på den, der skal overvåges. Med en sådan retskendelse får PET derefter mulighed for at udvide aflytningen til andre telefoner, den mistænkte kan tænkes at benytte. Morten Bødskov mener, at ændringerne vil sikre, at "PET ikke har mulighed for at foretage aflytningerne i det uendelige".

SANDT NOK, da man vel næppe kan kalde fire uger en uendelighed. Men medmindre de aflyttede telefoner tilhører eksempelvis advokater, læger eller journalister, kan PET udvide antallet af aflyttede telefoner ganske efter eget valg uden at spørge domstolen. Først efter fire uger skal retten tage stilling til, om aflytningen af alle de telefoner, der er blevet overvåget, skal have lov til at fortsætte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her