Læsetid: 5 min.

Da manden fra Marseille fik en åbenbaring

7. juli 2006

En stemme i natten inspirerede Zidane til at genoptage sin landsholdskarriere

Frankrigs kurs mod VM-finalen i Berlin blev afstukket en nat i august sidste år, da Zinedine Zidane lå i sin seng i Madrid og sov. Pludselig blev han vækket af en stemme, der talte til ham: "Jeg vågnede klokken tre om morgenen og talte med nogen," fortalte Zidane, da han senere skulle beskrive hændelsen til en journalist fra det franske fodboldmagasin France Football.

"Hvem det var er et mysterium. Der er tale om en person, som I andre sandsynligvis aldrig vil lære at kende. Jeg kan ikke selv forklare mit møde med vedkommende. Personen eksisterer, men det hele rækker mange år tilbage."

På tidspunktet for den natlige samtale var Zinedine Zidane stoppet på det franske landshold og havde afvist adskillige opfordringer til at gøre comeback. Men mødet med den mystiske stemme ændrede sagen:

"Jeg var lammet af den kraft, der guidede mine handlinger, og havde en åbenbaring," forklarede Zidane. "Jeg ønskede pludselig at vende tilbage til mine rødder; til min debut i professionel fodbold, til dengang jeg var en nobody, som ingen kendte, og som i ro og fred kunne lære spillet og vokse op. Jeg havde lyst til at vende tilbage til alt det, og en uafviselig magt greb mig. Den gav mig råd, som jeg var nødt til at adlyde."

And the rest is history, som man siger.

En finale mellem de bedste

Få uger senere gjorde Zinedine Zidane comeback på et fransk landshold, der på det tidspunkt var i krise. Han bragte holdet til VM, og med sit mål mod Portugal i semifinalen sikrede han, at les bleus på søndag skal kæmpe om VM-guldet med Italien. Dermed slutter verdensmesterskaberne sådan som de bør, nemlig i en slutkamp mellem turneringens to bedste mandskaber, og det er et fremskridt fra sidste VM, hvor den ene part i slutkampen, Tyskland, reelt ikke hørte til i finalen men havde kvalificeret sig på baggrund af et lodtrækningsheld, der havde givet dem USA og Sydkorea som modstandere i kvart- og semifinalen.

Denne gang kan ingen protestere mod sammensætningen af finalen. Når Fabio Cannavaro og Zinedine Zidane leder deres hold ud af spillertunnellen på Olympiastadion i Berlin på søndag, vil det være klodens to ubestrideligt bedste landshold, der står over for hinanden. Det har afsløret sig i semifinalerne, hvor Italien og Frankrig viste sig som bedre hold end deres modstandere. Fra både Tyskland og Portugals side blev der leveret fine individuelle præstationer, men det hang simpelthen bedre sammen, det som italienerne og franskmændene foretog sig. Deres defensiv var stærkere. Spillerne bevægede sig rigtigt på banen i forhold til hinanden. Løbemønstrene fungerede. Der var ganske simpelt mere struktur på spillet, og det viste sig at være afgørende for udfaldet af begge semifinaler.

Frankrig og Italien er ikke i VM-finalen på grund af enkelte spilleres individuelle bedrifter, men fordi de har de bedste hold - men dermed hører lighederne mellem de to mandskaber dog også op. Hvis man kigger nærmere på de to hold og deres vej til finalen, ser man store forskelle.

Uheldigt fra start

For Frankrig er det sidste nat med kliken for et af de bedste europæiske landshold i moderne tid. Holdet vandt VM i 1998 og EM to år senere, og ankom til de nuværende verdensmesterskaber med en grundstamme, der rækker helt tilbage til disse to triumfer. Der er imidlertid langt fra de unge himmelstormere, der besejrede Brasilien 3-0 ved VM-finalen i Paris i 1998, og til det landshold, der forsvarer tricolorens farver i Tyskland i disse dage. Den offensive spillestil fra 1998 er afløst af en mere pragmatisk defensiv, hvor det først og fremmest drejer sig om at afholde modstanderen fra at score. Holdet er bygget op omkring en stærk firemands-kæde i forsvaret, der skærmes af de to defensive opryddere på midtbanen, Viera og Makelele, og den offensive taktik hviler på kontraangreb, der sættes i scene af Zidane og afsluttes af Henry eller hurtigløberen Ribery. Spillestilen er måske ikke publikumsvenlig, men til gengæld giver den et af VM's ældste landshold mulighed for at økonomisere med kræfterne, samtidig med at de holder en struktur på banen, der gør dem svære at bryde ned, hvilket både Spanien, Brasilien og Portugal kan tale med om.

Vejen til finalen har dog ikke været brydningsløs for franskmændene. De startede skidt med at spille uafgjort mod Schweiz og Sydkorea, og intern strid brød ud i lejren mellem Zidane og træner Domenech. Zidane ville have 4-2-3-1 opstillingen ændret til en 4-4-2 og David Trezeguet fra Juventus sat ind ind ved siden af Henry i angrebet, men Domenech stod på sit, og runde for runde har de aldrende franske stjerner spillet sig i form, så de nu kan afslutte deres landsholdskarrierer med generobringen af verdens fineste fodboldtitel.

Italienerne har ikke oplevet de samme spillemæssige vanskeligheder som franskmændene. Tværtimod. Det italienske landshold startede flot med at vinde 2-0 over Ghana og har mere eller mindre holdt niveau gennem hele turneringen, men spillerne har været præget af den skandale om aftalt spil, der ruller hjemme i Italien. Det kom frem efter sejren over Tyskland, hvor angriberen Del Piero udtalte:

"På grund af skandalen i italiensk klubfodbold bliver vi alle betragtet som skyldige, og hele verden taler om det. Men vi har vist, at vi har nogle gode spillere i Juventus, og at vi ikke er kriminelle. Det var meget vigtigt for italiensk fodbold at opnå denne sejr."

Til enten hjernen eller hjertet

På søndag venter en kamp, som det vil være endnu vigtigere for italienerne at triumfere i - ikke mindst på baggrund af, at retten i Rom dagen efter afsiger kendelse i sagen mod Juventus, Lazio, Fiorentina og AC Milan. Hvis det går, som de fleste forventer, vil de fire klubber blive tvangsnedrykket, og et nyvundet verdensmesterskab kan hjælpe italienerne med at demonstrere over for omverden, at deres fodbold ikke kun handler om fixede kampe og korrupte klubdirektører, men at Serie A også er leveringsdygtig i et landshold, der kan besejre hele verden (som det eneste land i VM-turneringen stiller Italien nemlig med et mandskab, der udelukkende består af spillere fra den hjemlige liga.)

Under alle omstændigheder er der lagt op til en tæt og taktisk præget slutkamp med et resultat, der vil tale til enten hjernen eller hjertet. Romantikeren vil knibe en tåre, hvis den skaldede andengenerationsindvandrer fra La Castellane - en rå bebyggelse i udkanten af Marseille - løfter VM-trofæet i sin sidste kamp, mens realisten vil glæde sig, hvis det lykkes for spillets ultimative pragmatikere fra Italien at komme helt til tops.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her