Læsetid: 3 min.

Mærsk-rod i Irak

Ifølge tidligere embedsmænd fra den amerikanske administration i Irak er Mærsks havnekontrakt et præmieeksempel på det regnskabskaos, der nu er under hård kritik
30. juli 2005

Mens danske politikere nu siger, at oplysningerne om de kaotiske tilstande i den amerikanske administration af Iraks oliepenge skal undersøges, står Danmarks største virksomhed A.P. Møller-Maersk midt i den første retssag, den nye irakiske regering har anlagt mod de firmaer, der gennem kontrakter med amerikanerne har nydt godt af oliemilliarderne. Information omtalte i går de amerikanske revisionsrapporter, som afslører at mindst 10 milliarder dollar af irakernes penge kan der ikke gøres rede for, og SF's Holger K. Nielsen vil nu tage sagen op i Udenrigspolitisk Nævn: "Det her er en historie om økonomiske interesser og dobbeltspil, der ligger i direkte forlængelse af det løgnagtige officielle grundlag for at starte den her krig."

Amerikanernes penge

Venstres udenrigspolitiske ordfører Troels Lund Poulsen sætter sin lid til, at revisionsrapporterne vil sætte gang i en debat i USA. "Jeg vil se på nogle af rapporterne, og det er da bestemt en problemstilling, I har draget frem, men jeg vil gerne understrege, at det her er amerikanernes penge." - Det er faktisk irakernes. "Ja, men amerikanerne har fået overdraget ansvaret for dem, ikke os, og hvis irakerne er utilfredse, drøfter de det vel med dem. Danmark arbejder jo også hovedsagelig i den sydlige del." I denne sydlige del af Irak ligger retshuset i Safwan, hvor A.P. Møller-Mærsk nu, angiveligt af sikkerhedsgrunde, foreløbig to gange er udeblevet fra retsmøderne i den første sag mellem Iraks nye regering og et af de amerikansk-udnævnte firmaer. Mærsks leder i Mellemøsten Poul Rosenburg udtalte efter det første retsmøde den 5. juli, at selskabet ville "søge frifindelse i sagen på grund af gidseltagninger i og omkring retsbygningen".

Mønstereksempel

Sagsanlægget mod Mærsk handler som tidligere omtalt i Information om driften af Iraks næststørste havn i Khor Az Zubayr, en kontrakt, som Mærsk fik tildelt af den amerikanske administration tidligt i besættelsen. Ifølge anonyme tidligere embedsmænd fra administrationen, som organisationen Corporate Watch har interviewet, er Mærsk-kontrakten et mønstereksempel på dårligdommene. Kontrakten blev indgået uden for udbud, og den tildelte Mærsk dagligt en afgift på 15.000 dollar fra den irakiske regering for havnedriften, samtidig med at Mærsk tilbageholdt 93 procent af havneafgifterne til sig selv.
En tidligere embedsmand udtaler: "Den oprindelige kontrakt blev indgået midt om natten uden konkurrence af et par majorer fra hæren, og virksomheden blev lidt for grådig. Det er helt rimeligt, at irakerne nu genovervejer denne type kontrakter." Det gjorde irakerne ved i første omgang at tilbageholde den daglige afgift. Så kom voldsomme demonstrationer i havneområdet, og den 1. marts forlod Mærsk Irak over hals og hoved, efterladende det meste af deres udstyr og altså et udestående med de irakiske myndigheder.
Mærsks informationsmedarbejder Peter Beck-Bang siger: "Vi mener selv, det var en rimelig kontrakt, betingelserne i området taget i betragtning. Og vi har for et par uger siden overdraget irakerne papirer på vores udregninger. Vi har også stillet et økonomisk krav til dem, men nu venter vi foreløbig på dommerens afgørelse." - Hvad er jeres reaktion på det rod, som kontrakter som jeres er indgået i? "Vi vil ikke kommentere på amerikanernes regnskabsforhold."

Ikke regeringens sag

At Mærsk er det første firma, irakerne har lagt sag an mod, får ikke Troels Lund Poulsen til at mene, at rodet er den danske regerings sag: "Vi har ikke et særligt ansvar for de danske firmaer, der arbejder i Irak, men jeg går da ud fra at de overholder reglerne, og ellers kommer der vel en sag." Holger K. Nielsen er dybt uenig: "Det er et skærpende forhold, for det er den danske regerings opgave at holde øje med, at danske virksomheder ikke deltager i sådan et rod. Hvad amerikanerne angår, må regeringen som minimum kræve en redegørelse for forholdene. Hvis vi ikke kan få noget tilfredsstillende svar, skal vi heller ikke være med i koalitionen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her