Læsetid: 4 min.

Den maskuline frigørelse

Man kan sagtens være ideologisk feminist og praktiserende mandschauvinist på samme tid - det viser Pierre Bourdieus 'Den maskuline dominans'
8. marts 2007

Kvindekampen er vundet.

Er det ikke den fornemmelse, som breder sig hvert år omkring kvindernes internationale kampdag?

Det er svært at få øje på de store sager og den forfærdelige undertrykkelse ude i landskabet. Kvinder bliver præsidenter og præsidentkandidater i de vestlige stormagter. De fører sig frem i spidsen af politik, og kommentatorer betragter det som en "klar fordel at være kvinde".

Og de unge kvinder rapper og larmer og kalder sig 'alfahunner'. De er flest på gymnasierne og på universiteterne. Faktisk er der så mange flere kvinder end mænd på jura og medicin, at de omtales som 'pigestudier'.

Det fremstilles som et problem, at pigerne fylder for meget i skolerne, at 'den feminine' pædagogik og den bløde kvindelige magt dominerer velfærdsstaten så meget, at de mere 'fysisk anlagte' drenge får svært ved at begå sig. Problemet synes ikke længere at være, at kvinderne har for lidt magt, men derimod at de har fået for meget. Det gælder både i institutionerne og i hjemmet, hvor vi hører klager over familier med to mødre og ingen fædre og 'den forhenværende danske mand'.

Kvindefrigørelsen og ligestilling betragtes som en sejr så sikker, at vi kun problematiserer konsekvenserne og længes efter den førfeministiske far. Som ideologi har feminismen vundet definitionskampen i et omgang, så det ikke længere kun er i omklædningsrum og på værksteder, men også i modkulturen som hiphoppen at ord som 'luder' og 'kælling' bruges med rebelsk fryd.

Og til kampen mellem kønnene siges det gerne, at kvinderne dominerer den diskurs totalt. Se bare på hvor mange feministiske værker, der står på hylderne over kønsforskning og hvor få mandlige kønsforskere, der findes...

Den franske sociolog Pierre Bourdieu insisterer i Den Maskuline Dominans på, at den betragtning ikke afslører kvindefrigørelsens sejr, men tværtimod den fortsatte maskuline dominans:

"Det er ofte blevet observeret, at det maskuline køn, såvel som i den sociale opfattelse som i sproget, fremstår som umarkeret og i modsætning til det feminine, der er eksplicit karakteriseret."

Mandens position behøver ikke retfærdiggørelse. Den behøver ikke pege på sine særlige strategier og kvaliteter. For den sociale orden er ifølge Bourdieu stadig styret af den maskuline dominans. Og de mange eksplicitte problematiseringer af for mange kvinder på studierne og den devaluering, som automatisk følger med betegnelser 'pigestudier', afslører for Bourdieu ikke kvindekampens totale sejr, men de foreløbige grænser for dens succes.

Blikket

Det er modsætningen mellem ligestilling som ideologi og den praktiske daglige dominans, som udfoldes og undersøges i Den maskuline dominans, der udkom i 1998, men egentlig kun er blevet endnu mere aktuel, fordi der i dag sluttes så naturligt fra feminismens ideologiske sejr til den komplette ligestilling i samfundet. Bogen afdækker det tilsyneladende paradoks, at en eksplicit feminist sagtens i sin hverdagspraksis kan være diskriminerende. Pointen er ikke, at vi alle er belastet af 'falsk bevidsthed'. For det er ikke udelukkende et kognitivt anliggende. Pointen er derimod, at vores tanker ikke regerer suverænt over vores krop og vores blik. Vi kan sagtens glæde os over, at Socialdemokraterne endelig har fået en kvindelig formand og samtidig eksplicit problematisere, at hun er så forfærdeligt tynd, nærmest mager. Ligesom Margrethe Vestager i øvrigt, er der noget galt?

Bourdieu giver adskillige træffende hverdagseksempler: De fleste vil betragte det som ganske naturligt, hvis en mand under en samtale med en kollega smider benene op på skrivebordet. Hvis en kvinde gjorde det samme, ville det vække opsigt. Kvinder kan sagtens vælge at gøre det, men det bliver bemærket som en afvigelse. Manden vil være tilbøjelig til at smide benene på bordet, kvinden vil være tilbøjelig til at sørge for at holde sine ben samlet. De er begge to frie mennesker i et frit samfund, det er helt klart. Men hvis ikke kvinden 'gør noget ud af sig selv', kaldes hun en 'sjuske', hvorimod manden virker afslappet og 'hviler i sig selv'. Det er ikke en maskulin dominans, som mændene påtvinger kvinderne. De dikterer ikke en sociale orden, som undertrykker kvinderne. Det er derimod en dominans, som reproduceres umærkeligt og næsten usynligt, det er et blik og en kropsholdning, nedgroede vaner og moralforestillinger.

Naturen

Mange vil hævde, at den fortsatte forskel mellem kvinder og mænd skyldes, at der er grænser, som vi ikke selv behersker. Vi kan ikke sætte os udover 'naturen', og det er naturligt, at kvinden sørger for at holde sine ben samlet, mens mandens sagtens kan sidde med spredte ben og slippe en vind uden at skandalisere sin fremtræden. Der fordres en anden selvkontrol og selvdisciplin af kvinden, for hun er jo anderledes 'udsat'. Bourdieu kritiserer den opfattelse af 'naturen' som grundlaget for den moralske orden som en klassisk sociodicé - dvs. et forsøg på at overbevise om, at vi lever i den bedste af alle tænkelige samfund. Men, anfører Bourdieu, 'naturen' er ikke noget givet derude, som vi kan bruge som grundlag for vores sociale orden. Man kan ikke slutte meningsfuldt fra specifikke biologiske detaljer til et moralsystem. Som legitimationsinstans for samfundet er naturen en 'social konstruktion'. Det betyder ikke, at man kan løsne konstruktion som en sløjfe om en pakke og sætte kønnene fri i virkelig symmetri. Den sociale konstruktion er ikke svag, men stærk.

Den sidder i blikket, i kroppen, den forvaltes i skolerne og i hjemmene.

Det er denne konstruktion, som vi alle lever, men sjældent tematiserer, at Bourdieu forbilledligt klart og overbevisende skarpt afdækker i Den Maskuline Dominans.

Bogen er ikke opgivende, den er velgørende vred. For kvindefrigørelsen står ifølge Bourdieu trods alt på nogle sejre, som viser, at grænserne for 'det naturlige' kan politiseres, og blikket på kønnene kan forandres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu