Læsetid: 2 min.

Malmlosse-pladser udsultes med cyan

Prisen på guld er blevet så høj, at de kan betale sig at genudvinde gammel malm. Prisen, miljøet må betale, kan også blive meget høj
1. november 2005

JOHANNESBURG - Producenterne havde ellers for længst forladt de fleste af de gigantiske malmlossepladser - de talrige opdyngede bunker af delvist udvundet guldmalm, der ligger spredt ud omkring Johannesburg, Sydafrikas største by, der også kendes under sit tilnavn City of Gold - 'Guldbyen'.

Men med guldpriser der har nået deres højeste niveau på 17 år, er mineselskaberne - de små som de store - vendt tilbage til Johannesburg i scener, der giver mindelser om den guldfeber, der rasede her midt i forrige århundrede.

Dog med den forskel , at det populære klichébillede af guldfeberscener - minearbejdere, der udhugger guldklumper med hakker, skovle og økser - som langt fra ligner den stærkt forbedrede infrastruktur, der er kendetegnende for vore dages minedrift.

Takket være guldet er Johannesburg blevet synonym med storladne motorvejsudfletninger, himmelstræbende skyskrabere og vidtstrakte forstæder.

Men at begive sig ned ad frakørslen fra M1-motorvejen til et af de malmbjerge, der nu er under genudvindelse af Crown Mines, er som at komme til en helt anden verden end de lyse og lave omgivende forstadskvarterer: Stedet er som et månelandskab med store sandhøje, kratere og malmdynger, hvis skråninger er gennemfuret af skæremærker.

Store tanke udspyr en opløsning af hvidt sand, der breder sig over et enormt område. Og dog er dette kun 15 km fra Johannesburg.

Fra guld til forstad

"Guldgravning har altid været en metode til at blive hurtigt rig," siger en minearbejde. "Når priserne er gode, er det om at komme ind og få udvundet, så meget vi kan. Derefter rydder vi op og planerer landskabet. Og når du kommer tilbage, står her måske et helt nyt forstadskvarter som det derovre," siger han og peger mod en klynge huse.

Men dette er ikke nogen trøst for miljøforkæmpere som Catherine Pienaar, som frygter at overdreven brug af cyanid i genindvindingen af malmhøjene vil få stærkt skadelige konsekvenser for helbredet hos de lokale indbyggere, især dem som selv er blevet guldjægere i lille skala.

Cyanid er det foretrukne kemikalie for mineselskaber, der vil uddrage guld af knust malm. Pienaar siger, at de illegale guldjægere, som ikke råder over teknologi til at beskytte imod cyanidforgiftning, er mest udsat for sundhedsfare.

Regeringen lukker øjnene

Den sydafrikanske regering har forsøgt at hindre de lokale guldjægere i at strømme til malmhøjene, men Pienaar pointerer, at myndighederne også burde sætte ind for at hindre cyanidopløsningerne i at sprede sig til miljøet og udsætte de fattige forstadsbeboere for helbredsfare. Cyanid er også skadelig for natur og dyreliv.

En anden miljøfare er, at cyanidopløsningerne skal lække ned til grundvandsspejlet. "Sandt at sige er dette vores største bekymring," understreger hun.

Sydafrika er verdens største producent af guld med en gennemsnitlig årlig produktion på 400.000 kg. I 2003 faldt produktionen med 6,5 procent til 373.000 kg - det laveste niveau siden 1956, men guld tegner sig stadig for 39 procent af eksportindtægterne.

Industri-talsmænd siger, at den største hindring for øget produktion er, at 95 procent af Sydafrikas aktive guldminer er underjordiske operationer, der strækker sig til op til 5 km ned i jorden. Dette har i kombination med aftagende kvalitet ført til kraftig vækst i produktionsomkostninger, hvilket igen forklarer den fornyede interesse for at genudvinde de gamle malmhøje ud for Johannesburg.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu