Læsetid: 3 min.

Magt og afmagt på handelsfronten

Mere uddannelse? Udvikling af landbruget? Forberedelse til frihandel? EU og en gruppe tidligere europæiske kolonier er uenige om, hvordan bistandspengene skal bruges, viser en ny rapport. Samtidig vil EU ruste sig for at opbygge et forsvar mod unfair handel
21. december 2006

Fridolin Mvango er kyllingebonde i Cameroun. Han er den sidste i sin landsby, de andre har måttet give op. Når den spinkle mand kører ind til markedet for at komme af med sine kyllinger, er der kun få købere.

Lidt længere henne bliver der nemlig solgt frosne eller halv-optøede kyllinger, som nogle EU-lande har oversvømmet markedet med.

De frosne kyllinger er skrog. Europæerne foretrækker at spise fileter af kyllingebryst, og det er mere givtigt at eksportere resten af kødet til især Vest- og Centralfrika end at destruere det. Fridolin Mvango og nogle af de andre bønder er begyndt at organisere sig. Sammen med udviklingsorganisationer i Europa har de endda forsøgt at råbe EU-Kommissionen op. Hidtil uden succes.

Historien om Fridolin Mvango og de camerounske bønders forsøg på at organisere sig kom frem i en dokumentarfilm for nylig. Nu er der igen nyheder fra Cameroun og en række afrikanske lande, og det har igen med handel og en følelse af magtesløshed at gøre.

EU skal nemlig fordele bistandspenge til Cameroun og de andre tidligere europæiske kolonier, de såkaldte ACP-lande. Når pengene fordeles, skal både landene og civilsamfundet inddrages i, hvad de bruges til, lyder reglerne.

Men en ny undersøgelse viser, at det ikke fungerer. Landene vil gerne satse på udvikling, men "EU vil kun tale om handelsemner," hedder det i rapporten fra organisationen Eurostep, hvor blandt andre danske Mellemfolkeligt Samvirke er medlem.

Strømlinet til frihandel

EU-kommissionen presser på for at bruge pengene til at få landene strømlinet til mere frihandel. "Forholdet er blevet mere anspændt" mellem EU og gruppen af landene inden for denne udviklingspulje, hedder det i rapporten, der både giver et samlet overblik og ser nærmere på fire lande, deriblandt Cameroun.

Magtesløsheden lyser ud af rapporten, når selv højtstående folk ikke tør at lade sig citere ved navn.

"Der har ikke været nogen debat ved det regionale seminar," siger således en anonym ambassadør fra et af landene, "det var en forelæsning af kommissæren." Kontaktpersonerne i modtagerlandene er bekymrede for at sige noget kritisk om processen, fordi de frygter konsekvenser og "pres fra Kommissionen".

Eurostep mener at have fundet en entydig forbindelse mellem Kommissionens forsøg på at styre bistandspolitikken i retning af mere liberalisering i landene og de seje forhandlinger om handelsaftaler, en anden afdeling i Kommissionen fører med den samme gruppe lande.

Kinasko om igen

Nogenlunde på samme tid som Eurostep-rapporten udkom, offentliggjorde EU's handelskommissær, Peter Mandelson, sit forslag til, hvordan EU kan forsvare sin egen industri mod ufair konkurrence fra lande uden for EU.

Handelsskænderierne har især været højlydte mellem EU og Kina i de senere år, efter EU af flere omgange har benyttet sig af de internationale regler for at beskytte sig mod ufair konkurrence, senest ved at indføre told på sko produceret i Kina. Kritikken har ikke været til at overhøre: Hvorfor i alverden er EU så smålig med at give plads til den frihandel, som den selv så kraftigt går ind for?

"Vi skal ikke undskylde for, at vi forsvarer os mod handelssnyd, hvis det bygger på konkurrencefjendsk opførsel," sagde Peter Mandelsson, da han fremlagde forslaget.

"Hovedformålet med anti-dumpingforanstaltningerne er ikke at blokere for import," hedder det også i et svar fra Kommissionen til Anne E. Jensen, der er EU-parlamentariker for Venstre - og det er godt at få det slået fast, synes den liberale politiker.

Faktum er, at Mandelsson, der jo repræsenterer hele EU i international handel, skal balancere ganske forsigtigt, for at have hele baglandet med. Mens den nordlige del af Europa langt hen ad vejen har omstillet sin produktion og sit arbejdsmarked til en verden, hvor en række job følger efter de laveste lønninger, er situationen en anden i flere sydeuropæiske lande, som forsøger at holde liv i deres nationale industrier.

Lige nu er Mandelssons forslag ude i en høringsrunde, og han efterlyser svar på, hvor åbne beslutningerne om handelsforsvar skal være. Netop den manglende åbenhed er da også en af kritikpunkterne fra Anne E. Jensen, og hvis det endelige lovforslag giver plads til det, vil det være et vigtigt skridt på vejen. Selv de klareste regler afbøder dog ikke det generelle problem med den ulige magtfordeling mellem EU og de forskellige handelspartnere i disse tider, hvor bilaterale handelsaftaler er det erklærede mål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her