Læsetid: 4 min.

Maoisterne i Nepal arbejder for en demokratisk grundlov

Maoisterne over hele Nepal er i fuld gang med at mobilisere folket til valget til en grundlovs-givende forsamling. Nye distriktskontorer synliggør maoisternes parallelregering
16. juni 2006

Distriktsbyen Tansen i Palpa-distriktet har som mange andre distriktsbyer i Nepal fået et maoistkontor efter revolutionen. Det røde flag med hammer og segl vajer i vinden udenfor bygningen. Kontoret er det, der bliver snakket om i Tansen. Nogle synes, det er godt, mens andre ryster bekymrede på hovedet. Ingen ved, hvad det næste bliver.

Maoisterne er ikke længere terrorister, og kan frit bevæge sig gennem militærets kontrolposter og gennem Tansens basar. Busser fyldt med hujende maoister kører på de nepalesiske landeveje, og maoisterne har påbegyndt et massivt charmeoffensiv for at vinde tilhængere.

"Nu da vi frit kan arbejde, har vi oprettet dette kontor, hvor vi som folkets regering kan hjælpe de fattige. Hver dag kommer folk her for at bede om hjælp. De går ikke til distriktskontoret, men kommer i stedet til os, for her ved de, at de bliver behandlet med respekt. De vil have retfærdighed," fortæller distriktschefen, der går under navnet Sigal.

Det er specielt mange kvinder, som kommer til kontoret for at få hjælp til at stoppe vold i hjemmet, mod polygami, til at få ret til land efter skilsmisse og hjælp til at få manden til at holde op med at drikke, fortæller Sigal.

"Der er så meget korruption på distriktskontoret, men det er der ikke hos os. Vi tager ingen penge fra de fattige. Vi vil give dem penge. Kvinderne har svært ved at komme igennem på distriktskontoret, fordi mændene tror, det kun er dem, der kan bestemme, men her har kvinderne også en stemme," forklarer han:

"Folk vil hellere komme her end på distriktskontoret. De beslutninger vi tager her, underkender de beslutninger, der er taget på distriktskontoret, så folk kommer her, når de er utilfredse," siger han.

Dette er folkets regering

- Hvilken ret har I til at tage beslutninger? Ingen har demokratisk valgt jer som beslutningstagere for folket.

"Dette er folkets regering, og det er folket, som har givet os magten," siger Sigal:

"Vores beslutninger går direkte til folket, og vi giver folket mulighed for at bestemme, hvad straffen skal være. Nogle gange synes folk slet ikke, der skal straffes. Vi har ikke noget fængsel. I stedet sender vi folk til arbejdslejr, så de kan lave udviklingsarbejde. Det er folkets magt, og det er folket, som har valgt os, ellers ville de jo ikke komme her."

- Jeres dagsorden er en grundlovgivende forsamling. Vil Folkets regering blive opløst, når I har nået jeres mål?

"Det ved vi ikke endnu. Der vil være forhandlinger og derefter et demokratisk valg, og vi vil acceptere resultatet. Hvis det nepalesiske folk ønsker at beholde kong Gyanendra, må vi acceptere det, men vi vil også forstå, at det nepalesiske folk mangler viden, og vi vil gå ud i landsbyerne og uddanne folket. Ved det næste valg vil folket have forstået, hvad der er rigtigt."

En såret tiger

- Stoler du på politikerne?

"Dette er en overgangsperiode, og der sker både gode og dårlige ting. Vi ser sådan på det, at hvis man skyder efter en tiger, rammer den, men uden at dræbe den, så vil den angribe den første, den ser. Sådan har kong Gyanendra det nu. Derfor bliver vi nødt til at være vagthunde for det nepalesiske folk, som endnu ikke forstår, hvad en grundlovgivende forsamling er. Vi håber på fred, og vi vil følge vores plan, og denne gang tror jeg på, at politikerne vil gøre det rigtige."

- Tror du, at kammeraterne i maoistbevægelsen kan omstille sig til en hverdag med fred?

"Da der var krig, accepterede vi, at vi blev nødt til at gemme os i junglen. Nu er der fred, og nu må vi acceptere at leve under de forhold, det giver. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi kan holde fast i freden. Vi kunne ikke lide at være i krig, og vi skulle leve i skjul, men det var et offer, som vi gerne gav til det nepalesiske folk, men nu vil vi have fred og forandring.

Vi anmoder

- Tror du, at freden vil vare ved?

"Det tror vi på. Der er brug for begge hænder i denne fredsproces, og vi har alle et ansvar.

- Er I villige til at indgå kompromiser?

"Vi er villige til at indgå kompromiser, der er til fordel for det nepalesiske folk."

- Der er flere sager i medierne, der fortæller, at I stadig afpresser folk. Hvorfor gør I det?

"Vi afpresser ikke folk. Vi anmoder folk om penge. Vi arbejder for Nepal, og de penge, vi får, går til kampen for et demokratisk Nepal. Dem, der laver korruption, presser vi penge ud af, nogle gange forlanger vi penge, og hvis de ikke lytter til os, bruger vi magt."

Tiden der er afsat til interviewet er udløbet. En demonstration gennem Tansens basar skal arrangeres, hvor skolebørn på otte år skal bære maoisternes flag igennem gaderne.

"De børn ved slet ikke, hvad de slogans, de råber, betyder. Det er ganske forfærdeligt og deres forældre kan ikke gøre andet end at adlyde maoisterne," bemærker en butiksindehaver i basaren.

Malene Lærke er informationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her