Læsetid: 9 min.

Manden med de silkebløde hænder

Sporene i jagten på Osama bin Laden er kolde, og flere lande har tilsyneladende en interesse i at lade uvisheden om terrorlederens skæbne være det vigtigste signal til omverdenen
5. august 2005

Klokken var lidt over ni om aftenen, da telefonen ringede. 59-årige Rahimullah Yusufzai, der er redaktør på avisen The News i Peshawar, genkendte stemmen med det samme. En hilsen på arabisk. Osama bin Laden. Omkring et halvt år forinden havde Yusufzai mødt bin Laden på et mærkværdigt 'pressemøde' i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan, og siden havde de løbende været i kontakt. Men denne samtale, der foregik via satellittelefon og varede ti minutter, blev sporet af radioteknikere på en amerikansk krydser i Det Arabiske Hav. Klokken 21.32 hamrede 70 Tomahawk-missiler ned over stedet, hvor samtalen kom fra - en træningslejr for jihadis. To minutter fra døden - Osama bin Laden nåede lige akkurat at flygte til hest. Dramaet fandt sted den 19. august 1998, og den arabiske 'terroristbankier' gik under jorden. Det er en god historie, og den er sand. Rahimullah, som har været en af mine gode venner i 20 år, griner højlydt, når han fortæller, at Osama bin Laden ringede igen en time senere. Trodsigt og udfordrende fra den samme satellittelefon. Ligesom under den første samtale sad hans trofaste højrehånd, den egyptiske læge Ayman al-Zawahiri, ved siden af og oversatte. Budskabet var krystalklart. "Med Allahs hjælp overlevede jeg missilerne. Sig til amerikanerne, at krigen kun lige er begyndt. De kan forvente et svar fra os ..."

Endnu et scoop for Rahimullah, der i dag er Pakistans mest berømte journalist. I 20 år var Peshawar det styrende centrum for nyhedsstrømmen fra Afghanistan. Først under mujahedinernes krig mod den sovjetiske besættelsesmagt og senere under talebanernes bizarre regime. Repræsentanter fra medier over hele verden rejste til Peshawar, når der skete noget, og det var også her, de eventyrlige og ofte dumdristige ture sammen med mujahedinerne til de mange 'frontlinjer' i Hindukush-bjergene begyndte. Efter den amerikanske invasion af Afghanistan i november 2001 blev Kabul det nye nyhedscentrum.
Det eneste, der var tilbage i Peshawar, var en rigtig stor nyhed: Osama bin Laden og al-Qaeda-netværket, som mange knyttede sammen med den tiltagende talebanisering af den nordvestlige grænseprovins (NWFP). "I Kabul hører man ikke nogen nyheder om ham," siger Rahimullah. Hvis nu amerikanerne skulle få fingre i ham... Flere fremtrædende pakistanske skribenter har for nylig nærmest erklæret Osama bin Laden for død.
"Han blev dræbt i Tora Bora i december 2001, og det ved amerikanerne godt," skriver kommentatoren I. Hassan i The News. Der er ingen meldinger om, at nogen har set Osama bin Laden i tre og et halvt år, og alle spor er løbet ud i sandet. Teorien går ud på, at USA, Pakistan og Afghanistan af forskellige årsager holder ham 'i live'. George W. Bush menes at have brug for bin Laden som en let genkendelig fjende og symbol, der skal få den amerikanske befolkning til at støtte den fortsatte krig mod terrorisme, og den pakistanske diktator Pervez Musharraf frygter angiveligt, at USA indstiller sin støtte til Pakistan, hvis bin Laden bliver dræbt eller erklæret død. I Afghanistan er frygten for Osama bin Laden og al-Qaeda den faktor, der holder sammen på landet. Men to videofilm og 11 båndoptagelser med bin Ladens oplæsning af politiske budskaber, der alle er blevet offentliggjort efter oktober 2002, bliver betragtet som 'friske'.
Rahimullan er også sikker i sin sag, "Osama bin Laden lever," siger han. "En ny video er formentlig allerede på vej." Hvilke kilder har Rahimullah, spørger jeg. Han afviser spørgsmålet med en affærdigende bevægelse. Men folk tror på ham. Ingen har så mange kontakter i området som Rahimullah, og hans troværdighed er usvækket. Under mujahedinernes 10 år lange krig mod Sovjetunionens Røde Hær var hans lille redaktionslokale i en gyde i Saddar Bazar mødested for afghanske hærledere og soldater, og strømmen af besøgende er ikke stilnet af. Rahimullah ved sandsynligvis langt mere om situationen i Afghanistans pashtun-dominerede provinser end nogen af de vestlige efterretningstjenester, og han er manden, der får nyhederne først. Han mødte Mullah Omar, allerede inden talebanerne gik deres sejrsgang i Afghanistan, og via Omar blev døren åbnet til Osama bin Laden.

I 1980'erne boede den saudiarabiske mangemillionær i flere år i Peshawar. Her åbnede han et kontor for at hjælpe frivillige arabere, der var på vej ind i eller ud af Afghanistan og stiftede en organisation, der skulle hjælpe enker og forældreløse børn. Der blev skabt en base for militær træning i Sadda i Kurram-distriktet, og det var her, ideen til det nuværende al-Qaeda-netværk tog form. "Saudiaraberne og deres penge blev modtaget med åbne arme af diktatoren Zia ul-Haq, og de urdu-sprogede medier skrev meget om den unge - Osama var kun 22 år, da han ankom - arvtager til Muhammad bin Ladens byggeimperium, som havde 'viet sit liv til islam'," fortæller Rahimullah, som selv valgte at nedtone den såkaldte 'arabiske solidaritet'. Senere siger Rahimullah, at Osama bin Laden ønsker, at offentligheden skal kende til "hans kamp for den hellige sag", og at han sandsynligvis ville have mødtes med medierne langt oftere, hvis talebanerne havde tilladt det. Han har systematisk opbygget et image som en mand med en asketisk levevis og tilsat billedet en god portion vildmarksromantik. "Mit første møde med ham var den 25. maj 1998. Omkring 20 pakistanske journalister var blevet inviteret ud til et 'ukendt sted'. Men dårlig timing - alle vidste, at Pakistan ville gennemføre en atomprøvesprængning som svar på Indiens sprængning nogle uger før - gjorde, at halvdelen af journalisterne -- -- blev hjemme. Irritationen steg, da Osama bin Laden holdt os hen i uvished i tre døgn. Så blev vi sat på nogle lastbiler og kørt ud i ødemarken. Da vi nåede vores mål fem timer senere, genkendte jeg med det samme lejren, der lå kun en halv times kørsel fra byen Khost, hvor vores tur var startet. Da bin Laden ankom i en konvoj eskorteret af omkring 70 kommandosoldater, hvoraf mange var maskerede, blev der pludselig åbnet ild. Man påstod, at man havde opdaget et fjendtligt fly. Men de, der skød, var bønder, som skulle 'skabe en stemning'. Det samme bizarre optrin blev gennemført over for andre journalister, som bin Laden har inviteret."

Det andet møde fandt sted den 23. december samme år. En kurér dukkede op på redaktionen og overleverede budskabet. Tre dages rejse til Kandahar, Mullah Omars højborg. Mange sikkerhedsforanstaltninger med udflugter og vildspor, men et natligt møde på tomandshånd. Her forklarede Osama bin Laden, at hans rolle i al-Qaeda ikke var at planlægge eller organisere angreb, men at gøre de muslimske masser bevidste om deres situation. Da jeg spørger, hvad der har gjort størst indtryk på ham under sine møder med bin Laden, svarer Rahimullah hurtigt. "Hans hænder. De er silkebløde, og det er tydeligt, at han aldrig har brugt dem til fysisk arbejde. Han taler lavmælt og høfligt, er velformuleret og meget kultiveret." Den eneste journalist, der har mødt Osama bin Laden efter 11. september 2001 er Hamid Mir, der dengang var redaktør på det jihad-venlige Ausaf. Mir fik to måneder efter terrorangrebene et interview med bin Laden, sandsynligvis i kraft af sine forbindelser i den pakistanske efterretningstjeneste, ISI. Mirs store nyhed var, at bin Laden fortalte ham, at al-Qaeda rådede over "bærbare atomvåben". Nyhedens troværdighed blev styrket i Pakistan, da den blev trykt i landets største og mest troværdige avis, Dawn. Senere har mange fået øje på paralleller til den amerikanske propaganda, som skulle tjene som motivation for invasionen af Irak. I dag er Osama bin Laden fuldstændig afskåret fra at kommunikere via telefon, fax, email eller SMS. USA's elektroniske overvågningssystem registrerer alt. Bjerghuler, ørkener og stenede, øde områder bliver støvsuget for informationer. Når 'fjendtlige objekter' bliver identificeret, bliver de bombet med dødelig præcision af pilotløse fly. Bin Ladens eneste kontakt med omverdenen foregår via kurerer - ofte fem-otte kurerer for hvert budskab, som hele døgnet rundt bliver sendt mod målet som en stafet. De agenter, som diskret skygger den arabiske tv-station al-Jazeeras korrespondent i Islamabad, afslører, at også FBI og ISI venter på bin Ladens næste video. Det er som oftest al-Jazeeras redaktion, der modtager båndene.

Osama bin Ladens rolle i det nye al-Qaeda er yderst begrænset. "Der er på nuværende tidspunkt ingen, der spørger bin Laden, hvad man skal gøre og ikke gøre," siger Rahimullah. "Han udsteder heller ikke ordrer. Jeg tror, at han har gjort sit og er blevet til et symbol. Kun hvis man planlægger noget stort i stil med angrebene den 11.september 2001 kan han være med. Ellers ikke. Han har jo realiseret sine vildeste drømme og skabt sin egen ideologi og en bevægelse, som i kraft af USA's invasioner og krige i Irak og Afghanistan nu har fået sin egen dynamik og hele tiden avler nye grupper og celler - også i Vesten. Han skelner nøje mellem 'det oprindelige al-Qaeda' og det nye. Det er veteranerne, som er hans område. Dem kender han. Men den nye generation befinder sig langt fra Afghanistan. Terrorismen er flyttet uden for central kontrol, og der er mange 'freelancere', som er uforudsigelige og dermed langt farligere end de 'gamle' al-Qaeda-folk," siger Rahimullah. Det eneste, det drejer sig om, er at skade USA og dets allierede. Men Osama bin Laden er en jaget mand. Den pakistanske hær har mobiliseret 70.000 mand langs den lange grænse, og på den afghanske side står yderligere 15.000 mand under ledelse af de amerikanske specialstyrker.
Dusøren på 75 millioner dollar til den eller dem, der fører amerikanerne til bin Laden og Zawahiri, lokker lykkeridderne til. Unge journalister i Peshawar jagter den helt store historie, og i hver eneste by er der informanter. "Det forklarer, hvorfor Osama bin Laden ikke er blevet set af nogen siden 9. november 2001," siger Rahimullah. "Han holder sig ganske enkelt ude af syne. Engang havde han op mod 100 medarbejdere og livvagter. I dag rejser han rundt med 10 eller 12 andre. Oplysningerne om, at de pashtunske stammefolk, der har stærke bånd til talebanerne, beskytter ham, er rent vrøvl. Se bare, hvad der skete med Amal Kansi, den unge mand, der skød og dræbte to CIA-agenter i USA og bagefter flygtede hjem til 'sikkerheden' i det pakistanske grænseland. Han blev angivet af to slægtninge, som blev fristede af dusøren på 2,5 millioner dollar, ny identitet og et nyt liv i Vesten." Der er meget, der tyder på, at Osama bin Laden ikke længere færdes sammen med al-Zawahiri, der menes at være hjernen bag al-Qaeda. Bin Ladens kamp handler nu mest om at overleve. Rahimullah konstaterer også, at den amerikanske hær famler i blinde.

"Engang imellem hører man om aktiviteter i bjerglandsbyerne, som tyder på, at en eller anden 'vigtig' person er i nærheden, men ikke engang med alverdens højteknologiske udstyr er det lykkedes USA at likvidere bin Laden," siger Rahimullah. En ting er sikker: I sit nye liv efter 11. september 2001 har Osama bin Laden ikke megen glæde af sin enorme formue. At købe loyalitet og beskyttelse af udenforstående er som et lotteri. Ingen tror på, at bin Laden gemmer sig i en jordhule ligesom Saddam Hussen, men der er ikke mange alternativer. Et kvalificeret gæt kunne være, at han opholder sig der, hvor den militære tilstedeværelse er mindre massiv. I Pamir tæt på grænsen til Kina, i Kunar-provinsen eller i de mest utilgængelige dele af Fata-land langs grænsen. I Baluchistan i syd eller i det kaotiske Karachi - en by med op mod 15 millioner indbyggere, der er ved at glide ind i tilstand af anarki og vold. 500 pakistanske soldater har foreløbig mistet livet i jagten på al-Qaeda. Der er også opstået voldsomme stridigheder mellem Afghanistan og Pakistan, som begge hævder, at bin Laden opholder sig 'på den anden side'. "Jeg tvivler på, at den pakistanke hær vil dræbe ham, og skulle det ske, overtaler præsident Musharraf sikkert USA til at tage æren," siger Rahimullah. "Der er alt for mange, der betragter bin Laden som en helt. Se bare, hvor mange børn, der bliver opkaldt efter ham, og hvor mange forretninger og virksomheder, som bruger navnet Osama. I live bliver han betragtet som en helt, og som død bliver han en udødelig martyr for mange, mange mennesker."

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her