Læsetid: 5 min.

Manden der var et spørgsmålstegn

Cho Seung-Hui gik under navnet 'spørgsmålstegnet'. Den tavse enspænder, ingen rigtig kendte. Mandag mejede han 32 af sine skolekammerater ned, før han vendte pistolen mod sig selv og satte punktum for tragedien. I dag ved alle, hvem Cho Seung-Hui er. Men han er stadig et spørgsmålstegn
21. april 2007

Portræt.

Det var en bizar episode, de studerende på det nye engelskhold på det tekniske universitet i Virginia sidste år var vidner til på første skoledag. Alle 30 studerende var godt i gang med at præsentere sig for hinanden, men da turen kom til klassens særling, Cho Seung-Hui, gik det i stå. Han sagde ingenting, og på sedlen, hvor de andre havde skrevet deres navn, havde han bare skrevet et spørgsmålstegn.

"Er dit navn spørgsmålstegn?", spurgte engelskprofessoren, men hun fik intet svar, og siden refererede alle på skolen til den tavse enspænder som "spørgsmålstegns-drengen".

Ingen vidste tilsyneladende, hvem han var - Cho Sueng-Hui - manden bag den blodigste massakre i USA's nyere historie. Ikke før han tidligt mandag morgen forlod sit kollegieværelse på Virginia Tech i Blacksburg for én gang for alle at skrive sit navn ind i historiebøgerne. Han var udstyret med en 9-mm halvautomatisk Glock, han havde købt lovligt i en våbenbutik fem uger tidligere samt en halvautomatisk 22-kaliber Walther - og i en taske på ryggen bar han rundt på et mindre lager med ammunition.

Klokken var lidt over 7, da han smækkede døren efter sig til sit kollegieværelse og gik ud for at fuldende den plan, han tilsyneladende havde været flere måneder om at planlægge.

Første stop på dødsruten for den 23-årige Cho Seung-Hui var kollegiet på West Ambler Johnson Hall. Her skød og dræbte han to studerende, inden han to timer senere dukkede op igen - denne gang i den anden ende af universitetet - hvor yderligere 30 studerende og lærere faldt for hans hånd. Men hvem var han, denne koldblodige morder, der gik under navnet 'spørgsmålstegnet'?

Manifest

Indtil videre har politi og myndigheder dog haft rigeligt at gøre med at hitte ud af selve forløbet. Hvad foretog Cho Seung-Hui sig i den næsten to timer lange pause mellem de første to drab og de efterfølgende skudepisoder i den anden ende af Campus-området? I flere dage var det en gåde for politiet, men i onsdags dumpede svaret ind ad brevsprækken på tv-stationen NBC: Cho Seung-Hui havde såmænd været på posthuset for at sende et videomanifest, der skulle sikre, at han blev krediteret for sin udåd:

"I har vandaliseret mit hjerte, voldtaget min sjæl og sat ild til min samvittighed. I troede, det var en ynkelig drengs liv, I slukkede. Takket være jer, dør jeg som Jesus for at inspirere de svage og forsvarsløse," lød det blandt andet i et af videoklippene, der ikke levnede nogen tvivl om, at Cho Seung-Hui så sig selv som en martyr.

Det står fortsat ikke krystalklart, hvem Cho sigtede til med formuleringen 'I', men meget tyder på, at vreden fra begyndelsen var rettet mod hans medstuderende:

"Jeres Mercedes'er var ikke nok, I forkælede møgunger. Jeres guldhalskæder var ikke nok, I snobber," lød det f.eks. i et af klippene.

Fra trange kår

Leder man efter et motiv for Cho Seung-Huis hævntogt, kan man vælge at slå ned her - på hans tilsyneladende dybfølte had til rige studerende på universitetet og deres 'overforbrug'. Cho Seung-Hui selv er fra trange kår. Han kom til USA som 8-årig i 1992, da hans fattige forældre udvandrede fra en forstad til Seoul i Sydkorea. Siden har hans forældre boet i en beskeden kælderlejlighed i Fairfax County et par timers kørsel fra Blacksburg, hvor de angiveligt også driver et lille renseri. Det var i Fairfax County, at Cho voksede op og gik i skole og her, han tog sin gymnasieeksamen. Et foto fra gymnasieårbogen anno 2002 viser en usmilende, bebrillet dreng med en ternet skovmandsskjorte over en lys T-shirt. Det var sådan, naboerne dengang så ham - han smilede sjældent og holdt sig næsten altid for sig selv, som en tidligere nabo, Abdul Shash, i løbet af ugen fortalte til FoxNews.

Det lykkedes i alt Cho Seung-Hui at studere fire år på Virginia Tech uden at få nogen venner. Ikke engang dem, der boede sammen med ham, lærte ham nogensinde at kende. To af hans tidligere bofæller fra kollegiet har fortalt til CNN, at de aldrig i løbet af det år, de boede med Cho, udvekslede mere end "nogle få ord" med ham. "Det var som at tale til en mur," forklarede de.

I efteråret 2005 begyndte alarmklokkerne for alvor at ringe, da to piger fra campus-området på Virginia Tech kontaktede det lokale politi og meddelte, at de følte sig forfulgt og chikaneret af Cho. Efter at have hørt på hans forklaringer henviste politiet Cho til psykologhjælp. Han blev indskrevet på en psykiatrisk afdeling, men blot nogle få dage efter var han ude igen. Problemerne var langt fra løst, og i løbet af 2005 begyndte også medstuderende at klage over Cho's opførsel:

"Han tog billeder af de andre studerende uden deres tilladelse, især under bordet", husker Nikki Giovanni, der underviste Cho Seung-Hui's klasse i kreativ skrivning. Giovanni har fortalt, at hun tidligt underrettede ledelsen på Virginia Tech om den ustabile elev og bad den gribe ind. Men det var først, da hun truede med at sige op, at der kom skred i tingene. Cho blev rykket ud af klassen og tilbudt ene-undervisning. Det var professor Lucinda Roy, lederen af instituttet, der forestod undervisningen af ham. Til New York Times har hun fortalt, hvordan hun og sikkerhedspersonalet på universitetet havde aftalt et kodeord - navnet på en afdød professor - så hun kunne tilkalde dem, hvis Seung-Hui skulle blive voldelig. Det var der - allerede dengang - flere tegn på at han kunne blive.

I retrospektiv

Et af de tydeligste tegn var Seung-Huis skriftlige afleveringer, hvis indhold ifølge professor Roy blev mere og mere sygeligt. Som dokumentation har en af Cho Seung-Hui's tidligere klassekammerater, Ian McFarlane, i løbet af ugen lagt to af Cho's manuskripter ud på sin blog på hjemmesiden aol.com. Stykkerne, der bærer titlerne Mr. Brownstone og Richard McBeef, handler begge om vold, død, hævn og seksuelle overgreb.

"Da jeg hørte om skudepisoderne på Virginia Tech, tænkte jeg først på mine venner, men min anden tanke var: 'Det er garanteret Cho'," skriver McFarlane på sin blog.

Set i bakspejlet virker det måske logisk, at det netop var Cho, der kunne finde på at eksplodere.

Men i 2005, da de første tegn på Cho's psykoser meldte sig, var der ikke nogen, der tog affære. Det til trods for at både Lucinda Roy og Nikki Giovanni tidligt underrettede universitetets ledelse og bad dem gribe ind over for den 23-åriges ildevarslende udvikling. Men der skete ikke noget.

Mandag den 16. april 2007 gik Cho Seung-Hui amok i en kugleregn og tog 32 sagesløse sjæle med sig. Hvorfor? På grund af sine psykoser? På grund af myndighedernes svigt? Der er mange svar, men ikke nogen gode. Uanset hvordan man vender og drejer dem, hvor meget man analyserer og efterforsker dem, vil begivenhederne på Virginia Tech aldrig komme til at give mening. Lige som Cho Seung-Hui selv vil forblive en gåde. Han skrev sit eget eftermæle på en navneseddel i en engelsktime: et spørgsmålstegn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her