Læsetid: 4 min.

I maskinens vold

11. maj 2000

DE ER NOGLE værre filurer, dem der i sin tid navngav Arbejdsformidlingens (AF) nye store edb-system. Amanda - det er navnet - betyder 'den som bør elskes', og sådan bliver det tilsyneladende ved at være.
Amanda skulle være et elskværdigt mirakel til afhjælpning af sagspukler i det bureaukrati, der betjener Danmarks arbejdsløse. Men kærligheden til Amanda lader vente på sig. Foreløbig synes de ansatte på landets AF-centre snarerere optændt af had til den store edb-maskine. I hvert fald nedlagde de tirsdag arbejdet og lod arbejdsløse være arbejdsløse i en protest mod maskinen, der giver mindelser om forrige århundredes maskinstorme.
AMANDA VIRKER nemlig ikke som ventet. Det store system skulle gøre sagsbehandlingen hurtigere, muliggøre detaljeret registrering af de arbejdsløses kvalifikationer og sikre bedre økonomistyring og planlægning. Men virkeligheden er - en måned efter Amandas idriftsættelse - at AF præsterer 37 procent færre handlingsplaner for ledige, end man gjorde for et år siden. Hvad økonomistyring angår er ironien, at systemet i sig selv har stået Arbejdsmarkedsstyrelsen i 408 mio. kr., 50 procent over budgettet. Yderligere omkostninger på 50 mio. er bebudet.

NÅR FORMANDEN for Folketingets finansudvalg, CD'eren Peter Duetoft, onsdag hidsede sig op til at true arbejdsminister Ove Hygum (S) på hans stilling, så er det fordi de aktuelle problemer er kulminationen på flere års ballade om Amanda. Det var i 1993, man formulerede behovet for et nyt edb-system til AF, og det var i 1996, Arbejdsmarkedsstyrelsen indgik kontrakt med Datacentralen - nu CSC - om levering af Amanda.
Systemet skulle have været klar halvandet år senere, men i stedet er ibrugtagningen blevet udskudt seks gange på grund af tekniske problemer.
Da man testede systemet i august, tog det f.eks. Amanda fra fem til 60 minutter at besvare AF-medarbejderes spørgsmål. I oktober erklærede Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør Inge Mærkedahl, at Amanda nu var kureret, men kort efter blev starten udsat påny. Først i april kunne en lettet Mærkedahl udsende en meddelelse under overskriften Velkommen Amanda! - blot for i disse dage igen at erkende, at "indkøringsproblemerne" fortsat er voldsomme.
Ove Hygum sagde selv onsdag, at systemet må bringes til at fungere "meget bedre", men et ophidset finansudvalg afviser at give ham flere penge. I stedet vil man nu have kulegravet, hvad pokker der foregår omkring Amanda.

HVIS OVE Hygum skulle blive fældet på denne sag, så er det en symbolsk ofring. For hvis man ser på det store billede, så er ministersvigt næppe problemet. Problemet er maskinen - eller samspillet mellem maskine og menneske.
Allerede for et år siden kunne fagbladet Ingeniøren afsløre en finansministeriel liste over 11 statslige edb-projekter der på daværende tidspunkt var hærget af forsinkelser og/eller fordyrelser. De Videregående Uddannelsers Edb-system VUE, Patentdirektoratets uPDate-system, Plantedirektoratets Analysesystem, Told & Skats Erhvervssystem, Politiets POL-SAS-system osv. Nogle systemer har overskredet budgettet med 300 procent, andre er aldrig blevet realiseret.
I mange offentlige forvaltninger og i talløse virksomheder er historien om det ny edb-system, der kikser, forsinkes og fordyres et alt for velkendt mareridt. Penge, der kunne være brugt på stillinger, forskning og udvikling er hældt i bundløse kar, mens frustrationerne hos medarbejdere og kunder er vokset og direktørers bortforklaringer stedse længere. IT-eksperten Edward O'Hara, GIGA Group, sagde onsdag, at der blandt 4.000 danske IT-projekter er syv ud af ti projekter, som ender i fiasko.

DILEMMAET ER ofte, at der ikke er nogen vej tilbage, når først man er begyndt at binde penge og prestige i store, forkromede løsninger. "Projektet burde være standset for lang tid siden.
Men da Finansudvalget blev involveret, var der allerede brugt så mange penge, at vi ikke kunne standse det," sagde udvalgsformand Duetoft for et år siden om VUE. I dag siger man det samme om Amanda. Og i morgen vil man sige det om et tredie mirakel af en edb-mæssig universalløsning på et offentligt forvaltningsproblem.
"Vi har ingen ekspertmæssig baggrund for at vurdere projekterne," siger Duetoft, og dér slår han hovedet på sømmet.

FOLKETINGSPOLITIKERNE, ministrene, styrelsesdirektørerne, virksomhedslederne og brugerne på gulvet er værgeløse, når dagens komplekse edb-
systemer gør knuder, og er totalt i lommen på leverandører og eksterne systemkonsulenter, der tæller timeløn i tusindkronsedler. De og maskinerne sidder på magten.
For nylig skrev den videnskabelige direktør i det store IT-firma Sun Microsystems, Bill Joy, et essay i magasinet Wired under titlen Why the future dosn't need us. Heri skriver han: "Spørgsmålet er, hvem der bliver herre? Vil vi overleve vore teknologier? Vi hvirvles ind i det ny århundrede uden plan, uden kontrol, uden bremser. Er vi allerede kommet for langt ud til at kunne ændre kurs?"
Meget er usikkert, herunder Ove Hygums skæbne. Men et er sikkert:
Amanda overlever. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu