Læsetid: 2 min.

Manden bag støtten

1. november 2005

Henning Camre har været direktør for Det Danske Filminstitut i de seneste otte år. Før det var han rektor for The National Film & Television School i England og – tidligere endnu – fremtrædende filmfotograf og 1975-92 leder af Den Danske Filmskole. Han er en mand med mange og markante meninger, som udadtil sjældent viser større forståelse for den kritik, der bliver rettet mod Filminstituttet. Men selv om han indimellem måske burde lytte med større velvillighed, så har han bestemt meget at være tilfreds med.

Det er en af Camres store bedrifter, at dansk film i hans tid på instituttet har fået mange flere penge at arbejde med. Både kvalitets- og kvantitetsniveauet er hævet gevaldigt. Ikke mindst takket være Camres særlige politiske forhandlingstalent. Et centralt resultat i et lille sprogområde som Danmark, hvor filmindustrien er voldsomt afhængig af et støttebeløb, der indtil Camres ankomst var nærmest parodisk lavt.

Det har været muligt at bevare og strømline et professionelt støttesystem, der tilgodeser både de mere erfarne og spæde talenter. Der har været penge til, at den generation af filmskabere, som satte miljøet på den anden ende for 10 år siden, har kunnet fortsætte med at arbejde og udvikle sig.

Camre mener med rette, at danske politikere bør være stolte af den filmpolitik, der føres her i landet. Den er en af de vægtigste årsager til, at det går så godt for dansk film, nationalt og internationalt.

Henning Camre har dog stadig et par ting, som han gerne vil diskutere med filmbranchen og politikerne, når der til næste år skal forhandles et nyt filmforlig på plads.

Det ene er producenterne og distributørernes manglende solidaritet, når danske film skal placeres i en hensigtsmæssig afstand af hinanden i premiereplanen. Det gælder om, at de ikke kommer til at stjæle publikum fra hinanden, som man kan frygte, at det har været tilfældet her i 2005, hvor der er kommet mange nye, danske film.

Det andet handler om de succesfulde konceptfilmserier som Min søsters børn og Far til fire. Skal de automatisk have filmstøtte fra den kommercielle 60/40-ordning, når de beder om det, og hvis de lever op til kriterierne? Det virker forkert, at så bredt anlagte projekter, der synes dødsens sikre på at tjene sig selv ind og mere til, skal have en substantiel støtte i et land, hvor økonomisk støtte betyder så meget, og midlerne trods alt ikke er ubegrænsede.

Henning Camre er 66 år gammel, men er ikke ved at gå på pension. »Jeg har ikke tænkt mig at forsvinde lige foreløbig,« sagde han i gårsdagens Information. Og hvad man end vil mene om Camre, så har vi ikke herhjemme på filmområdet været forvænt med topadministratorer, der som han både har taget aktiv og analyserende del i den kunstart, han er sat til at forvalte. Den baggrund har givet ham en særlig indsigt, og sådanne politiske og kunstneriske dyr er sjældne.

Problemet med Camre er derfor også mindre, hvor længe han vil sidde, end hvem der kan findes til at afløse ham.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her