Læsetid: 4 min.

Mageløs Mungo

Hvordan så der ud i Afrika før de hvide? Mungo Park tager læseren med på en rejse ind i et demokratisk retssamfund, fyldt med kultursammenstød. Siden skriver han sig ind i verdenslitteraturen som det moderne, rastløse, rige, hvide menneske
18. februar 2006

"Deres Excellence vil erindre, at jeg altid har ilt med rædsel om regntiden som værende yderst livsfarlig for europæere; og vor rejse fra Gambia til Nigeren yder et sørgeligt bevis for dette," skriver den britisk Mungo Park i et brev til sin chef, da efter mange måneders rejse - i regntiden - er nået frem til Nigerfloden. Det har ikke været et nemt brev at skrive:

"Vi kom overhovedet ikke ud for nogen strid med de indfødte, ejheller blev nogen af os dræbt af vilde dyr eller andre ulykker; og alligevel beklager jeg at måtte meddele, at af fireogfyrre europæere, som forlod Gambia ved godt helbred, er der for øjeblikket kun fem i live, nemlig tre soldater (en af dem har taget skade på sin forstand), løjtnant Martyn og mig selv."

Det så skidt ud for Park, og det blev kun blive værre.

Opdagelsesrejser har altid været godt læsestof; lige fra Odysséen til Ringenes Herre er læsere blevet fascineret af heltenes mod og ukendte farer. De store opdagere har inspireret børn og unge, der fulgte Marco Polo, Livingstone og Stanley ind i det ukendte, og disse rejser har videre dannet grundlag for så populære eventyr som dem, der fortælles i Tarzan, Kong Salomons miner og Hornblower.

Men der er intet som originalerne til at fange fantasien og berige virkeligen. At fakts er mere fantastisk end fiktion bevises til fulde af Park i hans beretning om at være den første hvide mand til at besøge Vestafrikas bagland, det ukendte, men menneskerige område mellem Guineakysten og Sahara - det område, hvis politiske overbygning i dag udgøres af staterne Senegal, Guinea og Mali.

Park rejser gennem de tre lande i 1795-97. Hans bog er en førstehåndsberetning om, hvorledes områdets afrikanske samfund var indrettet, før de hvide kom og ændrede alt. I diskussionen om hvordan og hvorfor Afrika har udviklet sig, giver Park os altså et indblik i hvad, de hvide ødelagde, og den kultur, hvormed samfundene mødte andre kulturer.

Kultursamarbejde

For Park møder langt fra det stillestående ursamfund, som senere beskrivelser ofte har påduttet Afrika. Tværtimod befandt området sig i en dramatisk forandring, hvor indvandrede skikke og folkeslag med overlegen kultur og teknologi har taget den økonomisk føring - men i sammensmeltningen med lokale traditioner skabt sin egen nye kultur. Islamiske folkeslag driver både handel, kornavl og statskunst med sådan en effektivitet, at Park mest finder velstående byer og driftige folk.

Det er en mageløs beskrivelse af kultursamarbejde: Foulah'ernes driftighed har ganske vist ført til, at de er samfundets rigeste og de mest ansete - men de indfødte er de fleste, og de har gennem en demokratisk styreform den politiske magt. Det lyder som en beskrivelse af det gamle Grækenland, 'demokratiets vugge': Alle frie mænd (slaver udgør op til en fjerdedel af befolkningen) mødes jævnligt i forsamlingshuset i byens midte og afgør de vigtigste spørgsmål. Samfundets leder er valgt. Det er et retssamfund, hvor sager procederes ved retten af advokater. Foulahernes magt styrkes af, at retten baseres på Koranen, og eftersom de behersker læsekunsten, har de bedre adgang til at afgøre, hvad skriften påbyder. De udbreder deres magt uden vold, men gennem civilisation, i et samfund, hvor "religiøs forfølgelse er lige så ukendt, som unødvendig; for Muhammeds system er beregnet på at vinde udbredelse på en langt mere effektiv måde. Ved oprettelsen af små skoler i de forskellige byer, hvor mange af de hedenske såvel som de muhamedanske børn lærer at læse Koranen og bliver undervist i Profetens læresætninger..."

Hvor ender Niger-floden?

Park var sendt af sted af The Africa Association, en organisation bygget på de kolossale gevinster af Englands tidlige industrialisering og stiftet af videnskabsmænd, finansfolk og hellige. De så samme muligheder i det ukendte Afrika - handel og mission. (Organisationen blev siden til den legendariske Royal British Geographical Society).

De fik i den lægeuddannede Park en enestående rapportskriver, og hans beretning strutter af vidunderlige iagttagelser, alt ser han: Dyrkede kornsorter, deres tilberedning, deres smag, variationer; im- og eksportvarer og statistikker, styreform, byggekunst, skibsfarter, klima, håndtering af husspektakler mellem mænd og kvinder osv.

Det kunne være dræbende læsning, men han skriver så lystigt og godt, at man frydes ved at gå på opdagelse med ham. Og så drives læsningen naturligvis af den essentielle opdagelsesrejses motor: Hvad venter ham forude, går det ham godt?

Park undslipper livsfare, vender hjem med sin beretning, bliver berømt - og vil afsted igen, for det lykkedes ham ikke i første omgang at løse spørgsmålet om, hvor den østflydende Nigerflod tømmes i Atlanterhavet. Ender den i Congofloden eller har den sit eget udløb - og kan man sejle britiske varer op ad den til købedygtigt publikum?

Park kommer af sted igen, men nu er den nysgerrige, åbne, tålmodige rejsende blevet til en brutal, kortsigtet erobrer. Han tvinger sine folk igennem den farlige regn med store tab, og skyder sig derefter ned ad Niger. Og forsvinder. Senere bliver hans dagbog bragt til London og dernæst også en nedskreven beretning fra Parks tolk, der så hans endeligt. Hvilken allegori til den imperialisme, hans rejse indvarslede: Først søgende, så brutal, først fredelig, så apokalyptisk.

Park gav aldrig selv noget svar på, hvorfor han undergik denne forandring og ved at trodse sit oprindelige instinkt og sine erfaringer således drev sig selv og sine ledsagere i katastrofen.

Bogen tilhører verdenslitteraturens klassikere for sine mange lag af betydning - til de faktuelle lægges myten om hans egen undergang, om det nye, vestlige menneskes rastløshed og dets drømmende, dødsdrivende møde med det eksotiske. Fascinerende fortællekunst.

Mungo Park: Rejser i det indre af Afrika. I oversættelse og med efterskrift af Henrik G. Poulsen. 648 sider, 349 kr. Forlaget Vandkunsten

20060217-205653-pic-775458371.jpg20060217-205653-pic-962947089.jpgDe originale illustrationer fra ´Life and travels of Mungo Park´, Edinburgh, W. P. Nimmo, 1872 er genoptrykt i den danske udgave (´Rejser i det indre af Afrika´) af Mungos opdagerfærd i Afrika i årene 1795-97

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu