Læsetid: 3 min.

Manden med de mange liv

Cubanerne elsker at sladre. Det er påfaldende, hvad folk ved om hinanden i opgangen, hvad de har hørt fra en sygeplejerske, de mødte i bussen, og hvad naboens veninde hørte fra en samtale i en kø. Fidel Castros sygdom har givet rygtedannelserne frit spil
9. august 2006

Man skal ikke have været på Cuba ret længe, før man opdager, at cubanerne er et særdeles kommunikerende folk. Nogle ville mene, at de ligefrem sladrer lige lovlig meget, og det er da også påfaldende, hvad folk ved om hinanden i opgangen, hvad de har hørt fra en sygeplejerske ,de mødte i bussen, og hvad naboens veninde hørte, da hun på rationeringskontoret overhørte en samtale i køen. I en situation, hvor Fidel er meldt syg, har rygtedannelserne selvfølgelig frit spil. Den aften, da meddelelsen om Fidels sygdom blev annonceret i fjernsynet, var jeg tilfældigvis sammen med en gruppe unge intellektuelle. Bare det, at vi fik at vide, at der snart ville komme en særlig meddelelse, gjorde flere lidt spændte, måske ligefrem nervøse, for alle frygter det ingen siger: Er Fidel død? Er der udbrudt krig? Der er meget stille i lokalet, da nyhedsoplæseren læser meddelelsen op, russian style. Kammerat Fidel melder sig syg og overgiver det meste af ansvaret til Raul. Så snart meddelelsen er læst op, søger folk ud på balkonen for at se, om der sker noget i gaden. Også andre er søgt ud på balkonen, men byen er forholdvis rolig.

Så begynder spekulationerne. Er Fidel i virkeligheden død? Er dette en prøve for at se, hvordan cubanerne vil reagere den dag, Fidel er væk? Flere af dem, jeg er sammen med, ønsker på den ene side, at Fidels styre falder, men en omvæltning vil være særdeles uoverskuelig. Og farlig. Når Fidel slipper tøjlerne, vil der uundgåeligt opstå en lovløs tilstand. Gamle regnskaber vil blive gjort op, politiet vil miste kontrollen. Man må enten flygte eller gemme sig. Ham, jeg sidder ved siden af, vil søge til en ambassade, hvis der sker noget. Og hvad hvis amerikanerne kommer? Hvad hvis der udbryder borgerkrig? Spekulationerne er mange, og folk er virkelig bange.

Da jeg et par dage efter meddelsen om Fidels sygdom er i lufthavnen, tror folk, at det er for at ændre min billet, fordi jeg er bange for at blive fanget i Havana. Folk hæfter sig ved forskellige ting. Hvis Fidel virkelig bare er syg, hvorfor findes der så ikke billeder fra hospitalet? Rauls kone skulle efter sigende være død, og hvorfor holdes det hemmeligt? Hvad foregår der bag kulisserne?

Andre tager det mere roligt, en jeg kender mener ikke, at Fidels død overhovedet ville kunne holdes hemmelig. Andre mener, han har flere liv end en kat. Dette er socialismen, siger en veninde. Vi får det at vide, vi skal vide. Det er ikke som i USA, hvor medierne hele tiden rapporterer de samme nyheder og svælger i hysteri.

Påfaldende er det, at den gamle generation tager det roligt, mens den unge generation virkelig håber, at der nu sker noget. Bare et eller andet. Når man tænker på deres situation, er det ikke så mærkeligt. Det er mange år siden, at Fidel begyndte at miste generation efter generation af unge mennesker. Næsten alle unge, jeg møder, vil gerne forlade Cuba. Måske vil de blive skuffede, hvis de virkelig kom til USA eller Europa. Men her kan de hverken definere sig selv som en ny generation eller stifte familie. Det er stort set umuligt for et ungt menneske at udfolde sine muligheder, ja, bare drømme om det. Det er en situation, der er noget nær utilgivelig, og man forstår ikke, hvad i alverden Fidel havde tænkt sig. Uden ungdom går det ikke, og spørgsmålet er, om revolutionen ikke for længst er tabt. Der er i hvert fald mange, der krydser fingre disse dage. Ikke fordi man ønsker kapitalisme, eller fordi man vil være USAs skødehund. Bare fordi, at den mindste forandring vil være velkommen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her