Læsetid: 4 min.

Fra Marx til Shakespeare

Den ungarske filosof Agnes Heller, som i dag får Sonning-prisen, ser næppe 68-oprøret som et nederlag. Men resultaterne var andre end, man havde ventet
19. april 2006

Agnes Heller, som i eftermiddag modtager Sonning-prisen på en million danske kroner, får den oveni flere andre fornemme priser - bl. a. Lessing-prisen i 1981 og Hannah Arendt-prisen i 1995. Det er udtryk for anerkendelse verden over af hendes bidrag til filosofi, politisk tænkning og demokrati-debat og hendes omfattende forfatterskab. Senest bøgerne om Shakespeare as Philosopher of History fra 2002, The Comic Phenomenon in Art, Literature and Life fra 2005 og den selvbiografiske 'interview-roman' Der Affe auf dem Fahrrad, som udkom i 1998, og trækker linjerne op i Hellers tid, liv og skrifter.

Hendes situation er således markant anerledes, end da hun først besøgte Danmark i 1977 for at forelæse på RUC. Hun var da vej fra Ungarn i landflygtighed i Australien efter en vanskelig tid, hvor hun af politiske grunde var holdt ude fra akademisk ansættelse og levede fra hånden og i munden. Emigrationen markede det tredje store vendepunkt i Hellers liv - en tidligere rystelse var jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig, hvor hendes far i 1944 gik til i Auschwitz, og hun selv kun overlevede med nød og næppe.

Den anden store omvæltning var det ungarske oprør i 1956, i hvis kølvand Heller blev en central kraft i den såkaldte Budapester-skole af elever af Georg Lukács og i den demokratiske opposition. Her forsøgte man at gentænke marxistisk filosofi som grundlag for nye programmer for samfundsmæssig og politisk forandring og for revolutionering af hverdagslivet.

Revolution i hverdagen

I Danmark havde Agnes Heller sin stærkeste indflydelse mellem 1977 og 1989, hvor hun - sammen med Budapester-skole-kolleger - på en række områder var en vital inspirationskilde for venstrefløjen. Dette galdt for det første genlæsningen af Marx's skrifter fra grunden, som Heller bidrog til med bogen Teorien om de menneskelige behov hos Marx, der udkom på dansk i 1978. I tråd med tidsånden og den pluralisme, der kendetegnede debatterne på den danske 'nye venstrefløj', var udgaven forsynet med et kritisk diskuterende efterord, som mente, Heller grundlæggende misforstod såvel Marx som Hegel.

For det andet blev Hellers skrifter brugt af grupper, der var optaget af radikalt at ændre hverdagslivets praksis. Fokus var her på Hellers bøger om følelsesteori, moral og skammens magt, der blev læst i kvindegrupper og af maskulinitets-kritikere, og diskuteret i tidsskrifter som Hug! og Fredag i begyndelsen af 1980'erne.

En tredje front, hvor skrifter af Agnes Heller og hendes kollega György Márkus fik betydning, gjaldt nylæsningen af Georg Lukács, som fra sidst i 1960'erne havde været indflydelsesrig, ikke mindst blandt kritiske danske litterater. Her bibragte Heller og Márkus ny forståelse af såvel Lukács' kultur-messianske, før-marxistiske skrifter som af hans alderdomsværker om ontologi og etik, og tidsskriftet Kultur & Klasse udgav et særnummer herom i 1982.

Endelig fik Budapester-skolen, som repræsenteret af Heller, Márkus og Ferenc Fehér, indflydelse i Danmark gennem dens arbejde i 1980'erne om 'behovsdiktatur', hvor lange essays og interviews blev trykt i såvel Information som tidsskriftet Kurasje. De argumenterede her for, at samfundene i Sovjet og Østeuropa repræsenterede en særlig produktionsmåde, der var lige så forskellig fra kapitalismen, som den var fra socialismen. Og som ikke kunne ændres til et mere demokratisk system gennem gradvise reformer, men kun gennem et revolutionært sammenbrud.

Øst og vest

Dette førte til kontroverser med den danske venstrefløj, hvor mange mente, at vi i Vesten burde koncentrere os om kampen mod kapitalisme og amerikansk imperialisme og overlade opgøret med behovsdiktaturet i Øst til den lokale opposition. Et synspunkt, man efter 1989 har haft grund til at beklage - hvor de østeuropæiske bestræbelser, som Agnes Heller og hendes fæller var involveret i, har sejret, kan venstrefløjen herhjemme nemt opfatte sin situation som et eklatant nederlag, befæstiget af 'systemskiftet' i 2001.

En sådan sammenligning ville Agnes Heller næppe vedkende sig. Hvor der i Østeuropa har været tale om et systemskift fra behovsdiktatur til demokrati, har det danske 'skifte' udspillet sig inden for demokratiske rammer. Hun ville givet heller ikke finde det rimeligt at opleve situationen som et 'nederlag', men i stedet pege på de mangfoldige områder i hverdagsliv og samlivsformer, som har ændret sig radikalt siden 1968: Resultaterne er måske ikke, hvad de revolutionære i 1968 forventede sig, men de er immerhen betydningsfulde og manifeste. Eksperimenterne i teori og praksis må fortsætte - vi må udforske og afprøve stadig nye former for frihed, fællesskab, solidaritet og seksuel frigørelse.

Agnes Hellers forfatterskab omfatter en imponerende mængde titler og dækker et uhyre og varieret område, der berører og overlapper andre tænkere fra Aristoles over Marx og Lukács til Sartre, Habermas og Foucault. Det kan indimellem være svært at se sammenhængen og kontinuiteten i dette kæmpe-arbejde. Men det er misvisende alene at ville forstå Agnes Heller som systembygger. Man må se hendes værk i lyset af hendes tid og de kampe, hun er indgået i - som skrifter forfattet af en kæmpende ånd, der som en klog bokser er bøjet af for slagene, men forblevet på benene med tankekraft og strategisk sans i behold.

Et livsværk og en præstation, der i fuldt mål fortjener Sonning-prisen.

Preben Kaarsholm er lektor i internationale studier og blandt fest-talerne for Agnes Heller

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu