Læsetid: 5 min.

Maos lange skygge

Det er i dag 30 år siden, Kinas enerådende leder Mao Zedong døde, men hans ånd huserer stadig
9. september 2006

BEIJING - "Han var en stor historisk leder og en stor historisk kriminel."

Den 85-årige amerikaner Sidney Rittenberg kender sin Mao. Han blev en glødende kommunist, da han i 1945 mødte Mao Zedong. Men da han 35 år senere forlod Kina, efter at have tilbragt næsten halvdelen af tiden i fængsel, anklaget for at være spion, var han frastødt af formanden, og han smed sit partikort i skraldespanden.

Det er i dag 30 år siden, Mao døde. Den 9. september 1976 endte 27 års styre under 'Østens Sol', og dermed det kaos han havde påført Kina.

Korrumperet af magt

Rittenberg beskriver Mao som ond og hævngerrig, da han blev landets leder, og han var et "bundt af selvmodsigelser". Ligeså er nutidens kineseres syn på Den store Rorgænger. Han ses både som landsfader, despot, gud og barbar.

Rittenberg skildrer Mao som en person, der i starten besad romantiske idealer, men hurtigt blev korrumperet af den enorme magt, han opnåede.

"Før han kom til magten, skrev og prædikede han om farerne ved magtens arrogance, men alligevel blev han en af de mest tragiske ofre for det, han havde fortalt sine tilhængere, de skulle være varsomme overfor," fortæller Rittenberg en gruppe udenlandske journalister i Beijing.

Balsameret revolutionær

Tre årtier efter hans død, og med de millioner af dræbte, hans politiske eksperimenter medførte, burde kineserne for længst have skrottet deres fascination af Mao. Men, siger Rittenberg:

"Mao er stadig en meget vigtig person i den kinesiske psyke. Han æres i stort omfang af den yngre generation - som ved meget lidt om ham."

Horder af tilbedere valfarter stadig til Den Himmelske Freds Plads for at beskue formandens balsamerede lig.

"Han var en god mand," siger 62-årige Yue Guangjian, mens hun står i kø for at komme ind i mausoleet.

"Vi savner ham alle sammen. Han ville kunne løse de problemer, Kina har i dag."

Stille passerer de besøgende den gamle revolutionærs lig. Men stilheden brydes udenfor af energiske sælgere, der falbyder alverdens nipsgenstande med Maos portræt - en kommerciel aktivitet, som ville have ført dem direkte i arbejdslejr under Maos styre.

Nationens ånd

Den tidligere leders billede dingler stadig fra mange bilisters bakspejl, som var han en anden beskyttende helgen. I hjem på landet er der ofte en plakat eller i det mindste et portræt i postkortstørrelse af manden, der fratog dem deres indtjeningsmuligheder ved at kollektivisere landbruget.

Folk tager til hans fødested i Hunan provinsen for at bede til en Mao-statue i håb om, at hans guddommelige kraft kan skænke dem bedre liv.

"Alt var bedre under Mao," er en forundrende tit hørt kommentar. Mange kinesere ser ham som manden, der befriede folket fra fattigdom og udenlandsk besættelse. Selv de, der anerkender Maos skyld i politisk kaos og hungersnød, ser ham stadig som en helt. Og det selvom befolkningens levestandard nu er milevidt fra den mangelfulde tilværelse, de oplevede under Mao.

Rittenberg siger, at kineserne "stadig længes efter deres opfattelse af tiden under Mao og sammenligner den med korruptionen og kynismen i dag".

Maos mytiske status illustreres ved det spektakel, der opstod, da det i maj blev annonceret, at et officielt portræt af ham ville blive solgt på auktion.

Portrættet er "hverken et kunstnerisk værk eller en handelsvare. Mao Zedong er vores stolte nations ånd," skrev en blogger på internettet.

Auktionen fandt aldrig sted efter de heftige protester i cyberspace.

En brutal kejser

"Mao Zedong overgik alle kejsere, fordi han fik folk til at adlyde ham i deres tanker - noget ingen af verdens kejsere formåede," sagde Li Rui, Maos forhenværende sekretær, tidligere på ugen.

Ifølge den nu 89-årige pensionerede kadre sagde Mao, at han var "kejser Qin og Marx i én og samme person", og sammenlignede dermed sig selv med Kinas første kejser, der var berygtet for sin brutalitet.

Et karaktertræk Mao uomtvisteligt besad. Under hans katastrofale Det Store Spring Fremad, et projekt lanceret i 1958 for at transformere Kina til en industriel stormagt på rekordtid, døde omkring 30 mio. mennesker af sult.

Under Kulturrevolutionen, fra 1966-1976, kastede Mao Kina ud i kaos. Folkemasserne blev mobiliseret til politiske kampagner mod ledere og institutioner. Resultatet var udrensninger, offentlige ydmygelser, fængslinger og drab. Det vurderes, at omkring to millioner blev dræbt i løbet af den periode, som Beijing nu anerkender som '10 års katastrofe'.

"Maos virkelige fejl, som udviklede sig til reelle forbrydelser, var hans tro på, at det var hans ret at indlede store sociale bevægelser, når han ikke vidste, hvad resultatet ville blive," mener Rittenberg.

Kinas holocaust

Rittenberg betegner i dag Kulturrevolutionen som Kinas holocaust. Til at begynde med var han dog begejstret. Endelig gav Mao magten til folket. Men den entusiasme forsvandt, da han også blev et af revolutionens ofre med en fængselsdom på 10 år.

"Ti års isolationsfængsling satte en dæmper på begejstringen. Ikke for at klynke, men 10 år var lige lang tid nok," siger Rittenberg med et smil.

Amerikaneren havde oversat dokumenter for Mao, havde spillet kort med lederen og knyttet tætte kontakter med andre fra partitoppen. Men det hjalp ham ikke til at slippe for i alt 16 år i kinesisk fængsel. Han forlod Kina i 1980, men arbejder i dag som konsulent og er ofte i landet.

Officiel stilhed

Mens Maos ugerninger de sidste år er blevet belyst i Vesten, bliver hans eftermæle strengt bevogtet inden for Kinas grænser af et lederskab.

Reevalueringer af Mao er forbudte, for partiet arver fortsat dets politiske legitimitet fra den tidligere leder. Institutionerne, som er fundamentet for kommunisternes greb om magten, er stort set forblevet uændret siden Maos tid.

I partiets officielle dom over Mao hedder det, at 70 procent af hans virke var rigtigt, og 30 var forkert.

Hu Jintao, Kinas nuværende præsident, har ikke givet tegn til, at Maos gerninger skal vurderes på ny. Ved 10-års dagen for Maos fødsel i 2003 erklærede Hu, at "Mao Zedongs tanker vil altid blive opretholdt, til alle tider og under alle omstændigheder."

Tom snak måske, nu da Maos politik er så ude af trit med et Kina drevet af markedsøkonomi. Men nødvendig snak for partiets fortsatte legitimitet.

Maoismen er forsvundet

Spurgt om hvorvidt der stadig er spor af maoismen i dagens Kina hiver Rittenberg et lille forstørrelsesglas frem, og siger spydigt:

"Jeg har søgt overalt, men har ikke været i stand til at finde det."

"Mit gæt er, hvis Mao kom tilbage som den 'realistiske Mao', ville han være tilfreds med de økonomiske fremskridt og Kinas stigende internationale status," siger Rittenberg.

"Men han ville sikkert tænke, 'jeg kan gøre det bedre'."

"Han ville til gengæld være utilfreds med den moralske situation. Partiet har i dag absolut intet moralsk eller åndeligt tag i befolkningen. Før var partimedlemmernes motto, at de skulle være de første til at tåle og de sidste til at nyde. I dag er det jo lige omvendt," finder eks-kommunisten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her