Læsetid: 3 min.

Mageløs smagsmesse

Årtiers konformisme er brudt: Danmark er blevet et af verdens mest interessante øllande. Derom vidner denne weekends Københavnske Øldage, hvor 848 forskellige øl præsenteres - det største udvalg nogensinde hertillands
20. maj 2005

En revolution har fundet sted af danskernes ølvaner. Det er ikke længe siden, at Danmark ølmæssigt var en udørk udleveret til et dovent monopols nåde, hvis selvfedme udmåltes af sloganet: Carlsberg - probably the best lager in the world. Med med få undtagelser indskrænkede udfordrerfeltet sig til opkomlingen Faxe Fad og afmægtige provinsbryggerier. Hvordan det så længe kunne lykkes at bilde så mange ind, at De Forenede Bryggerier og dermed Danmark var verdensmester i at brygge godt øl - og ikke bare en habil industribrygvirksomhed - forbliver en gåde. Men pauverheden i udbud - for blot syv år siden kunne man hertillands blot vælge mellem fem af verdens 50 anerkendte grundøltyper - gjorde i hvert fald, at den internationale ølfeinschmecker-avantgarde lagde vejen uden om Dannevang på deres jagt efter nye smagsoplevelser. I Dronningeriget var øl slet og ret lig med pilsner à la Hof og Tuborg - det, der i folkemunde så misvisende hedder en 'bajer'. De sande øllande lå i Centraleuropa, England, Benelux og Tyskland. Danske ølelskere, der berejste disse kulturnationer, kunne ikke være i tvivl om, at de var blevet narret: Ølkvaliteten og ølvariationsbredden var overrumplende højere og dermed langt mere appetitlig for de kræsne og nysgerrige.

Ølentusiastrevolutionen

I dag har billedet ændret sig radikalt til fordel for en velsignet og stadigt knopskydende mangfoldighed på det danske ølmarked. Især to faktorer har bidraget til at trænge den hjemlige anølfabetisme i såvel producent- som forbrugerled på tilbagetog: De Danske Ølentusiaster og de mange nye mikrobryggerier.

De Danske Ølentusiaster en uafhængig forbrugergruppe, der blev stiftet af en lille gruppe revolutionære ølelskere over et køkkenbord i Odense i 1998. Det drivende motiv var, at de ikke ville acceptere, at man i Danmark ikke kunne få adgang til de smagsoplevelser, de havde ladet sig betage af i de store ølnationer. Hvorfor skulle danskerne ikke også kunne nyde med belgiske trappistøl, engelske ales og amerikanske microbrews osv.?

Syv år efter kan DDØ mønstre så mange som 10.000 medlemmer, hvilket gør den til Europas næststørste ølforening, og den vokser støt. Det er da også DDØ, det står som arrangør af denne weekends Københavnske Ølddage i Valbyhallen, der løber fra i dag til og med søndag. Tusinder af ølelskere ventes at strømme til dette øltilløbsstykke, der også tiltrækker en mængde af verdens bedste bryggere, øljournalister og andre, der vil studere den danske succes.

Udbuddet af de øl, det er muligt at smage, er svimlende og langt større end selv Jacob Strid-figuren Flemming Fadøl kan rumme - hele 848! Flemming Fadøl kan dog roligt blive hængende på bodegaen med sine drukkammerater, for Ølfestivalen er ikke til benefice for fyldebøtter. Man behøver heller ikke at iføre sig tyrolerhat og tyrolerbukser og skal ikke forvente hornmusik eller barmsvære opvartersker, der lystrer navnet Helga - ølfestivalen er ikke en oktoberfest. Vægten er på kvalitet og rariteter fra hele verden, inklusive fra de mange hjemmegjorte fra danske mikrobryggerier.

Mikrobrygbevægelsen er den anden faktor, der har revolutioneret Øldanmark. Den vender jeg tilbage til i næste "Højt skum". Men for at give et indtryk af mikrobrygrevolutionens omfang, kan nævnes, at hvor der i sidste århundrede kun var ti bryggerier tilbage i Danmark, er der i det 21. århundrede åbnet så mange småbryggerier med helt nye øltyper, at vi nu er oppe på 30 bryggerier i Danmark. Og for tiden åbner i snit et nyt om måneden!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her