Læsetid: 3 min.

Er vi alle marxister?

2. juni 2006

Marxistiske tankegange præger den politiske debat

Siden begyndelsen af 1980'erne og nærmest definitivt efter murens fald i 1989 har det af gode grunde været politisk ukorrekt at være marxist i politisk forstand og kikset, altmodisch og off beat at være marxist sådan i bredere forstand.

Og det er egentlig en pudsig tildragelse, al den stund marxistiske tankegange i vulgærudgaver præger den politiske og offentlige debat på forskellige områder og over lange strækninger. Som en anden fortrængning forsvandt marxismen, men er vendt tilbage. Marxismen som grundlæggende forståelse af samfundet har en række kendetegn, hvoraf jeg skal skitsere to i en simpel version. For det første, at det moderne samfund først, fremmest skal forstås og analyseres gennem økonomien, dens dynamikker og bevægelseslove. Det blev i de vulgærmarxistiske udgaver til den kendte basis-overbygning- model, hvor økonomien udgør samfundets basis, der udøver større og mere afgørende indflydelse på overbygningen end omvendt. Overbygningen er domstole, kultur, videnskab, politik, familieliv mv. Den anden forestilling handler om historiens gang. Den angår det forhold, at forskellige institutioner og rammer med en nødvendighed må ændre sig som følge af de økonomiske bevægelseslove. Således måtte feudalismen og kongemagten som politiske styreformer give fortabt til fordel for de borgerlige, liberale demokratier - ikke blot på grund af menneskers kampe for politisk lighed, men på et dybere plan på grund af økonomiens behov.

Disse to kendetegn - økonomien bestemmer, og udviklingen drives af nødvendigheder - er i dag common sense. Som politisk motto kunne man udlægge det således: "Tal til pengepungen og tilføj, at det haster og simpelthen er nødvendigt, hvis vi vil bevare vores velfærd."

Således begrundes formentlig langt de fleste politiske tiltag og reformer med økonomiens nødvendige benhårde krav, der i dag alle omtales som globaliseringen, som er det ny spøgelse, der går gennem Europa. Det er nødvendigt, at eleverne i folkeskolen bliver bedre til at læse, så vi kan være bedre, hvor de andre er billigere. Det kræver globaliseringen. Det er ikke et spørgsmål om politiske valg og prioriteringer eller fortolkning og vurdering af komplekse forhold, hvor idealer, værdier og sammenhængende ideer er uafvendelige. Det er nødvendigt og ikke sådan til debat. Her serveres vulgærmarxisme på dåse. Kapitallogik, når den er bedst, og så simpel og selvfølgelig, at der ikke kan spørges til den.

Det handler om værdier

Men det er kun den ene side af sagen. Ironien er netop, at den megen tale og snak om værdier er forbundet med denne måde at tænke på. Vi taler gerne værdier på seminarer, i ledelsesfora og i den politiske debat som et særligt område kaldet værdipolitik. Når det gælder værdier, er der ikke nogen reference til nødvendigheden, så handler det om følelser, om identitet, det nære etc. Forslag om salmesang i skolen begrunder sig ikke i OECD-rapporter, ligesom økonomien heller ikke kræver, at nytilkomne indvandrere skal kunne nøglebegivenheder i dansk historie og kultur. Det handler om værdier.

Når en relativ nøgtern virkelighed således får lov til at blive vulgærmarxisme, og værdierne fjernes fra den, bliver nødvendighedens rige teknokratisk og dogmatisk og værdier til postulerede subjektive fægterier, noget man kan nøjes med at synes. På den måde bliver nødvendigheden gift med en forløjet apolitisk nøgternhed og værdierne med populisme. Viden bliver gold og værdierne dumme. Men sagen er, at værdierne faktisk fordeles gennem skattepolitikken og gennem finansloven, ligesom kultur- og kirkepolitik skal kunne stå distancen på gode argumenter, der handler om virkeligheden derude og ikke blot efter værdimæssig enighed eller twist. Det er 'let' at klamre sig til nødvendigheden og let at henvise til værdier, men vanskeligt og anstrengende at forbinde de to.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu