Læsetid: 4 min.

Mainstream-mikstur

Hos Den Kgl. Ballet forvandler danserkroppene sig til modelkroppe og kunstnerne sig til reklamesøjler. Men Kira fra The Kindred Spirits havde bare tæer og rødt bælte fra Nørgaard
20. marts 2007

Denne balletforestilling er lige så lækker som en rockkoncert. Musikken dunker, kroppene vrider sig, og kostumerne smyger sig. Lyskeglerne støver: Det er ønskehits for skatteydernes penge, og Kira fra The Kindred Spirits træder frem på bare tæer og lader sig hylde for sin mørke stemme.

Alle er glade. Ballettilskuerne føler sig trendy. Musiktilskuerne er vilde med at få billeder på lyden. Og de mange unge førstegangsgæster i Det Kgl. Teater er tydeligvis imponerede over mixet af rå rock og nydeligt plys. Alle er altså glade. Næsten alle.

For American Mixture er også en forfærdelig glat forestilling. Mainstream på den nemme måde, og moderigtig på den kortsynede måde. At Mads Nørgaard har fundet røde bælter frem til både Kira og danserne fra sin butik, bliver lige så opsigtsvækkende, som det bliver forudsigeligt. For danserkroppene forvandler sig til modelkroppe og kunstnerne til reklamesøjler...

Elskeren Ulysses

Sådan groft sagt. For denne nye balletaften hos Den Kgl. Ballet består af tre værker: To urpremierer og en Danmarkspremiere på en 14 år gammel nyklassiker. Men det var den gamle ballet, der var væsentlig.

Dancing on the Front Porch of Heaven blev skabt til Den Svenske Nationalballet i 1993 af Ulysses Dove (1947-96). Og denne koreografi er ét langt farvel, som en hyldest til kærligheden til dem, der dør fra én.

Doves koreografi er som Alvin Aileys sorte dans med strakte linjer og sjælelig varme sat sammen i en blød mix med Maurice Béjarts neoklassiske sansedyrkelse af tåspidsskoens vildskab. Danserne befinder sig i et rum, der vitterlig må ligne pladsen foran Himmelporten - med lysende stænger, der hænger ned fra himlen i andægtig fred. Og til denne skønhedsscene har scenografen Jorge Gallardos tilføjet nogle enkle 90'er-heldragter i hvid lycra. I denne engleverden er hver en muskel på danserkroppene synlig.

Musikken er Arvo Pärts skingre violinstrøg og dulmende kirkeklokker, der smukt rummer den tvivl, som hærger de dødsdømte. Gitte Lindstrøm kaster sine tæer himmelhøjt med gudsbenådet præcision og brutale øjne. Yao Wei drejer turbo-piruetter i umulige balancer, hvor hendes brystkasse til-syneladende er hængt op på en usynlig krog midt i luften.

Og Andrew Bowman har en overbevisende dødsenergi i sine spredte arme, lige som Amy Watson uforfærdet spidder tåspidserne i skyerne, mens Kristoffer Sakurai lader dødsnødvendigheden flyde gennem sin krop.

Englen Dawid

Men det er den lyshårede, polske solist Dawid Kupinski, der får tilskuerne til at gnide øjne - og snakken til at gå i pausen. For hvad er det dog, denne 22-årige mand gør? Hopper op dybt nede fra hælene, lader sig løfte et sekund under knæene af Andrew Bowmans sjælesørger, hvorefter han lander på tæerne, der brækker om, så vristen bøjer som mælkevejen. Det er vildt. Hans spring får vitterlig englesus, og hans arme bliver til dødsbaskende vinger. Og da han også præsterer at løfte sig selv op fra en udstrakt split, simpelthen ved at stramme i inderlårene, så er magien fuldkommen. Det er så smukt og overjordisk, at det er til at tude over.

Aftenens to urpremierer er imidlertid totalt jordiske. Planet Wonderful af den 30-årige, canadiske koreograf Matjash Mrozewski er en fin inspirationskollage over Søren Aqua-Nystrøm Rasteds album Lazyboy. Her er bekymring om verden og satire over alt fra krige til sex. Rummet er en halv dagligstue, skåret over som en sandwich, sådan i nyrig stil med et tv og et vindue og ikke andet. Nå jo, desperationen over ikke at kunne leve op til skærmbilledernes perfekte liv.

Ideen er meget sjov, men ordene og dansen har det med at stjæle fokus fra hinanden. Desuden er der ikke megen koreografisk udfordring for danserne. Lidt tåspidstrippen hist, lidt balancer pist - og så lidt hængen-i-arme ned langs væggen som det morsomste. Men der er en sjov scene for Maria Bernholdt og Thomas Flindt Jeppesen som et muskelstærkt par på udbrud fra den virtuelle verden.

Divaen Kira

Aftenen slutter med Kira i amerikaneren Nicolo Fontes nye koreografi, Rhapsody. Her er kvinder løftet op i spagater - og mænd med opsparkede fødder. Scenografen Andreas Björklund har peppet scenen op med store stålrammer med glasfirkanter, der kan hæves og sænkes, sådan som en sprælsk hilsen til Peter Schaufuss' rockballetscenografier. Og øverst på en altanscene står musikerne og river lyde af guitarerne, så højttalerne dirrer.

Men danserne bliver mærkeligt usynlige. Ved premieren i lørdags blev selv Mads Blangstrups stjernestøv usynligt i de mange opstillinger af 'otte mænd i skødesløst jakkesæt på række', og selv Marie-Pierres vidunderlige smidighed blev ordinær i hendes 'kvinde i sorte latexbukser mellem to mænd'.

Tina Højlund flintrede ellers tådans af sig, som skulle hun alene kvinde opvarme modemesse-catwalken i Paris - og Diana Cuni stillede hurtige lægge og perfekte kindben til upåklagelig fotorådighed. Og Kira selv sang intenst og personligt og sendte divavink ud til tilskuerne. Alligevel blev værket bare ikke overbevisende.

Men det er godt, at Den Kgl. Ballet hermed har satset på et program med nye inspirationskilder og nye publikumssegmenter. For det er nødvendigt, at Den Kgl. Ballet satser på koreografi skabt specielt til dette kompagnis dansere.

Denne gang er eksperimentet bare kun lykkedes som mainstream-mikstur.

American Mixture:

'Planet Wonderful' af Matjash Mrozewski. Musik: Søren Nystrøm Rasted. Scenografi: Morgan Large. Lys: Brad Fields.

'Dancing on the Front Porch of Heaven' af Ulysses Dove (1993). Iscenesættelse: Eva Lindström. Musik: Arvo Pärt ('Cantus in Memoriam Benjamin Britten', 1977). Scenografi: Jorge Gallardo. Lys: Björn Nilsson. Det Kgl. Kapel. Dirigent: Frans Rasmussen.

'Rhapsody' af Nicolo Fonte. Musik: Kira & the Kindred Spirits - live. Scenografi: Andreas A. Björklund. Kostumer: Mads Nørgaard. Lys: Brad Fields.

Den Kgl. Ballet, Gamle Scene. Kr. 460-70. Til 9. maj. www.kglteater. dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her