Læsetid: 3 min.

En mand af korpset

7. august 1999

"Jeg er nødt til at sige, at hvis man fra Dansk Folkepartis side sparker Det Konservative Folkeparti over benet, så vender jeg ikke den anden kind til."
Den nyvalgte konservative partileder, Bendt Bendtsen, til Berlingske Tidende i går.

ÅH NEJ, NU ikke mere om de konservative! kunne én og en anden læser med udmattede lattermuskler nok stønne. Men så let slipper vi ikke. 15 medlemmer af Folketinget er - omend med megen møje - nået frem til, at de stadig udgør Det Konservative Folkeparti, og at dette parti har en ledelse. Og landets største oppositionsparti, Venstre, bedyrer, at en ny regering også skal omfatte partiet med de 15 - eller hvor mange der måtte være tilbage af dem efter næste valgdag. Selv den mest fabulerende 'valgforsker' har endnu ikke turdet forudsige, at de er væk allesammen.
Vinderen af denne runde konservativt magtopgør blev ... Ja, hvem blev det egentligt? Det er nemmere at sige navnene på dem, det ikke blev. Det er nogle, man kender. Den, ingen kender, blev vinderen. Det var derfor, han blev vinderen. De konservative renoméer er nu blevet så belastede, at profilløshed er en lederdyd. Så ubekendt er den nye partileder, at Berlingske Tidende onsdag anbragte hans navn under et billede af tidligere fiskeriminister Henning Grove.
Men nu har han altså sat sig i den stol, der er så farlig som den elektriske, og velkommen da i højspændingssædet, Bendt Bendtsen!

VIGTIGT AT vide om den ny konservative partileder er, at han er kriminalassistent. Ifølge B.T. "lægger han ikke skjul på, at jobbet som som kriminalassistent meget har præget hans politiske holdninger." Det bekræfter Bendtsen ved i bladet at udspy denne trontale:
"Det er et stort problem, at domstolene har sat straffen for voldtægt utroligt meget ned - uden Folketinget har ændret loven. Det kan heller ikke være rigtigt, at udviste narkohandlere nu skal fragtes ind i landet på skatteydernes regning, fordi Højesteret har sagt nej til at udvise dem."
Hopla! Lov og orden, når det er bedst: Et frontalt angreb på domstolene, en grundlovsudfordrende lovgivertugtelse af den dømmende magt. Lige noget for alle pæne og lovlydige mennesker at... øeh - tage afstand fra. Hvad Venstres knivskarpe retsordfører Birthe Rønn Hornbech konsekvent har gjort over for borgerlige politikeres platslag på domstolskritik. Vi ser frem til, at hun indleder aftenskolesæsonen ved at tage de konservatives partileder på et længerevarende forfatnings-kursus.

MEN EU DA? Hvad kan partilederen sige om den Union, som truer med at splitte konservative na-tionalstatspartier over hele Europa? Her er Bendt Bendtsens magtfulde ord til Ritzau:
"Vi er da tilhængere af EU, men vi er skeptiske over for diætfusk og de store lande, der vil bestemme det hele. Vi skal være bedre til at fortælle på almindeligt dansk, hvad vi mener."
Ærligt talt, meningen er da klar nok. Bendt Bendtsen er skeptisk over for diætfusk. En ret afslappet holdning for en lov-og-orden mand. Det har måske sammenhæng med, at den konservative gruppe i EU-parlamentet er med til at holde hånden over fusket. Og så er han også skeptisk over for, at de store lande bestemmer. Det er vi jo, de fleste af os i de små lande. Humlen i diskussionen er, om Unionen binder de store lande til at bestemme mindre, end de ellers ville have gjort. Hvor Bendt Bendtsen står i den vurdering, er der givetvis andre end Frank Dahlgaard og Pia Kjærsgaard, der gerne vil høre.

BEDØMT PÅ sine hidtidige ytringer vil Bendt Bendtsen vride den konservative profil mod højre. Det forløser ikke de konservatives indre modsætninger. Mange tillidsfolk opfatter partiets sjæl som anstændigheden, vedståelsen af velfærdsstaten, det sociale ansvar. Det var John Christmas Møllers linje i 1930'erne og 40'erne, fortsat af Poul Sørensen og brødrene Aksel og Poul Møller i 50'erne og 60'erne.
Den navnkundige tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen havde i 1970'erne en kort periode som partileder, hvor han søgte at dreje de konservative mod højre, mod den slags lov-og-orden politik, som Bendtsen nu slår på tromme for. Det var de konservative ved at revne på, og i sin genopbygning af partiet fik Poul Schlüter med sin fikshed smøget partiet ud af højregrebet.
Pia Kjærsgaard er bedre til at føre Pia Kjærsgaard-politik end Bendt Bendtsen, uanset hvilken kind han ikke vender til, når hun sparker hans ben. Og konservativ march mod højre skræmmer CD og Kristeligt Folkeparti ud af Fogh Rasmussens erklærede firkløver-regeringsalternativ.
Bendt Bendtsens bane bliver brydsom, jovist, men vi må tage afstand fra fordomsfuldheden i den medieanmeldelse, som den konservative Kaj Ikast i Berlingske Tidende giver af sin nykårne leder:
"Stiv og kedelig - lidt som en politimand." dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu