Læsetid: 3 min.

Magt og EU

17. november 2003

I DAG indleder EU’s udenrigsministre et to-dages møde i Bruxelles. Mandag diskuterer de Iran og EU’s forhold til Rusland. Tirsdag formiddag vil de fortsætte diskussionerne i den igangværende regeringskonference om den nye forfatningstraktat.
Business as usual i den europæisk union med andre ord. Intet nyt i det.
Og dog. Det rumler og knager i EU’s fundament. Den nye forfatningstraktat skal som bekendt til folkeafstemning næste år. Ikke bare i Danmark men også i Irland, Luxembourg, Holland, Portugal, og Spanien. Forfatningstraktaten er nødvendig for at EU kan fungere efter udvidelsen med 10 nye medlemslande, som træder endeligt ind i Unionen til maj næste år.
Men danskerne er ikke begejstrede. Ifølge en ny måling fra Eurobarometer fra sidste uge ser danskerne gerne, at arbejdet med forfatningen helt stoppes. Ni procent ønsker store ændringer i teksten, og blot tre procent synes om teksten, som den ser ud nu – hvilket ellers i store træk er regeringens forhandlingsposition. Flere af tankerne i det foreliggende udkast er tilsvarende meget upopulære hos danskerne. Eksempelvis er 66 procent imod og bare 28 procent for tanken om en EU-udenrigsminister. Danskerne er også lunkne over for ideen om en fast formand eller præsident for EU.

MENINGSMÅLINGER er som bekendt øjebliksbilleder. Og kun omkring halvdelen af danskerne ved, at arbejdet med den nye traktat finder sted.
Men det er nok ikke forkert at sige, at danskerne – nu som tilforn – ikke er begejstrede ved tanken om yderligere EU-integration. Ideen om, at den nationale suverænitet eller selvbestemmelse udhules af selve ideen om et forpligtende europæisk samarbejde, er dybt forankret i befolkningen.
På den baggrund er det ikke for tidligt at konkludere, at regeringen – og ja-siden generelt – kommer til at arbejde ekstremt hårdt, hvis det skal lykkes for dem at overbevise danskerne til at stemme ja ved den kommende folkeafstemning.
For 14 dage siden fik nej-sigerne en gave til. Her kom konklusionerne fra den store danske magtudredning, og arbejdet er fortaget af forskere med viden og indsigt, som konkluderer på et arbejde, der har stået på siden 1994. Konklusionen var ret klar, når det gjaldt EU: EU er en af hovedtruslerne mod det danske demokrati, stod der frejdigt.
Hvorfor det er sådan, svarer udredningen imidlertid ikke rigtigt på. Udredningen skriver, at Folketingets Europaudvalg på vise områder ser ud til at have mistet kontrollen over EU-politikken: »Folketingets selvbestemmelse er i betragtelig grad svækket,« står der, og »man må spørge, om ikke Europaudvalget i nogle tilfælde blot er et gummistempel for regeringens EU-politik.«
Det stemmer ikke med Folketingets egne undersøgelser. Formanden for det magtfulde udvalg, socialdemokraten Claus Larsen-Jensen har kaldt magtudredningens påstand for »absurd«. Det har heller ikke faldet forskerne ind at stille spørgsmålet om det monstro kunne være de mange folkeafstemninger om EU-traktatspørgsmål, som først og fremmest fremkalder et demokratisk underskud i forholdet mellem Danmark og EU.

MAGTUDREDNINGEN beskriver EU’s institutioner som fjerne, udemokratiske og svære at få indflydelse på. Det stemmer kun dårligt med de fleste danske interesse-organisationer, som ofte opdager, at det ofte er noget lettere at komme igennem til og påvirke EU end det danske Folketing. EU-systemet er i vidt omfang designet til indflydelse – ofte kritiseret som »lobbyisme«, et negativt ladet ord, men som også kommer mange græsrodsorganisationer og NGO’er til gode. Det er et faktum, at EU’s institutioner på en række områder er langt mere åbne over for påvirkning end de danske.
Hvis Magtudredningen havde lavet en undersøgelse af, hvor, det er EU foretager mest lovgivning, som påvirker den danske lovgivningsproces, ville forskerne dertil havde fundet ud af, at EU’s indflydelse er størst på netop de områder, hvor lovene kun kan vedtages med fuld deltagelse af de folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet.

AT det er umuligt for de danske politikere, at ’løse’ den fortsat stigende mængde af problemer, som nutidens parlamenter står med – fra grænseoverskridende miljøproblemer, flygtningestrømme, økonomisk kriminalitet, handelspolitik, sikkerhedspolitik, arbejdsmiljø, fortsæt selv, listen er tæt på uendelig – alene eller inden for rammerne af nationalstaten isoleret, synes ikke at bekymre de EU-kritiske forskere.
Forhandlingerne om EU-traktaten fortsætter i de kommende uger. Den 12.-13. december skulle de gerne være færdige, når det italienske EU-formandskab takker af ved et topmøde i Bruxelles. Det er imidlertid trist, hvis den danske folkelige debat, som vil følge til foråret om resultatet, skal foregå på en kombination af udbredt uvidenhed, folkelig skepsis og mangelfuldt akademisk arbejde.

AG

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu