Læsetid: 5 min.

Det magiske touch

De store, amerikanske selskaber fører krig på dyre, 3D-animerede spillefilm for børn, mens Anders Morgenthaler med sin spillefilmdebut, 'Princess', vil vise, at animation kan være billig og for voksne
16. juni 2006

Anders Morgenthaler har en mission med sit seneste værk, den animerede spillefilmsdebut Princess, der har premiere i dag. Ikke 'blot' vil han fortælle en stærk historie om de tragiske konsekvenser af et liv i pornoverdenen. Han vil også ændre den opfattelse, som filmbranchen og det brede publikum har af animationsfilm.

"Det gælder om at fortælle historier, der kan klare sig på lige fod med historierne i realfilm," siger han i det seneste nummer af filmmagasinet EKKO, "og hvor man får en lige så vedkommende, sørgelig eller sjov oplevelse, som hvis man ser en realfilm."

Animation er traditionelt et meget dyrt medie at udtrykke sig i, men Princess er lavet billigt - omkring seks millioner kroner - blandt andet ved at benytte sig af en mere enkel, japansk animationsteknik, hvor man ikke nødvendigvis bruger de traditionelle 24 tegninger i sekundet, men nogle gange helt ned til seks tegninger. Pointen er, siger Morgenthaler, "at det i princippet er ligegyldigt, hvor mange frames eller tegninger, du bruger pr. sekund. Æstetikken er efter min mening ikke afgørende. Isao Takata har med Grave of the Fireflies (1988) lavet noget af det stærkeste tegnefilmmæssigt. Man føler for figurerne, selv om animationen hakker som ind i helvede".

Alene i verden

Morgenthaler håber, at Princess, der bestemt ikke er for børn, viser, at animationsfilm kan laves på samme præmisser som realfilm i Danmark og således også henvende sig til voksne. Og at teknikken ikke behøver at være 3D-animation for at finde et interesseret publikum.

"Lige så snart du kan lave animationsfilm for de samme penge som realfilm, har du friheden til at skabe et personligt kunstværk og udtrykke subjektive meninger. Det har været vigtigt for mig at vise, at man kan lave en animationsfilm så billigt, at man ikke behøver at finde co-producenter i andre lande, hvor man så skal lægge x antal arbejdstimer i hvert land og høvle alle kanter af. Det ville f.eks. aldrig lykkes mig at samle 100 millioner til Princess i Europa."

Indtil videre står Anders Morgenthaler tilsyneladende meget alene med sit projekt i en animationsverden, hvor alt helst skal være 3D-computeranimeret, og hvor magtfulde, amerikanske selskaber som Pixar, Disney og DreamWorks har været i struberne på hinanden gennem adskillige år.

Der er mange penge i den form for børne- og familievenlig animation, og det er her, de næste store slag om publikum og de mange rare millioner milliarder i billetindtægt skal stå. Indtil videre er det ikke mindst Pixar, der med begavede og elskelige computeranimerede film som Toy Story, Find Nemo, Monster's Inc og ikke mindst De Utrolige synes at være kommet mest sejrrigt ud af striden - selv om også DreamWorks har tjent gode penge på Shrek 1+2.

Et klogt træk

Hæderkronede Disney, der om nogen har vist os, hvad animation kan være, lukkede for ikke så længe siden det sidste af sine studier, hvor man stadig producerede håndtegnet 2D-animation. Det er der ikke længere penge i, mente man, og for nylig opkøbte den kriseramte, men stadig pengestærke koncern så Pixar, der efterhånden har et bedre brand end Disney selv.

Men i stedet for at overtage og forsøge at styre Pixar, bad man de tre mænd i toppen af det succesrige selskab, John Lasseter, Ed Catmull og Apple-geniet Steve Jobs, om at hjælpe til med at føre Disney ud af krisen. Jobs er nu bestyrelsesmedlem og en af de største aktionærer i Disney - og en mulig fremtidig formand for bestyrelsen - mens Lasseter og Catmull leder animationsindsatsen i både Pixar og Disney, der vedbliver at være to separate selskaber.

Det er et klogt træk af Disney, der naturligvis håber på, at det magiske touch, som har gjort Pixar til en gigantsucces - de har produceret syv spillefilm-succeser på stribe, hvilket ikke engang Walt kunne prale af - kan puste liv i et selskab, der aldrig rigtig er kommet sig over grundlægger Walt Disneys død og siden over den konflikt, som fik Jeffrey Katzenberg til at forlade firmaet.

Krisen kradser

Fra og med slutningen af 80'erne lykkedes det nemlig Katzenberg, som dengang var Disneys animationschef, at rette op på økonomien og det kreative underskud med fine tegnefilm som Den lille havfrue, Skønheden og udyret, Løvernes konge og Aladdin. Men fordi han ikke kunne få lov til at lede hele firmaet, gik han sin vej og stiftede i stedet DreamWorks sammen med vennerne David Geffen og Steven Spielberg.

Siden har ikke mindst interne stridigheder mellem Walts arvinger og Disneys øverste chef, Michael Eisner, gjort sit til, at selskabet er havnet i endnu større økonomiske og kreative vanskeligheder end tidligere. Krisen blev kun understreget af, at Pixar, som siden 1995 og den første 3D-spillefilm, Toy Story, havde en finansierings- og distributionsaftale med Disney, seriøst overvejede at få en ny partner, der kunne give dem bedre vilkår end Disney - og den barske Eisner. Da Disneys første egenproducerede 3D-spillefilm, Lille Kylling, tilmed floppede på alle måder, var gode råd dyre.

Men Disneys nye chef, Robert A. Iger, der overtog posten efter den lidet populære Eisner, valgte en helt anden strategi og forhandlede sig frem til en venligtsindet overtagelse af Pixar, som næsten kun kan komme Disney til gode. Samtidig er DreamWorks blevet solgt til Paramount, og banen synes således at være kridtet op til en ny omgang af de igangværende animation wars.

Anderledes udtryk

Om Anders Morgenthaler på nogen måde får indflydelse på den krig er umuligt at sige, men man kan håbe på, at hans mission i hvert fald lykkes i Danmark og de dele af Europa og USA, hvor man er begyndt at få øjnene op for, at animation ikke behøver koste så meget eller kun være for børn, men ligesom i Japan også kan rettes mod voksne.

På årets filmfestival i Cannes deltog både Morgenthaler med Princess og Richard Linklater med Philip K. Dick-filmatiseringen A Scanner Darkly, der er animeret efter en helt særlig, 2D-teknik, rotoskopering, og som fortæller en kompleks og syret historie om afhængighed og paranoia. Der blev lagt mærke til begge film og til den norske Free Jimmy, en dyr 3D-produktion, som også er rettet mod en voksen målgruppe med en solid blanding af sex og vold.

Om en uge er der dansk premiere på Sandheden om Rødhætte, der er en streetwise ghetto-udgave af, ja, historien om Rødhætte, og i løbet af det næste halve år bliver de danske biografer mere eller mindre oversvømmet af en række animerede spillefilm for børn og voksne. Ikke mindst er Pixar klar med John Lasseters vittige og rørende Biler, der endnu engang understreger, at man ikke behøver at være så ufokuseret og sigte så bredt, at man intet rammer, når man vil lave en film for hele familien.

De fleste af de trods alt meget forskellige, kommende film er computeranimerede, men der er tilsyneladende stadig plads til originaler som Morgenthaler og Linklater, hvilket understreger, at der inden for en big business som forholdsvis mainstream animation alligevel kan tænkes skæve og anderledes tanker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu