Læsetid: 9 min.

Manden med de mange fjender

16. december 2005

Søren Ventegodt har altid ment sig i opposition til den traditionelle lægevidenskab. Med Ekstra Bladets og DR's fremstilling af hans behandlingsmetoder er der rejst tvivl om hans faglighed. Drejer sagen sig om tilhængere af biokemi over for en idealistisk, holistisk opponent til det etablerede – eller om en charlatan, der benytter sin lægetitel som alibi?

Højt begavet, ambitiøs, entusiastisk og initiativrig. Det er nogle af de karakteristikker, der hæftes på Søren Ventegodt, da han - stadigvæk som stud.med. - i 1992 modtager 1.425.000 kr. fra Apotekerfonden til forskning i livskvalitet.

Siden har der gang på gang været blæst om den kontroversielle læge. På det seneste er han kommet i mediernes søgelys for ganske andre egenskaber end ovennævnte, efter at Ekstra Bladet og dernæst DR har beskyldt ham for krænkende og grænseoverskridende omgang med sine patienter. Der er dog også voksende kritik af de to mediers omgang med deres materiale, men det korte af det lange er, at medieomtalen den 10. december resulterede i, at Sundhedsstyrelsen anmeldte Søren Ventegodt til politiet, som nu skal tage stilling til, om han har krænket nogle af sine patienter seksuelt, overtrådt lægelovens paragraf 18 om forsømmelse af sit lægekald samt muligvis straffeloven.

Selv udtalte Søren Ventegodt i den forbindelse, at han var glad for, at det var Sundhedsstyrelsen og ikke en patient, der havde anmeldt ham til politiet.

"Jeg er glad for, at sagen er havnet hos politiet. De har god erfaring med seksuelle krænkelser. De er meget bedre til at vurdere, om jeg har krænket nogen patient seksuelt, end Sundhedsstyrelsen er. Det tyder på, at jeg får en god og fair behandling, og det er jeg taknemmelig og glad for," sagde han til Ritzau.

Senest har Søren Ventegodts advokat, Finn Altschuler imidlertid klaget til Ombudsmanden, idet han mener, at embedslægen for København har overtrådt høringsreglerne ved at sende et referat af et inspektionsmøde på Ventegodts klinik til Sundhedsstyrelsen, inden høringsfristen var udløbet.

Det begyndte ellers strygende for den unge stud. med. Søren Ventegodt. Livskvalitet-projektet gav ham adgang til professor Bengt Zachau-Christiansens materiale over 8.000 danskere, født i årene 1959-61 på Rigshospitalet. Nu var de blevet 30 år, "og vi ved utroligt meget om deres baggrund. Derfor kan vi analysere deres livskvalitet," forklarede Søren Ventegodt dengang pressen.

"Selv om mange fremtidige lægekolleger er uenige med Søren Ventegodt i hans utraditionelle synspunkter, har han fra flere fremtrædende læger og fra Apotekerfonden netop fået en blåstempling af format," mente Ekstra Bladet i den anledning.

Søren Ventegodts konklusioner på undersøgelsen, at røg og druk havde mindre skadelig indflydelse på helbredet end en dårlig livskvalitet, gjorde ham hurtigt populær i vide kredse. Og han havde medietække og flair for at udbrede sine teorier. I det hele taget blev der først i 1990'erne stillet store forventninger til Søren Ventegodts forskning. På medicinstudiet blev han rost for i et forståeligt sprog at skrive nogle meget flotte opgaver, der langt overgik de stillede krav. 10, 11, og 13-tallerne dryssede ned over den unge begavelse.

I denne første periode overså de fleste, at budskabet om det gode liv var pakket ind i en tankegang, der i høj grad lagde ansvaret for egen sundhed på den enkelte. Den antagelse, at det var patientens egen skyld, hvis vedkommende blev syg, lå snublende nær, når Søren Ventegodt kom med udtalelser som, at "den eneste ekspert på det enkelte liv og dets kvaliteter er det enkelte menneske selv, og så må vi også hver og en påtage os det ansvar for os selv." Eller at vores "tanker og bevidsthed har afgørende betydning for, om vi holder os sunde og raske."

Den 10. maj 1994 modtager han Mönlyckeprisen og benytter anledningen til et udfald mod danskernes pillespisning, som viser, at der stikker noget af en moralist i ham.

"Er pillerne nødvendige? Eller er de måske ligefrem skadelige, fordi de bliver en sovepude, der forhindrer os i at tænke vores liv rigtigt igennem, at blive klogere på os selv? Vi er i vores rige, materialistiske kultur blevet bange for at tage fat om de dybe, eksistentielle problemer, vi alle sammen render rundt med," skrev han i en kronik.

Ligeledes må Søren Ventegodts ambitionsniveau siges at være pænt fremme i forgrunden, når han eksempelvis udtaler, at:

"Perspektivet er, at vi skal lære at gå på vandet ved at arbejde med livskvalitet. Målet er, at vi skal kunne guide syge til at blive raske ved at finde deres skjulte ressourcer."

Ventegodt er blevet beskyldt for at hævde, at han kan helbrede kræft og AIDS, hvilket han dog har tilbagevist. Hans kritikere læser ikke altid selv lige kritisk, for Ventegodt har angiveligt kun hævdet, at han kan forbedre sådanne patienters livskvalitet.

Indtil midten af 1990'erne får hans betragtninger om menneskers ansvar for egen sundhed imidlertid lov til at passere temmelig uantastet i pressen, de bliver blot refereret, Ventegodts aktier står godt, modviljen mod den etablerede lægevidenskabs 'apparatfejlmodel' får mange til at søge efter alternativer.

Allerede fra efteråret 1993 begynder der dog at komme grus i maskineriet. Chr. S. Nissen, der dengang var direktør for Rigshospitalet nedsætter efter kritik fra læger på hospitalet et uvildigt udvalg, der skal vurdere Ventegodts livskvalitets-forskning. Udvalgets vurderinger er modstridende, men resultatet bliver, at Apotekerfonden standser sine udbetalinger til Ventegodts forskningsprojekt, og at Søren Ventegodt selv efter endnu et halvt år på Rigshospitalet forlader dette og opretter sit eget Forskningscenter for Livskvalitet i Store Kongensgade i København.

Da resultaterne af livskvalitetsundersøgelsen dernæst i begyndelsen af 1995 publiceres i bogform, vokser kritikken til et ramaskrig. Kontorchef i Sundhedsstyrelsens afdeling for Forebyggelses og Sundhedsfremme, Lars Iversen, kalder Ventegodts konklusioner for 'glasklart vrøvl'.

Og afdelingschef Niels Kristian Rasmussen i Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, siger: "Selvfølgelig har folk det godt, når de ryger og drikker. Det er jo derfor, de gør det. Men på længere sigt får mange et dårligere liv. Og du kan jo ikke måle livskvaliteten på de døde."

Niels Kristian Rasmussen påpeger, at danskernes stagnerende levetid ikke skyldes, at vi dør et par år tidligere på plejehjemmet, men at mange dør i 50-års alderen som følge af røg og druk. De mennesker, der indgår i Ventegodts undersøgelse, er slet og ret for unge til, at konsekvenserne af deres livsstil har vist sig, lyder indvendingerne.

Søren Ventegodt selv har hele tiden opereret med en modsætning mellem den etablerede lægevidenskab, der tror på biokemien, og ham selv, der anlægger et holistisk syn på mennesket, hvor sundhed og psyke ikke kan adskilles. Han har fra begyndelsen af sin karriere set sig selv i opposition til den etablerede lægevidenskab og har gennem alle årene fastholdt, at det er denne modsætning, der udløser al kritikken, en kritik, som han konsekvent opfatter som udslag af kollegial misundelse og magtkampe. Senest fremlagde han synspunktet i Informations kronik i onsdags.

Men i midten af 1990'erne er der også andre end lægekolleger, der finder Ventegodts forskning kritisabel. Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner, der dengang var kunstredaktør på Weekendavisen kommer med et usædvanligt skarpt udfald: "Som det hedder et sted: 'Kræft skyldes mangel på mening med livet.' Det er med andre ord bare med at komme i gang. Mennesket har biologien på sin side, udfordringen er blot at få cellerne i godt humør," konstaterer han maliciøst.

Marie Tezlaff kalder i Politiken bogen for "forkromet lommeuld", og overlæge og anmelder Jytte Willadsen skriver i Information: "Det er årtier siden, vi afskaffede begrebet selvforskyldt sygdom, som inden da udelukkede tilkendelsen af invalidepension. Men nu vil Ventegodt tilbage i den retning." Jytte Willadsen mener, at bogen er "mere end beklemmende og direkte frastødende."

Thomas Thurah, der anmelder bogen i Weekendavisen, påviser, at der ingen sammenhæng er mellem de resultater, Ventegodt fremlægger - og de konklusioner, han uddrager af dem.

Siden er det gået slag i slag, for og imod Ventegodt, der fortsat har den ene livskvalitets-undersøgelse efter den anden på gaden.

I 2001 flytter Forskningscenter for Livskvalitet ind i det nyetablerede Sundhedshus i Teglgårdsstræde i København. Det er meningen, at Ventegodt og hans stab skal indgå i et tværfagligt samarbejde med Sundhedshusets øvrige behandlere - blandt andet Akupunkturskolen, Biopat- og Urteskolen og Institut for Optimal Næring.

Men det går hurtigt galt.

"Vi betragter manden som alvorligt syg," siger Eva Lydeking-Olsen, leder af Institut for Optimal Næring.

"Det gode ved Søren Ventegodt er, at han er meget energisk og engageret, men han har en grundlæggende forstyrret kontaktform," siger hun. Eva Lydeking-Olsen har selv en baggrund i psykiatrien som sygeplejerske og desuden har en bred uddannelse og erfaring inden for forskellige terapiformer. "Han lever i sin egen verden af forestillinger og fantasier om, hvordan han gerne vil have, verden ser ud. Og hans indre forestillinger er stærkere end hans realitetssans," mener hun. Det betyder, ifølge Eva Lydeking-Olsen også, at Ventegodt mangler indlevelse og indfølingsevne, og hans samarbejdsevne er "ikke særligt veludviklet". Uanset hvor lille en detalje, så er Søren Ventegodts behov altid de vigtigste, forklarer Eva Lydeking-Olsen, hvis institut ligesom de øvrige behandlere i Sundhedshuset har afbrudt samarbejdet med Ventegodt.

Lektor på Biostatisk afdeling ved Institut for folkesundhedsvidenskab, Jørgen Hilden, der i sin tid bakkede op om Søren Ventegodts forskningsprojekt på Rigshospitalet, er inde på noget af de samme: "Jeg tror, han har fat i noget rigtigt. Men måden, han administrerer sit talent på, er håbløst ukollegial og får alle til at vende sig fra ham," siger han til Berlingske Tidende. "Det ligger i hans måde at håndtere sit liv og andre mennesker på. Han begejstrer dem - og så støder han dem fra sig. Han forstår ikke at se tingene fra hverken patienters eller kollegers synspunkt," mener Hilden.

Hans omgang med sine patienter er dybt uprofessionel, siger Eva Lydeking-Olsen. "I de klip, vi så i DR's udsendelse, var der ikke én korrekt handling. Han bruger sin lægetitel som alibi for at benytte teknikker, han overhovedet ikke er uddannet i. Og fordi han er læge, slipper han af sted med det."

Cecilie Eriksen, der er forlagsredaktør og cand. mag. i filosofi, mener på baggrund af DR's udsendelse, at Søren Ventegodt bruger sin intention og sine følelser som garant for sine handlingers faglige og etiske kvalitet. "Dermed udviskes forskellen mellem, hvad der føles fagligt og moralsk forsvarligt og, hvad der er forsvarligt. Konsekvensen af denne tankegang er i sidste end døden for al etik og al faglig og håndværksmæssig kunnen," skrev hun i Informations kronik den 8. december. "Der er ikke længere forskel på en dygtig fagmand og en charlatan, der føler, han er en dygtig fagmand."

Cecile Eriksen understreger, at hun ser Søren Ventegodt som et symptom på en omsiggribende subjektivisme i det offentlige rum, snarere end som et enkeltstående tilfælde.

Men kritikken af Søren Ventegodt er ikke enerådende. Tilfredse patienter laver underskriftindsamlinger og fakkeltog, og Ivan Loncarevic, tidligere DR-journalist, der har fulgt Søren Ventegodt og 10 af hans patienter i et lille års tid som et led i optagelserne til en film om 'videnskabelig holistisk medicin' - der også inkluderer andre holistiske læger, blandt andet to norske - siger:

"Jeg har oplevet Søren Ventegodt som venlig og korrekt."

Ivan Loncarevicc understreger, at hans film handler om læger, ikke om alternative behandlere, for "læger kender lægevidenskabens svagheder indefra." Ifølge Loncarevic har det altid været læger, der stod bag de medicinske fremskridt, fordi de var i opposition til 'systemets læger' og ude på at gøre deres bedste. Derfor har læger også igennem historien været forfulgt, mener han.

"Nu kan man ikke længere true folk på livet, men man kan svine dem til på mange andre måder. Man kan ødelægge dem," siger Ivan Loncarevic, der synes, at kritikken af Søren Ventegodt ligner tidligere tiders forfølgelse.

Ivan Loncarevic kan også fortælle, hvad den meget omtalte vaginale akupressur bruges til. Han har interviewet fire af de angiveligt 20 patienter, der er blevet behandlet med VA af Søren Ventegodt, og der er tale om svært ramte incestofre, som har lidt af bulimi og anorexi - "en af dem havde ironisk nok fundet vej som escortpige gennem Ekstra Bladets annoncer," bemærker han med adresse til Ekstra Bladets aktuelle behandling af Søren Ventegodt. "Det har i alle tilfælde været patienter, der ikke har kunnet behandles på andre måder, og i dag er alle fire velfungerende med kærester og job," fortæller Longarevic og understreger, at de selv har givet udtryk for, at VA intet med sex har at gøre. "Søren Ventegodt har reddet mit liv," citerer han én af dem for at sige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her