Læsetid: 5 min.

Manden og isbjørnen

I 123 dage har de været sammen: Berlins verdensberømte isbjørn, Knut, og plejeren Thomas Dörflein, men i påsken skiltes de for første gang
14. april 2007

Knut. ...

En mand i rullestol sælger dvd'er til Sonderpreis! 12 Euro! Knut - aus der Kinderstube eines Eisbären!

"Das weiße wunder" er over det hele. Naturligvis er isbjørneungen Knut ude i Zoologisk Have i Berlin. Men Knut er også til stede på avisernes forsider og på spisesedlerne på gadehjørnerne i byen, den er på fotosøjler og i samtaler og i fjernsynet hele tiden.

Også her i berlinsk støvregn i køen foran Zoologisk Have drejer det sig om isbjørneungen, selvfølgelig:

"Knuuuuut," råber en pige, da hun ser en anden gadesælger, som tilbyder små isbjørne i blødt stof til en anden Sonderpreis! 11 Euro!

Der findes faktisk også andre i den berlinske Zoo.

"Disse dyrebørn kom til verden samtidig med Knut, men dem vil ingen desværre se," lyder overskriften i Berliner Zeitung, som præsenterer oversete andre unger. Er der nogen, der gider se vandbøffelungen Ottmar? Den er kun to en halv måned. Den lille charmerende orangutangunge Satu er også forsømt af den brede offentlighed. For slet ikke at tale om den afrikanske dværggeds helt nye firlinger...

"Alt kører på Knut i øjeblikket, men der er jo også mange andre unger hos os," udtaler en dyrepasser.

Ingen i køen taler om Ottmar, afrikanske dværggeder eller abeunger.

"Alles wird Knut," står der på spisesedlen for dagens Tagesspiegel, som bestemt ikke er en boulevardavis, men et seriøst dagblad med et stort alvorligt opslag om rapporten fra FN's klimapanel. Også i dette terræn er det hvide vidunder blevet et nationalt symbol: Tysklands miljøminister har udråbt Knut til ikon for kampen mod de globale klimaforandringer, og den amerikanske stjernefotograf Annie Leibovitz har taget billeder af Knut til en kampagne mod de smeltende ismasser. Men der er en mand med på Leibovitz' fotografi. Og han er nu kommet ind i billedet: Det er Thomas Dörflein, som er Knuts personlige plejer.

Da det viste sig, at Knuts biologiske mor ikke ville tage sig af babyen, var det Dörflein, som tog forældreansvaret - og reddede isbjørnens liv.

"Han er stadig en baby," siger Dörflein i et interview: "Og jeg er hans mor." Juleaften sov han på en feltseng i Knuts bur. I de 123 dage fra Knuts fødsel til nu har de to været sammen hver dag, men i påsken holder Tyskland vejret:

Dörflein skal på ferie! Det er den første svære adskillelse. Vi ved, at menneskebabyer rammes af separationsangst efter ni måneder. Men hvad, når mennesket bliver mor til en isbjørn?

Allerede efter 12 timer går det galt. Da Knut klokken 11 skal træde frem for offentligheden i haven, er han utilregnelig og konstant utilfreds og slet ikke det søde lille vidunder, som er blevet symbol på alt godt i kampen mod alt ondt. Knut opfører sig som et forkælet dampbarn med et rovdyrs tænder og kløer.

Zoologisk Have forventer adskillige 100.000'er besøgende i påsken, som skal se Knut. Der er ikke noget at gøre: Separationsangsten besejrer lønmodtagerens ret til påskeferie. Efter 36 timer er Thomas Dörfleins ferie slut. Ved gensynet springer isbjørnen ifølge Dörflein op fra sin kasse og slikker ham i ansigtet - i 10 minutter uafbrudt:

"Men ikke så pænt, som han plejer," forklarer Dörflein en avis: "Det var så intenst, at han næsten var aggressiv." Nu er Knut igen glad og optræder hver dag fra 11 til 12 og 14 til 15 sammen med sin plejer.

Dyreelskeren Daniela

Klokken er 11.35 i køen foran Berlins Zoo. De ventende skal ikke kun se Knut. De skal også se plejeren. Det er kun et par dage siden, han kom tilbage fra sin ferie, og hans kæreste, Daniela, har til pressen fortalt, at det var helt i orden. Hun er selv dyreelsker, allermest elsker hun isbjørne.

Daniela og Thomas har kun været sammen i et halvt år, alligevel fejrede hun sammen med sin søn også jul blandt isbjørnene i Zoologisk Have. Daniela og Thomas mødtes på en bar. Egentligt var hun på vej hjem tidligt den aften, da en veninde trak hende tilbage:

"Vent et øjeblik," sagde veninden ifølge Tagesspiegel: "ham derovre arbejder med med isbjørne i zoo."

Det var som at sige 'pølse' til en hund, 'hurtig bil' til Prins Joachim eller 'ledigt selvretfærdigt synspunkt' til Villy Søvndal. Ergo: Daniela blev forelsket i Thomas, der i avisen beskrives som "denne mand med store kraftfulde arme og Vokuhila", som er en forkortelse for Vorne kurz hinten lang til betegnelse af den klassiske frisure, vi i Danmark kalder bundesligahår. Ret beset kvalificerer Dörfleins hestehale ikke til betegnelsen Vokuhila, men som der også stod i Tagesspiegel:

"Det var den store kærlighed, men i stedet for et barn, fik de en isbjørn."

Daniela er fraskilt, Dörflein er fraskilt. De to første børn, han fik, er nu ved at blive voksne, og han siger selvkritisk, at han var alt for fraværende under deres opvækst. Knut er det udsatte barn, som forener det klassiske eventyrmotiv med den aktuelle skrøbelige kernefamiliekultur. Manden og kvinden står med forliste familier bag sig og har nu reddet den faderløse unge ind i en ny familie. Denne sårbare konstellation kan ikke vare ved. Tyskland følger med, mens babyen langsomt udvikler sig til et rovdyr, som en dag vil angribe:

"Knut tror stadig, han er et menneske," siger Dörflein: "eller også tror han, at jeg er en isbjørn."

Kuuuuut

Klokken 11.50 er der ikke mere tid til at læse avis. "Der er kun 10 dejlige minutter tilbage med Knut," råber en mand med et lille, tæt overskæg, der ligger som glasur hen over hans overlæbe. En impresario for isbjørnebabyen ligner han. Børnene tvinges væk fra Knut for at gøre plads til næste hold. Nogle græder, andre råber. På en legeplads i haven står forældre på bænke, og børn sidder oppe i stativer for at se plejeren og isbjørnen lege. Der er en overskyet og lidt mørk forårsformiddag, og en kølig vind trækker gennem parken sammen med en sursød lugt af dyrs fordøjelse, pølser & popcorn og sved i regntøj. Manden kaster et tæppe over isbjørnebabyen, som stikker hovedet frem. Så bider den i tæppet, og manden trækker til. Det er ikke meget anderledes end legen mellem en golden retriever og en hundeejer i en villahave i forstæderne. "Kuuuuut," råber en lille dreng, som ikke har det nemt med n-lyden. "Kuuut," råber han, og forældrene tager sig til lommerne, mens børnene peger på tøjdyr, T-shirts, dvd og klistermærker.

For nyheder om Knut: www.zoo-berlin.de/erleben/jungtiere/eisbaer-knut.html Se også: www.welt.de/knut

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu