Læsetid: 4 min.

Maskindyret menneske

Elfriede Jelineks 'Spillelærerinden' kan nu læses på dansk
18. november 2005

Til læsere af formiddagsblade: I dette skandaløse værk afslører nobelpristageren Elfriede Jelinek sin sadomasochistiske forførelse af en 10 år yngre spille-elev. Hun bør umiddelbart fratages Nobelprisen samt afstå eventuelle konsulater på Haiti.

Til nykonservative læsere: Denne bog er en gang avantgardistisk makværk, som tror, at grænseoverskridelse er det samme som kunst.

Til litterært interesserede: Tilfældet ville, at jeg læste Elfriede Jelineks Spillelærerinden (tysk original 1983) samtidig med, at jeg genlæste Gustave Flauberts Madame Bovary (1857). Og Madame Bovary er faktisk et godt prisme at betragte spillelærerinden igennem, - i den grad at jeg begyndte at tænke, om det er et tilfælde, at Jelinek kalder sin titelperson "Erika" og således lader hende begynde og slutte med samme bogstav som Flauberts madame, der hedder Emma til fornavn.I begge bøger fortælles historien om, hvordan en ikke-længere-ung, til anden side bundet middelklassekvinde øser sine seksuelle fantasier ud over en yngre, middelmådig mand - og slutteligt selv går til grunde derved.

Men Jelinek er Flaubert uden det skønne skin, uden alle de draperier og tableauer og romanfantasier, som nærer Madame Bovarys seksualitet.

I Spillelærerinden er seksualiteten en rå og uskøn mekanik i maskindyret menneske. Madame Bovarys pikant vippende svaneduns-tøffel er skiftet ud med knebler, håndjern og reb; hendes draperede sjaler er erstattet af en gummidragt med huller til kønsdelene. Og alt det skønne skin, som vor kultur har kultiveret - i Spillelærerinden først og fremmest repræsenteret ved den store musik ("Schubert, den husmus") - er slet ikke skønt skin over det menneskelige affald, men selv et affaldsprodukt: "Tangenterne på klaveret begynder at synge under fingrene. Kulturaffaldets enorme hale bevæger sig langsomt fremad fra alle sider."

Voyeuse

Der er grundlæggende tre personer i Jelineks tragiske, klaustrofobiske og komiske kammerspil:

Den 35-årige Erika Kohut, som er spillelærerinde (eller rettere: "arbejder med at få den træge elevmotor til at give gas"), hendes ti år yngre elev Walter Klemmer, som attrår hende (eller rettere: "diagnosticerer sin forbundethed med hende som tiltrækning"), og så Erikas vampyriske mor, som hun stadig deler lejlighed og seng(!) med (eller rettere: "Erikas vilje er lammet som kryber ind under moderløvens vilje"). Personerne benævnes stiliseret: "Moren", "datteren", "barnet", "HUN", "eleven" (og de stiliserende benævnelser breder sig ud i bipersongalleriet: "Næsebløderen", "Bosporusmanden").

Hermed typificeres, afindividualiseres personerne og gøres til træge legemer i det system af dyrisk drift, maskinel mekanik, klichéklipper, udgydelser og udsugninger, omklamringer og opløsninger, herrer og slaver, som ifølge Jelinek er menneskenes verden.

Med mekanisk inerti sendes legemet Erika, den fallerede koncertpianistinde, den beherskede elevhersker, ud på sine voyeuristiske ekspeditioner til wienernes rekreative sexarealer: Praterskoven, hvor hun belurer elskende par og ejakulerende tisser på jorden ("Der bliver mere og mere tomt inde i hende, og jorden suger sig mæt"); pornodistriktet, hvor hun ser på peepshow og sniffer sperm-imprægnerede lommetørklæder ("Hun indånder og kigger og får lidt af livet til at gå med det").

Kjoler og komik

Ligesom Madame Bovary elsker Erika Kohut kjoler. Hendes små eskapader fra moderens absolutte jerngreb består i indkøb af kjoler, som under moderens eder og forbandelser hænges ind i klædeskabet og aldrig bruges.

Dér hvor det (om end for en stakket frist) lykkes Emma Bovary at skabe en skøn skinverden af sine kjoler, bliver Erikas kjoler uhyggelige rester af det skønne skin, besat med en spøgelsesagtig form for liv, besjælede, torturede og slutteligt sønderstukne og forgiftede, "kjolelig".

Et filmhistorisk tilfælde(?) har endog villet, at den fantastiske franske skuespillerinde Isabelle Huppert har lagt krop og ansigt til både Emma Bovary (i Claude Chabrols mislykkede filmatisering) og Erika Kohut. Kunne man lide Michael Hanekes filmatisering (Pianisten), skal man også læse Jelineks bog. Ikke mindst fordi filmen, hvor kongenial den end er med bogen, ikke kan adaptere dens verbalt virtuose humor.

Bogens absolut frygteligste scener, hvor den lille, østrigske sportsmand Walther møder sit begærs grænse, da den køligt elegante spillelærerinde transformeres til kvinde med helt egne lyster, er samtidig nogle af de morsomste. "Han brøler Erikas navn, som hun kender i forvejen, ned i munden på hende", står der f.eks. Eller, i en nærmest parodisk og virtuost velformuleret version af teorien om den uovervindelige afstand mellem kønnene: "En gabende afgrund på cirka sytten centimeter pik med samt Erikas arm og 10 års aldersforskel åbnede sig mellem deres kroppe." Stor tragik og stor komik mødes og sætter et verdenslitterært vandmærke i den med rette nobelprishædrede forfatterindes værk.

Afhumanisering

Den måde, seksualiteten (og dermed i freudiansk forstand den menneskelige grunddynamo) fremstilles på i Spillelærerinden, minder meget om den måde, hvorpå den fremstilles i Jelineks senere (sidste år genoversatte) roman Lyst. Dyriske og maskinelle metaforer vælter af sted med menneskene, som reduceres til kopulerende marionetdukker i en radikal afhumanisering af seksualakten.

Men i modsætning til kvinden i Lyst har Erika faktisk en lyst - om end nok så forkvaklet af modermonstrets uhæmmede grænsekrænkning, men samtidig med viljen og kraften til at sætte grænser gennem sadomasochismens aggressionsudfoldelse. En lyst, der ikke bliver opfyldt for Erika, men som bliver det i Jelineks unikke dehumaniserede, stiliserede, citerende, persiflerende, metaforiske, monomane, aggressive, sadomasochistiske, frygtelige, morsomme og mesterlitterære prosa, som Louise Puck Hansen har transponeret glimrende til dansk.

Elfriede Jelinek: Spillelærerinden, på dansk ved Louise Puck Hansen, 274 sider, 298 kr. Tiderne Skifter ISBN: 87-7973-124-4

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu