Læsetid: 3 min.

Manglende integrationsforskning koster samfundet dyrt

Flygtninge og indvandrere, der står uden for arbejds-markedet, koster samfundet milliarder. Alligevel bruges der ikke mange penge på at forske i, hvad der virker integra-tionsfremmende
17. november 2005

Flygtninge og indvandrere, der står uden for arbejds-markedet, koster samfundet milliarder. Alligevel bruges der ikke mange penge på at forske i, hvad der virker integrationsfremmende

Ifølge regeringens egen Velfærdskommission koster flygtninge og indvandrere samfundet tre gange så meget som resten af befolkningen.

Alligevel viser en gennemgang, Information har foretaget af den danske forskning på området, at der kun forskes i, hvad der virker integrationsfremmende for en brøkdel af det beløb, det koster samfundet, at flygtninge og indvandrere ikke er integreret på arbejdsmarkedet.

I 2002 udgav Integrationsministeriet en rapport, der kortlagde integrationsforskningen fra 1980 til 2002. Der blev udpeget 40 punkter, hvor der var behov for mere viden.

Professor Ulf Hedetoft, direktør for Akademiet for Migrationsstudier (AMID), stod i spidsen for det forskerhold, der lavede rapporten.

"Vi mangler stadig at få belyst kolossalt mange af de ting, vi påpegede i rapporten. Hverken forskningsrådene eller andre ministerier ud over Integrationsministeriet har afsat store midler til det her siden 2002," siger Hedetoft.

Integrationsministeriet har beregnet, at samfundet kan få en gevinst på 29 milliarder kroner om året, hvis flygtninge og indvandrere havde arbejde i samme grad som resten af befolkningen.

I 2001 fik AMID bevilget 20 millioner kroner til integrationsforskning. En del af pengene gik til at få udarbejdet rapporten. Derudover er der netop afsat 16,5 millioner kroner til integrationsforskning ud af en samlet sum på 100 millioner under Det Strategiske Program for Velfærdsforskning. På finansloven er der yderligere afsat 1,4 millioner årligt til evaluering, analyse, forskning og oplysningsvirksomhed på integrationsområdet.

"Selvfølgelig er der andre enkeltstående bevillinger, men i betragtning af, at flygtninge og indvandrere, der ikke er integreret på arbejdsmarkedet, koster samfundet mange milliarder, så er det jo småpenge, der forskes for. Der forskes langt mere i landbruget i forhold til, hvad det område fylder i samfundsøkonomien," siger forskningschef ved Amterne og Kommunernes Forskningsinstitution, Hans Hummelgaard.

De har selv skylden

Ulf Hedetoft peger på, at andre sammenlignelige lande afsætter langt flere midler til en bredere forskningsindsats, herunder forskning i, hvilke indsatser der virker.

"Den danske debat er overladt til professionelle debattører og politikere, mens omsætningen af forskning til praktisk politik er noget underkendt. Man kan sige, at den danske forskningsindsats følger den offentlige debat, hvorfor der forskes mere i, hvilke barrierer flygtninge og indvandrere stiller op for sig selv, end hvilke barrierer samfundsinstitutioner og den offentlige debat opstiller," siger han.

De forskere, Information har talt med, siger samtidig, at der er kommet mere fokus på at benchmarke kommunernes indsats på integrationsområdet. Men der mangler stadig forskning i, hvorfor nogle tiltag er bedre end andre.

Kan ikke levere viden

Forskerne får opbakning fra Venstres integrationsordfører, Eyvind Vesselbo, der mener, at politikerne reelt diskuterer mange ting på integrationsområdet i blinde, fordi de mangler ordentlig viden. Senest har Vesselbo efterlyst at få forskningsmæssigt belyst, hvorvidt 24-årsreglen og tilknytningskravet forhindrer tvangsægteskaber, sådan som det var tiltænkt med stramningerne af udlændingeloven.

"Vi mangler systematisk viden på det her område, lige- som vi har på stort set alle andre områder. For eksempel Danmarks Miljøundersøgelser, der får et trecifret millionbeløb til løbende at undersøge og forske på miljøområdet," siger Eyvind Vesselbo, der desuden henviser til, at området ventes at blive en central del af den debat om prioriteringerne i velfærden, som Velfærdskommissionen om få uger skyder i gang.

Men selv om der fra i morgen blev afsat 100 millioner kroner til et stort forskningsprojekt i integration, ville det danske forskningsmiljø ikke nødvendigvis være i stand til at levere viden for pengene, påpeger blandt andre Ivan Thaulow, der leder den afdeling under Socialforsk-ningsinstituttet, som forsker i etniske minoriteter.

"Det er nødvendigt at holde fødekæden i gang inden for så vigtigt et område, så vi har unge forskere, der kan opbygge en forskningstradition. Der ligger vi ikke langt fremme i skoene," siger Ivan Thaulow, der dog også mener, der er en bølge på vej i den offentlige sektor på efterspørgsel af mere systematisk viden om, hvilke tiltag der virker.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er i dag kaldt i samråd for redegøre for effekten af integrations- og udlændingeloven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her