Læsetid: 3 min.

Magtens tre-deling er.... hov?

5. marts 2007

En menneskeretsorganisation citerer vidner, der siger, at MKO mishandler sine egne. EU har vedtaget, at MKO er terrorister.

Og den sag er hot i Danmark, blandt andet var udenrigsmininsteren i samråd i fredags.

Men denne leder handler ikke om terrorbekæmpelse eller terrorister. Den skal handle om magtens tredeling - det gamle demokratiske princip, som i Danmark lyder sådan her: Grundlovens paragraf 3: "Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene".

Hvis regeringen ser sig sort på nogen, kan den altså ikke bare straffe vedkommende ved eksempelvis at tage hans frihed eller hans penge. Måske er det lige netop denne gang meget forståeligt, og så med lige netop ham... men nej, selv den bedste grund til at se sig sort på lige netop ham rokker ikke ved opgavefordelingen: Det er domstolene, der dømmer. Det fastslog Højesteret i sin dom fra 1999 om Tvind-loven: Regeringen kan ikke fratage navngivne skoler penge: "Lovgivninvsmagten havde gjort sig til dommer i striden" mellem Tvind og Undervisningsministeriet om tilskud til skoler, hedder det i Højesterets beretning. Det var første gang i 150 år, at Højesteret kendte en dansk lov for grundlovsstridig.

PÅ EU's LISTE OVER TERRORISTER står også de iranske mujahedin. Det betyder blandt andet, at mujahedinernes midler bliver indefrusset samt at det er ulovligt på nogen måde at hjælpe dem med penge, lån, forsikringer - hvad som helst. Det syntes mujahedinerne ikke var videre behageligt, så de gik til EF-Domstolen for at komme af listen i 2005.

Domstolen sagde den 12. december sidste år, at beslutningen ikke holder, fordi MKO ikke blev hørt efter reglerne. I januar besluttede EU's 27 ministre at sende et brev til MKO, så mujahedinerne kunne give deres syn på sagen - og de forblev på en nyere, opdateret liste.

"Jeg kan godt forstå kritikken, som går på proceduren," siger udenrigsminister Per Stig Møller om dommen i et interview med Politiken.

"Men jeg synes, at det er langt ude, at begynde at gøre sig klog på, om MKO er en terrororganisation eller ej, når 27 landes efterretningstjenester vurderer det," siger han. EU's embedsmænd i det såkaldte Clearing House vurderer hvert halve år oplysninger fra efterretningstjenesterne. De forelægger en opdateret liste med navne på organisationer og personer til ministrene, der så stempler dem som terrorister. Politikerne skal ikke blande sig for ikke at debattere gode og onde terrorister.

"Det skal vi ikke, så derfor holder jeg min sti helt ren", siger ministeren.

Men det er vel blot endnu en del af forvirringen om sammenblanding af magter? 27 regeringer (udøvende magter) bemyndiger 27 efterretningstjenester (del af den udøvende magt) til at give oplysninger til EU's Clearing House, som sammenskriver vurderingen til de 27 ministre (stadig udøvende magt), der vedtager vurderingen uden at blande sig politisk - og dermed udsteder den en dom over de organisationer og personer, der er på listen.

Ministrene er i dette tilfælde udsendige af de 27 landes udøvende magt, det fastlår præmis 46 i EF-Domstolens afgørelse fra december. Og de personer og organisationer, der får fradømt adgang til deres penge, er navngivne, som de var i Tvind-sagen.

"Det afgørende for mig er, om man kan komme af terrorlisten igen," siger Per Stig Møller videre i interviewet med Politiken.

Hvorvidt man kommer af listen igen, vurderes også af Clearing House, forklarer han samme sted. EF-Domstolen tager udtrykkeligt ikke stilling til, om det ville være muligt at anfægte terrorlisten i hvert af de 27 lande. Foreløbigt ved vi altså ikke en gang, om det er muligt at komme af listen - medmindre det altså sker via vurderinger hos de 27 udøvende magters efterretningstjenester.

En lille detalje ved domstole er, at de i reglen er åbne for offentligheden. Spørgsmål om statens sikkerhed kan lukke dørene, klart nok, men som hovedregel er domstole åbne - så både borgere og dem, der eventuelt skal dømmes, kan få indsigt i, hvad de skal dømmes for.

FORVIRRINGEN er historisk forståeligt. EU er en ny konstruktion, som lige nu befinder sig et sted mellem et samarbejde af selvstændige stater og - måske en gang i fremtiden - hvis EU's 27 medlemmer ønsker det og bliver enige om det - en føderal stat. Men det er noget rod, hvis retssikkerheden i EU her og nu kan drages i tvivl, fordi magtens tredeling er kastet ud i et historisk eksperiment. Det gavner ikke demokratiet, og det gavner slet ikke Europa.

bri

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her